04 marts 2021

Prygl af Capellanen. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Agerskov ved Haderslev skrives i "Dvke.": "Imedens Prygleriet i den senere Tid er udryddet af Militairtjenesten og det ligeledes synes at være forsvundet af Almueskolerne, hvor det førhen ligeledes hyppig bragtes i Anvendelse, maa det vække stor Forundring og Mishag, naar Capellan Vaupel hersteds ikke alene fra første Tid, han kom hertil, har brugt Samme ved Confirmandernes Religionsunderviisning, men gaaer nu endog saavidt, at han udenfor Skoletimerne under Skolelærernes Fraværelse gaaer ind i Skolen, griber en faderløs Dreng i Armen eller Kraven og bearbejder denne paa en, vi ville ikke lige barbarisk, saa dog plump Maade med - en Ridepidsk og derefter ophidser den ellers sagtmodige Skolelærer i den Grad, at denne møder i Skolen med en Tamp i Lommen, hvis Brug ved Drengens Formynder dog blev afværget. Hvori havde Drengens Forseelse bestaaet? Tænk engang: Han er af Naturen (?) lattermild, og da Capellanen Dagen iforveien havde kiørt igjennem Byen med Provstens Datter i Kane med bepyntede og bebjældede Heste, var Drengen tilligemed Flere, af glad Forundring over at see delte her paa Landet sjeldne Syn, bristet i Latter, hvilket Capellanen forvanskede til Piben."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. februar 1855).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar