Om General Willisen. Den igaar omtalte Artikel til Forsvar for denne General i "Alt. Merc." meddele vi her for dens Ejendommeligheds Skyld:
Kiel den 9de Mai. Vor Arme's sunde Natur var hidtil, uagtet mangfoldige Fristelser, kun lidet blevet angreben af alle demokratiske "Roderier". Siden General v. Willisen har overtaget Overcommandoen over Armeen maae vi endnu forsvare os mod et nyt Slags "Roderier", der ere troløsere og skamløsere, end vi her nogensinde hidtil have oplevet fra Demokratiets Side. Man roder nu ikke alene fra neden, men ogsaa fra oven, og "Kreutzzeitungs" Parti viser her, ligesom andetsteds, en entente cordiale med Gade-Demagogiet i den Bestræbelse at besudle Generalens ædle, frie, mandige Personlighed med dets Gemeenhed. Siden den bekjendie Artikel i "Staats-Anzeiger" er der fra høie og de høieste Kredse i Berlin blevet ført hertil en Masse af Mistænkeliggjørelse, Næserynkninger. Skuldertrækninger, betydningsfuld Hvidsken og halve Ord om "ikke ganske opklaret Tvivl", mod hvilke demokratiske Løgnes plumpe Raahed næsten synes sund Næring.
Interessant er det derved at bemærke, hvorledes det reactionalre og revolutionaire Parti fordreier og vanskaber samme Facta i forskjellige Retninger, for derpaa at begrunde Beskyldninger og Mistænkeliggiørelser. En meget frugtbar Mark for saadanne Bestræbelser frembyder General Willisens Virksomhed i Foraaret 1848 i Posen. "Kreuzzeitungs" Parti bliver ikke træt af at udskrige ham som en Mand, der begunstigede den polske Opstand, som en halv Landsforræder, fordi han bestræbte sig for at være retfærdig mod Polakkerne og i de ulykkelige polske Forviklinger ikke faae al Uret alene paa Polakkernes Side; derimod paastaaer Demokratiet, at Willisen med Forsæt har bedraget og forraadt Polakkerne, fordi han blev tilbagekaldt førend han kunde bringe Posens Reorganisation til Udførelse, og fordi den polske Opstand i Posen efter hans Tilbagekaldelse blev undertrykt med Vaabenmagt. Sandheden er, at bhr, som under mange af Historiens Begivenheder , der af Lidenskab og Had bevægede Menneskebryst paa begge Sider af Fornuft og Besindighed ikke tillod at giennenmføre det, som det efterstræbte. Feilene ligge paa begge Sider, om end de Lidenskaber, som hindrede alt Fornuftigt, vare af meget forfljellig Art. Generalen har udførligt udtalt sig om sin daværende Virksomhed i sit Skrift: "Acter og Bemærkninger om min Sendelse til Storhertugdømmet Posen". Skriftet er vel endnu ikke kommet i Boghandelen, men dog udbredt i saa mange Exemplarer, at Enhver, som ønsker at erholde Underretning om Enkelthederne, let kan finde Ledighed dertil.
