Ved Svendborg Politirets Dom af 16de Aug. 1852 var Commissionair E. W. van der Hude for "uberettiget Næringsbrug" dømt til at bøde 10 Rd., hvoraf Klageren, Mægler Schytt, tjente de 5 Rd. og Svendborg Kæmnerkasse fik den anden Halvdeel, hvorimod v. d. Hude ved Overrettens Dom af 2den Mai 1853 - altsaa omtrent ni Maaneder derefter - frifandtes for Citantens Tiltale. Høiesteret har nu i Torsdags - altsaa atter efter et Aars Forløb - stadfæstet denne Dom og ophævet Processens Omkostninger for alle Retter samt idømt Hr. Schytt til Justitskassen de 5 Rd., han saa flot havde vundet ved Byretten. Saadanne Sager, der ikke saa sjeident fremkomme, give et bedrøveligt Indblik i vor bedrøvelige Næringsinstitution, den smaalige Brødnid og Retsforfølgning den avler, og den Beskjæftigelse den saa tid- og pengespildende giver den offentlige Retspleie. I 2 Aar have nu 3 Retter, alle Rigets Instantser, maattet prøve og dømme i en saadan Lapperisag fordi en Mægler og Commissionair stredes om, ikke hvem der skulde have en Courtage, men hvem der turde tjene den. Og alle saadanne af Næringsforfølgelse udrundne Sager synes i de senere Aar snarere at tiltage, end aftage, formodentlig fordi Grundloven som et Skræmmebillede for alle Flittige tilsiger større Næringsfrihed. Forfølgelsesaanden vil derfor heller ikke finde Hvile, før Grundlovens Løfte opfyldeses og derved sætter en Grændse for Lovtrækkeriet i den hele elastiske Næringslovgivnings Udøvelse og Fortolkning og giver den friere Næring et større Raaderum. Men det første Skridt hertil maatte da ogsaa være, at have alle Laugs- og besværende Baand i Handelen og imellem de handlende Individer indbyrdes. Skal et Lands Handel blomstre og høste saavel Fordel som Anseelse, maa den være fri for Alt, hvad der endnu har Fornemmelsen og hele Trykket af Laugstvang og Laugsbegrændsning i sig, og saa længe ikke de Handlende selv virke til at faae den forskrumpede gamle Skorpe aflagl og det Aag afkastet, Handelen saaledes slæber om med sig, vil den ogsaa blive holdt nede i hver Bestræbelse for at skabe sig selv og Landet, sine private og de offentlige Kræfter, en større Udvikling.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. maj 1854)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar