Jomtou havde gjort sig bemærket ved i I Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 20. januar 1843 at gøre op med opfattelsen af Ulfeld som forræder. Han anvendte nu udtryk som "en stor historisk Characteer, der, med hædrende Udmærkelse, har repræsenteret sin Konge ved de vigtigste Hoffer; mere end 20 Aar staaet ved Statsroret, og med 6,000 Svenske, som ved et Trylleslag, indtaget et heelt Kongerige ..."
Johan Jørgensen Jomtou (1791-1866) var udlært væversvend fra Maribo. Gennem læsning gjorde han sig offentligt kendt under indflydelse af J.-J. Rousseau og J. F. Struensee. Han tog juridisk eksamen 1818, men blev i stedet skønlitterær forfatter, skrev i dagbladene, udgav tidsskrifter og bestyrede en tid et skriftstøberi. 1833 fik han understøttelse af det Reiersenske fond til studierejse. Arveprins Christian Frederik brugte han som uofficiel rådgiver og af ham fik han en årlig understøttelse. Da Christian VIII døde, forsvandt hans økonomiske støtte. Han udgav skrifter om Struensee (1852) og Caroline Mathilde (1856). I 1860 blev han idømt fængselsstraf for fornærmelser mod Frederik VII.
Under en af Kriminal- og Politiretten den 27de August paakjendt Actionssag tiltaltes Literatus Johan Jørgensen Jomtou, ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 2den Mai sidstleden til Straf og Undgjældelse efter Lov om Pressens Brug af 3die Januar 1851 § 6 for Indholdet af en i Nr. 15 af Bladet "Rappee" for den 9de April næstforhen indrykker Artikel med Overskrift: "Forrige Tid og Nuomstunder" og underskreven med Tiltaltes Navn. Ligesom det maatte ansees utvivlsomt, at flere af de i den inkrimerede Artikel indeholdte Sætninger, mavel efter Ordenes naturligt Betydning, som efter Tiltaltes Forklaring af samme, indeholde forhaanende Domme og Yttringer om Kongen og tillige omtale hans Person paa en fornærmende Maade, saaledes kunde det ikke tjene Tiltalte til at frie ham for Ansvar, at han, som af ham anført, deels kun har udtalt hvad der efter hans Overbevisning var Sandhed, og dels har anført hvad der var meddelt ham af Andre, og det fa an, eget mindre, som han har erkjendt, at han ved den i Artiklen indeholdte yderlige« Udvikling af disses Yttringer har gjort dem til sine egne, idet han ansaae dem for at vatre, som han udtrykker sig, historisk Sandhed, i hvilken Henseende det ogsaa bemærkedes, at Tiltalte ligeledes har erkjendt, at hvad han i de foranførte Henseender har anført som historisk Sandhed, ikke stiller den nuregerende Konge fordelagtig ligeoverfor hans to sidste Forgængere. Tiltalte - der er i en Alder af 68 Aar og under en imod ham for Overtrædelse af Frdn. 28de Decbr. 1792 anlagt Sag ved Høiesterets Dom af 24de Octbr. 1821 frifunden for Aktors videre Tiltale, men forøvrigt ikke funden overgaaet nogen kriminel Dom - blev anseet efter den ovennævnte Lovbestemmelse med Straf af Fængsel efter Omstændighederne i 4 Maaneder, hvorhos efter samme Lovs § 12 det ommeldte Ruiner af Bladet "Rappee" bliver at konfiskere. Tiltalte tilpligtedes derhos at udrede de af Aktionen flydende Omkostninger. derunder 30 Rd i Salær til Generalfiscalen.
(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 1. september 1859)
Den bekjendte Literatus Jørgensen-Jomtou, Kong Christian den Ottendes personlige Ven og Raadgiver i Lovgivningssager, er i disse Dage bleven dømt til 4 Maaneders Fængsel af Landsover- samt Hof- og Stadsretten i en Pressesag. I forskjellige Artikler i et af de smaa illustrerede Blade havde han nemlig fremført endel fornærmelige og mindre passende Yttringer om vor nuværende Konge og paa en mindre smuk Maade sammenlignet Allerhøjstsamme med hans to Forgængere. Som en Følge heraf blev der af det Offentlige anlagt Sag imod ham. Jørgensen-Jomtou forsvarede sig med, at hvad han havde ytret, var historisk Sandhed, men selv om Retten havde været af samme Mening som Jomtou, at han var særlig kvalificeret og berettiget til at tale i Historiens Navn, og at hans Udsagn skulde gaa og gjælde for ægte historiske Sandheder, vilde det ikke kunne have hjulpet ham, da enhver Fornærmelse mod Kongen er strafbar ifølge Presseloven uden Hensyn til, om den er bevislig eller ikke; der maa aldeles intet Bevis føres for dens Sandhed eller ikke-Sandhed. Den samme Forret nyde Dronningen, Enkedronningen og Tronfølgeren. Straffens højeste Grad er Fængsel paa 2 Aar, den mindste Grad 3 Maaneders Fængsel. Jørgensen Jomtou slap altsaa temmelig mildt. (Dvk.)