Generalen havde handlet strengt efter sine Instruxer, men maatte, som det hyppigt skeer, bøde for, at den preussiske Regjerings Anskuelser havde forandret sig. Han blev efter sin Tilbagekomst fra Posen paa enhver Maade tilsidesat, og da han derpaa vilde forlange sin Afsked, blev der som et Slags Beroligelse opfundet en saakaldet Sendelse til Italien og Ungarn, om hvis Betydning han selv neppe nogensinde har skuffet sig, men som han troede at burde modtage med god Mine, forbi den i militair Henseende interesserede ham og fordi han maatte troe, at de mod ham opvakte hadefulde Lidenskaber derved vilde have Tid til at komme til Besindelse. Han benyttede sit Ophold i Italien til Udarbeidelsen af et strategisk Værk, i hvilket de i hans Theori om den store Krig opstillede Principer bleve anvendte paa det østerigsk-italienske Feldttog i Aaret 1848. - Demokratiet veed ogsaa her atter at tilføie saa megen Løgn, som der udfordres for at gjøre Generalen mistænkelig. Han var, siger man, i Radetzkys Hovedqvarieer i Slagene ved Custozza og Novara, i Windisch-Grätzs Hovedqvarteer ved Belejringen af Wien; hans Strategi og "militair-diplomatiske" Talenter have Østerrigerne fornemmelig at takke for deres Vaabens Lykke; en General, som i Reactionens Tjeneste væsentlig har hjulpet med til atter at undertrykke Nationaliteter, som stræbte at befrie sig fra fremmed Herredømme, kan umuligt, troer man, mene det ærligt med den slesvig-holsteenske Sag. Desværre maa Generalen gjøre Afkald paa den Ære, som her ydes hans Talent paa Sandhedens Bekostning. Han var hverken med i Slaget ved Custozza, eller ved Novara, eller ved Wiens Beleiring. Da Slaget ved Custozza stod, var han endnu i Berlin; under Wiens Beleiring var han i Mailand og akrev sin Bog om Feldttoget i 1848, og da Slaget ved Novara stod, var han allerede tilbage igjen i Berlin og sad som Deputeret i første Kammer. Den General Willisen, som tilfældigviis ankom til det østerrigske Hovedqvarteer 2 Dage før Slaget ved Novara, var en Broder til vor General, den Samme, som er Adjutant hos Kongen af Preussen; vor General dar aldrig været dette.
Efter sin Tilbagekomst fra Østerrig og Italien blev han paa ny tilbagesat og bittert krænket, idet man forbigik ham til Generallieutenant; han forlangte derpaa sin Afsked, som han erholdt uden stor Vanskelighed og meget tørt. Sidste Vinter boede han i Paris i den Hensigt, ganske at trække sig tilbage fra det offentlige Liv; men, som det saa ofte gaaer, saaledeS har hans nuværende Forhold netop udspundet sig der.
Hans Indtrædelse i slesvig-holsteensk Tjeneste frembyder atter riig Anledning til Mistænkeliggjørelser og Bagvaskelser. Paa den ene Side bebreides det ham, at han uden den preussiske Regjerings Vidende har overtaget Commandoen over vor Armee; siden Artiklen i "Staatsanzeiger" blive alle Slags Pligtovertrædelser lagte ham til Last; man tilhvidsker hverandre denne og hiin Dom, som sendes hertil fra Berlin, for at føre Meningen om ham tilbage til det Maal, som "Kreutzzeitung" holder for det rigtige. Paa den anden Side siger Demokratiet os, at Artiklen "Staatsanzeiger" kun er en Comedie; Generalen er her med den preussiske RegjeringS Vidende; han staaer i hemmelig Forstaaelse med den og er sendt af den selv, for som Reactionens militaire diplomatiske Tjener at bedrage os og aldeles at styrte det stakkels Slesvig-Holsteen i Fordærvelse. Vi mene, at Generalen staaet alt for høit til at han paa nogen Maade kan blive berørt af slige Mistænkeliggjørelser; han vil ogsaa her kunne berolige sig ved den Tanke, som han har sat som Motto foran sit Skrift om den posenske Sag: "I store Handlinger er det vanskeligt at gjøre Alle tilpas". Men i vort Lands og vor Armees Interesse have vi villet gjøre opmærksom paa disse Ting og advare derimod, for at Giften ikke skal æde videre om sig. Generalen har rigtignok overtaget Commandoen over vor Armee uden den preussiske Regjerings Vidende; men han har ikke gjort dette Skridt mod Preussens Interesse, men i den faste og velbegrundede Overbeviisning, derved at yde Preussen en væsentlig Tjeneste, og at gan dar gjort dette, bliver nu næsten almindeligt anerkjendt. Preussen er ved hans Skridt mere end ved noget andet, kommet ud af den aldeles skjæve Stilling, hvori det hidtil stod til Hertugdømmerne og Danmark. Hvis han tidligere havde tilkjendcgivet sin Hensigt, kunde den preussiske Regjering, lige over for de hemmelige Artikler i Vaabenstilstanden, naar den ikke vilde fortolke samme pessima fide, ikke give sin Indvilgelse til hans Indtrædelse i slesvig-holsteensk Tjeneste. Idet han tilsyneladende mod den preussiske Regjerings Villie indtraadte i vor Tjeneste, handlede Willisen i en høiere Betydning i Preussens og Tydsklands sande Interesse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1850, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar