Fanø. (Efterskrift til Politivennen)

Af en Brev til "Dgbl." dateret sidst i August hedder det om Tilstanden paa Fanø: Tid efter anden har man set Beretninger fra forskjellige Egne i Landet, navnlig om Høstens Beskaffenhed i dette Aar. Jeg har ventet at se Noget offenliggjort ogsaa om Tilstanden her paa Øen; men da dette hidtil ikke er sket, sender jeg Dem disse Linier. De stedfindende ugunstige Forhold have her paa Øen som paa saa mange Steder deres Grund allerede i del forrige Aars Veirlig. Regnmængden var ifjor saa ringe, at det udøvede en sørgelig Indflydelse paa Afgrøden baade paa Ager og Eng, saa at Udbyttet for Flere ikke var stort mere end Halvdelen af et sædvanligt Aars, og mange Kreaturer maatte afskaffes. Vinteren gav liden eller ingen Sne, og allerede dette maatte fremkalde Bekymring, da navnlig en stor Strækning Agermark, der løber langsmed de indre Klitter, drager sin Fugtighed af den Snee, som i Reglen lægger sig paa den østre Skraaning. Men dette Aars Tørhed har endnu langt overgaaet det forrige Aars. Samles al den fra det tidligste Foraar indtil Høstens Begyndelse faldne Regn, vil den ganske vist ikke udgjøre saa Meget som 24 Timers jevnt faldende Regn. Ofte have Regnskyer vist sig rundt om Øen, og man har set Regnen falde snart paa Fastlandet og snart i Havet, men Øen selv er ikke bleven delagtig deri. Ikke sjældent har endog svært Tordenvejr truet, men enten er det sunket tilbage, eller Skyerne have delt sig og ere gaaede Øen forbi paa begge Sider, hvor Regnen synlig har udgydt sig strømmevis. Følgerne heraf ere i høi Grad beklagelige. Høsletten paa Ager og Eng er for Alle paa en enkelt Undtagelse nær ringere end i Mands Minde, og endnu sørgeligere er Virkningen paa Sæden. Vaarrugen, der her dyrkes saagodtsom udelukkende, er mislykket i den Grad, at man kun ved Intet deraf al forbruge til Fødekorn kan nogenlunde haabe at faae den tilstrækkelige Sæd for næste Aar. Af store Strækninger har man afmeiet den som Halm eller for ikke at bortgive en Tomme af Straaet oprykket den med Rode. Af mangfoldige Tønder Land er Avlen baaren til Huset en halv og en hel Fjerdingvej for at spare Vognlejen, som Afgrøden neppe var værd. Med Bygget, der ellers her afgiver en ofte Forundring vækkende Grøde, staaer det sig i det Hele taget ikke meget bedre. At skaffe Kreaturerne selv den tarveligste Næring har for Mange i Sommerens Løb været en endnu større Bekymring og Produktionen af Mælk og Smør har i høi Grad baaret Vidne herom. Flere have aftøiret Græsset i Engene eller deres Rug- og Bygager, hvor de havde liden eller ingen Kjerne at vente. Stormfloden den 25de-26de Juli berøvede derhos adskillige Beboere flere Læs Hø og gjorde disses Lod saa meget mere mislig. Det er en uundgaaelig Nødvendighed, at Kreaturholdet iaar formindskes i en endnu langt større Grad. Gaardbrugere, der alt have kjøbt flere Tønder Korn for Høsten, og som nu maa kjøbe alt Føderug for hele det næste Aar, have for at beholde deres Heste med stor Bekostning maattet skaffe Staldfoder til disse fra Fastlandet; Andre, som ikke se sig istand dertil, maae sælge deres Heste. Hvorledes ved den indtrædende Kreatur-Formindskelse den fornødne Mælk vil kunne haves for mange vel et Hundred- - Familier, der ingen Køer holde, er ikke let at indse. Det er ifald at haabe, at de, som kunne sælge Mælk, ikke i ubillig Maade ville benytte sig af den Trang, som nødvendig maa indfinde sig. Kommer nu dertil, at Skibsfarten iaar er saa lidet indbringende, at Flere, maaske de Fleste, Intet fortjene, og at Nogle endog standse med deres Fart af Mangel paa Fragt eller paa Grund af dennes lave Standpunkt, saa er det tilvisse ikke uden større Bekymring, at Fremtiden her sees imøde. Føderug til Øens 3000 Mennesker, Byg til en stor Del af disse, endelig Hø, Brændsel, Smør og flere andre Landbrugs-Produkter, som iaar maae indføres, udgjøre en saadan Kapital, at man vel maa spørge, hvor Midlerne ere til at bringe dem tilveje. Unægtelig eier Øen store Kapitaler, men disse staae saagodtsom alle i Skibene, og naar disse Intet fortjene, ere de ei alene døde, men fordre endog yderligere Tilskud. Fiskeriet har vel iaar givet taaleligt Udbytte for dem, som have beskjæftiget sig dermed, men Prisen har været saa lav, at ogsaa denne Fortjeneste kun er liden. Desværre har Stormen den 25de og 26de Juli ogsaa kravet Offre ved totalt Forlis af Skibe og Mandskab, hvorved flere Enker ere føiede til de mangfoldige, der allerede her kæmpe den tunge Strid for det daglige Brød.

(Ribe Stifts-Tidende 18. september 1858).