(Ribe Stifts-Tidende 6. september 1859).
Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten: Dom i Sagen: Generalfiskalen imod Tiltalte Johan Jørgensen Jomtou, afsagt af Kjøbenhavns Criminal- og Politiret den 27de Marts 1860.
Ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 15de October f. A tiltales Tiltalte Johan Jørgensen Jomtou til Straf og Undgjældelse efter Lov 3die Januar 1851 6 for i Nr. 38, 39, 40 og 41 af Bladel "Rappee" for forrige Aar at have under Overskriften: Indlægene i Sagen om Artiklen i Nr. 16 "Forrige Tid og Nuomstunder", publiceret under sit Navn nogle af de Yttringer, for hvilke han ved Rettens Dom af 27de August sidstleden er i Henhold til den anførte Lovbestemmelse bleven idømt 4 Maaneders Fængsel. Da det nu ved den af Tiltalte afgivne Tilstaaelse og de iøvrigt fremkomne Oplysninger er godtgjort, at han i bemeldte Numere af det omhandlede Blad har ladet indrykke et af ham under den forrige Sag fremlagt Indlæg, i hvilket, navnlig i den Del af samme, som findes i Nr. 40 og 41, indeholdes de væsenligste af de Ytringer, for hvilke han ved den ommeldte Dom er anseet med den ovennævnte Straf , og da det saa meget mindre vil kunne tjene til at frie ham for Ansvar, at de paaklagede Yttringer indeholdes i et af ham affattet Forsvarsskrift, hvilket han har anseet sig berettiget til at offenliggjøre, som de ere ansete strafbare ved en usvækket Dom, vil han, der ikke kan antages at have handlet i en utilregnelig Tilstand og tidligere er dømt som anført, nu være at ansee efter den ovenciterede Lovbestemmelse med Fængsel efter Omstændighederne i 4 Maaneder, hvorhos de 2 sidstnævnte Nu mere af det berørte Blad i Medfør af samme Lovs 8 12 ville være af confiskere, ligesom han og vil have at udrede Actionens Omkostninger, derunder Salairer til Generalfiskalen 30 Rdl. og til Defensor, Procurator Alberti 10 Rdl Sagførelsen har været forsvarlig.
(Fædrelandet 29. marts 1860).
- Der klages ofte, siger "DM.", over, at "Originalerne" forsvinde, at de døe ud efterhaanden, og at der ingen nye kommer i deres Sted. Er denne Klage berettiget, saa indeholder den en Opfordring til at behandle de faa Exemplarer af denne Art, hvorover Samtiden kan glæde sig, med nogen Skaansomhed, og dette er Grunden til, at vi her tillade os at nedlægge en Forbøn for en Collega i det literaire Fag, Hr. Literatus Johan Jørgensen Jomtou, hos HS. Exellence Justitsministeren.
Jørgensen Jomtou var en af de besynderlige Personer, som nøde Kong Christian den Ottendes særlige Fortrolighed. Den dannede og begavede Monark, der af Hestehandler Nathanson lod sig belære om Folkestemningen, gav sig meget af med Jørgensen Jomtou, lod ham udarbejde Love om Skolevæsen og Criminalvæsen, sendte ham paa Rejser med Anbefalinger til høitstaaende Mænd og behandlede ham i det Hele som en værdifuld Raadgiver. Jørgensen Jomtou synes ikke at have misbrugt Kongens Yndest, men tvertimod at have viist en ualmindelig Uegennyttighed; derimod har det krænket ham, at Kong Frederik den Syvende ikke skjænker ham den samme Fortrolighed, og navnlig, at man har forholdt ham endeel Manuskripter - man mindes Trops værdifulde Manuskripter! - , og under Indtrykket af denne Krænkelse har han skrevet saa lange og saa ofte, at han endelig er kommen til al forbryde sig imod HS. Maj. Kongens Person og Presselovens § 6. Høiesteret har den 21. Mai dømt ham til tre Maaneders Fængsel for en Artikel i Bladet "Rappee", og efter de danske og tydske Kvad, hvori den Domfældtes Venner have givet deres Følelser Luft i "Avertissmentstidenden", maae vi antage, at Jørgensen Jomtou allerede har tiltraadt sit Fængsel.
Vi tillade os at nedlægge en Forbøn for ham, og vi haabe, at vore Colleger i Pressen ville slutte sig til os i Bestræbelsen for at udvirke en Benaadning Imod den fældede Dom skulle vi ikke vove nogen Indsigelse; den er ganske sikkert retfærdig, men gjennemlæser man den incriminerede Artikel, vil man vist nok finde, al den i subjektiv Strafværdighed staaer under Meget af det, som Lovens Arm ikke har kunnet naae, og vi kunne sige for sikkert, at den ikke har svækket Folkets Agtelse for eller Kjærlighed til Kongen. Det synes os klart, at Jørgensen Jomtou lider af en Monomani, og da Hs. Maj Kongen personlig vistnok ikke har følt sig fornærmet ved hans Yttringer, vilde Justitsministeren neppe hos Allerhøistsamme finde et uvilligt Øre for en Indstilling om al frilagt den gamle Mand for Resten af hans Fængselstid.
(Dannevirke 13. juni 1860).
Et rygte om at Jomtou var løsladt midt juni 1860 er formentlig usandt. I august 1860 skrev flere aviser at han nu skulle sidde 7 måneder i fængsel..
Kjøbenhavns 3die Valgkreds. Som bekjendt har Justitsraad O. Müller nedlagt sit Mandat som Folkethingsmand for Kjøbenhavns 3die Valgkreds. Blandt de Kandidater, der agte at stille sig her til Valg, befinder sig ogsaa den bekjendte Literat Jørgensen-Jomtou. Han er, som man veed, en af de besynderlige Personer, som Christian VIII. trak frem fra borgerlige Stillinger til en Virksomhed, der ikke passede for dem, men kun tjente til en indgive dem den Mening, at de vare noget Andet og Mere end de virkelig vare. Da Christian VIII, døde, forsvandt naturligviis disse besynderlige Raadgivere fra den politiske Horizont og mellem dem Jørgensen-Jomtou. Han gjorde imidlertid Fordring paa en Pension og Godtgjørelse for præsterede Arbeider, og da han fik Afslag, blev han bitter og hævede gjentagne Gange Christian VIIIdes Regering paa Frederik VIIdes Bekostning, indtil han tilsidst for nogle i en Artikel i Bladet "Rappee" indeholdte usømmelige Udtryk imod HS. Majestæt idømtes Fængselsstraf. Hans Ansøgning om faae denne lempet har faaet Afslag; men han har strax indgivet en ny og er saaledes endnu paa fri Fod. Efterat Dommen er faldet, have hans virkelige eller foregivne Venner fyldt Bladene, og navnlig "Avertissementstidenden", med Avertissementer til hans Priis, og blandt Andet indeholdt det nævnte Blad forleden Dag en versificeret tydsk Opfordring, undertegnet C., til Hr. Jørgensen-Jomtou om at stille sig til Valg til Folkethinget. Opfordringen er blevet opfattet (og har maaskee ogsaa været meent) i ramme Alvor og Hr. Jørgensen-Jomtou (nu snart 70 Aar) gaaer i disse Dage rundt hos flere af Valgkredsens Borgere, for at formaae dem til at være hans Stillere. Man føler virkelig Medlidenhed med den gamle Mand, der, trods Alt, ikke kan slaae den Tanke af Hovedet, at han er født Statsmand. Hans Liv har formedelst den Maade, hvorpaa han er bleven trukken fra en simpel, ukjendt Stilling af den, med al sin Dannelse, Iidet statskloge eller skarptseende Christian VIII., været rigt paa Skuffelser og han vil ved at stille sig til Valg til Folkethinget berede sig en ny. Men det tør vel med temmelig stor Sikkerhed forudsættes, at han ingen Stillere vil finde.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. august 1860)
Jomtou begyndte afsoningen af sin 3 måneders straf i slutningen af august 1860 i Slutteriet. Ifølge visse aviser skal han være set gå frit på gaden i november 1860. Frederik 7. nedsatte den 30. august 1861 højesteretsstraffen af 19. december 1860 fra 4 til 2 måneder.
Af de få domme for majestætsfornærmelse kan nævnes: I 1854 havde Peter Harald Jensen lavet er digt til et Tivoliprogram. Han blev dømt til 3 måneders fængsel for majestætsfornærmelse. Hvis man kun læste forbogstaverne i hver linje, stod der: "Gid Satan havde Kongen ... som har tyvstjålet Grundloven". I en artikel i Social-Demokraten 15. juli 1909 var en fortegnelse over de 17 sager med majestætsfornærmelser i perioden 1873-1904.
Se også J. J. Jomtou: Generalfiskalen imod Johan Jørgensen Jomtou (1859).
Kiøbenhavn og Kiøbenhavnerne. (1856)
Diorama. (1858)
Forslag til Rigsdagen: Om Kjøbenhavns Politie. (1860)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar