Korsør, den 2den August. Jeg lovede Dem i mit sidste Brev at omtale Korsør, der jo siden Jernbanens Aabning har faaet en helt ny Skikkelse. Enhver kjender vist især fra Beltfarten den lille nøgne By med det nøgne Fæstningstaarn og det kullede Kirkeskuur, de snævre Gader og de lave Huse. Et flygtigt Blik paa Kortet maa vise Enhver, at Korsør, der ligger paa en fremspringende Pynt ved Havet, savner det der giver de andre Kjøbstæder deres blomstrende Udseende, nemlig et Opland, der kan sætte Liv i Kjøbmandshandelen. Korsør har ogsaa indtil den sidste Tid vedligeholdt sig saa nogenlunde i den Uskyldighedstilstand, hvori Pontoppidans danske Atlas afbilder vore Kjøbstæder, nemlig en tæt lille Klump Huse med een eller flere Kirker og Møller, lidt Træer op til Husene og saa de aldeles nøgne Marker umiddelbart udenfor, uden mindste Tegn til Udvidelse eller til at have Lystanlæg og Træplantning. Saaledes seer Korsør ogsaa ud fra den sydlige Søkyst. Imod Vest skvulpe Storebelts Bølger næsten lige op til Smaahusene, men imod Nord - hvor forandrer er der den lille beskedne Byes Udseende! Naar man fra Slagelse ankommer pr. Jernbane til Korsør, overraskes man imidlertid ved, at man faaer Byen paa høire Haand for Trainet istedetfor ar man skulde ventet den tilvenstre. Det ligger deri, at Jernbanen paa Halskov gjør en Bue, saa at man kommer fra NO. ind i Byen, der imidlertid ved Havnen er adskilt fra Jernbanegaarden. Osten for Byen ligger et stort saakaldet Noer, hvis Forbindelse med Havet danner Byens Havn, der skiller Byen fra Halskov imod Nord. Herover førte tidligere en Bro, hvoraf Byen opkrævede Bropenge til Afbetaling af et Laan, hvoraf nu nok resterer 10,000 Rd., men saa kommer nu Jernbanekompagniet og opfører nok en Bro! Tænk Dem! To Broer ! Kunde De ikke faae den ene over til Sundby? Selve Jernbanegaarden er ikke videre smagfuldt bygget, men ved Siden af den og i Flugt med den og Banen ligger imod NV. en stor toetages høi Bygning, som Forligelses comm. Jacobsen har opført under Navn af "Hotel Storebelt" og bortleiet til Gjæstg. Petersen. Foruden J. skulle nok flere Korsørianere have anholdt Eieren af Halskov om at erholde Byggegrunde, men denne har ikke villet sælge, men kun afhænde mod en vis aarlig Afgift pr. Qvadratalen! Herfor betakkede man sig, og Jernbanen, til hvem Eieren af Halskov jo nolens volens maatte lade sin Jord expropriere, har da overladt J. et Stykke Jord af Jernbanens Grund til Opførelse af sit Hotel. Maaskee har den dyre Expropriation af Halskovs Grund foranlediger en Forholdsregel, der muligen kan blive meget uheldig i sine Følger. Hele den Grund, hvorpaa Banegaard og Hotel ligge, er nemlig opfyldt deels fra Landjorden og deels fra den Muddermaskine, der nu stadig arbeider i Havnen. Derved er rigtignok Banegaarden rykket Byen nærmere, men - Havnen er ogsaa derved bleven smallere eller dog ialtfald hindret i al udvides, og dette er nok allerede føleligt. Havnen begrændses imod V. af Fæstningen og Byen, imod NO. af Jernbanegaarden og imod SO. af Broerne, Indløbet er imod NV., hvor Fyrtaarnene ligge paa Halskov. Del er forøvrigt et stolt Syn at see den lange Række af 5 a 6 Dampskibe, der ligge i parallel Linie med Hotel og Banegaard, naar man fra Banen gaaer igjennem Banegaarden. Her er der en Quai noget smallere end "Slotspladsen" ved Aalborg. Og denne gaaer sra Hotellets yderste Ende langs Banegaarden ned imod Broerne, der da dreie lidt imod Syd ind til Byen. Heller ikke Byens Nordostside eller Havnstrækningen seer just saa ringe ud. Foruden et Par store engelske Tremastere med Flag paa alle Touge i Anledning af Søndagen, saae jeg et aftakket Barkskib, der nok var bestemt til en Verdensomseiling og paa Stabelen ligeledes et stort Barkskib. Langs Havnesiden var der opført endeel Huse, saa ar der formodentlig fra Byhaverne ned imod Stranden efterhaanden bliver bortsolgt Byggegrunde til en heel Havnegade. Men ogsaa disse Byggegrunde ligge paa inddæmmet Grund og selv i de sidste Aar har der fundet Inddæmninger Sted. Der klages nu allerede over, at Dampskibene ikke kunne vende i Havnen; hvormeget mindre vil dette da kunne ffee fremtidigt, naar Skibene bestandigt bygges længere og Iængere for Hurtighedens Skyld og den vundne Hurtighed gaaer tabt i Havnekluderier. Saaledes har man kun været lidet fremsynet i Henseende til den Trafic, der med hver Dag voxer ved Korsør. Den Dag jeg var der, laae neiop en norst Officeer dernede for at foranstalte Korsør valgt til Anløbssted maaskee istedetfor Kjøbenhavn og Nyborg. Danske Søofficerer (Bruun og Bluhme) ligge paa Opmaaling i Beltet for at regulere Søkortene for den nu saa forøgede Seilads i disse Farvande.
Endskjøndt Korsør, som sagt, ikke hidtil har udmærker sig ved noget Opsving, drive dog Husene Jørg. Kruse, Fischer, Rasmussen og Nyeland en ret livlig Omsætning, flere af dem ved Skibbyggeri. Ogsaa have de nu opført endeel større Bygninger, men langtfra i Omfang som de tidligere omtalte i Slagelse. Jernbanen vil jo vel nu give Byen dens Betydning, og allerede ere Huusleierne stegne meget høit. Korsørianerne paastaae, at Banen kunde være bleven ½ Miil kortere ved at følge Landevejen fra Slagelse. Det har vel sine Ulemper, at Byens Hjerte kommer til at staae ovre paa Halskov, og hidtil har der maattet være to Postcomptoirer, et ved Banen og det gamle i Byen, hvilket Sidste dog vist maa gaae ind. I Slagelse skal Postsækken kjøres til Slagelse fra Banen og Breve udleveres først ½ Time efter Postens Ankomst. Med Jernbanen er man allerede bleven saa fortrolig, at man sender hele Skoler pr. Jernbane til Korsør for at bade i Søvandet. I disse Dage har man begyndt med Extratog om Søndagen, og med Toget i Søndags gik der over 700 Mennesker, hvoraf 500 fra Sorø, saa at Jernbanen havde en reen Indtægt af ca. 800 Rd. Slagelse Extratog gaaer lige til Korsør. - Hvad selve Korsør By angaaer, har den uafhængigt af Jernbanen faaer adskillige nye Bygninger, deriblandt en Præstebolig og en Borgerskole, hvilken, saa smuk den er, dog heller ikke kan maale sig med Slagelses colossale nye Skolebygning. Birkners Mindesmærke er nu flytter hen ved Kirkemuren, hvor det, saa lille det er imod Kirken, dog tildrager sig alle Forbigaaendes Opmærksomhed. Jens Baggesen derimod har intet Mindesmærke der! thi den Bygning paa Fæstningen, hvor hans Fader boede som Kornskriver ved det derværende Magazin, existerer ikke længere. Dette Magazin, der er en ældgammel Slotsbygning fra Erik af Pommerns Tid, er nu indrettet til Arsenal for Feldtvogne. Fæstningen er nu forsynet med Kanoner, og Forter skulle opføres saavel paa Halskov som paa Klinten S. for Byen. Paa Halskov sees Skandsebakker fra Carl X'S Tid, og paa Fæstningen viser man det Sted, hvor denne Konge bedrøvet saae sine Tropper nødsagede til at rømme Fyen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. august 1856)
Korsørs første station (1856-1907) var et kompromis mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg. Arkitekt var T. P. P. Wattson. En dampskibsrute til Kiel fik kajplads i nærheden. Da den anden station (1907-1997) åbnede, fungerede den gamle som godsekspedition inden 1970'erne. Den blev nedrevet i 1981.
Arkitekten til Hotel Storebælt var Ferdinand Meldahl. Bygningen er nu havnekontor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar