(En Fremstilling af Gaardeier Koch i Uttersløv.)
Disse Øvelser, kaldede Felttjeneste, vare i tidligere Tid ukjendte hos os, men toge deres Begyndelse til den Tid, da et Skrivt, kaldet Militair Repertorium, begyndte at udgaae hos os, og i hvilket saadanne Øvelser meget fremhævedes som gangbare i Tydskland, og anbefaledes i dette Skrivt. I nogle Aar før Oprørskrigen og under denne vare disse Øvelser næsten i Bero, men nu i de sidste Aar gaaer det alvorligt til med og under dem. De ere en Plage for mig og Andre af Hovedstadens Omegns Beboere. Jeg har protesteret og klaget, men Intet har hjulpet. Der findes ingen Lov hos os som byder at vi skal taale dem; de ere en fuldstændig Modsætning til vor Lovgivning om Hegn og Fred i Marken.
Nogle Tilfælde blandt de mange skal jeg her anføre; Allerede i Efterhøst i 1853 tidlig indfandt sig Husarer og Fodgardere paa min Mark, holdt Øvelser der, midt imellem mine tøirede Heste og Køer, skræmmede dem løse næsten alle, og jeg voldte saaledes uskyldigen mine Naboer Ufred og mistede tillige mine Tøier. Jeg skrev da til det høie Krigsministerium en Klage herover, og tænkte at det maatte vel blive bedre herefter; men nei! Kort efter gik det løs igjen med Øvelse i selve min Have, hvor Soldater trængte ind, og behagede ogsaa at smage vore Pærer, samt at tage nogle af disse til sig, og da min Kone paatalte denne Uorden, var en Soldat uartig imod hende. Jeg skrev nu atter en Klage til det høie Krigsministerium, med Fremstilling af det Passerede, og tænkte: nu maa det dog endelig blive bedre; men intet mindre! Det varede ei længe, inden det viste sig at al Klage var unyttig, da atter min Have var udseet til Valplads, idet 5 forskjellige Tropper Militaire satte an i Stormskridt, brøde Hækken itu ligesaa mange Steder med Kolbestød, og uden at agte min Tiltale trængte ind i Haven. Den mig nærmeste Trop talte jeg til og gjorde Forestilling, men jeg fik Skjædsord til Svar, og da jeg yttrede, at Skjeldsord, især tydske, forstod jeg ikke, saa foer en Soldat imod mig, truede mig først med Bajonetspidsen for Brystet, derefter med Kolben for Brystet og tilsidst med opløftet Kolbe og Mine til at slaae mig for Panden. Endnu mere: henved Fastelavn i 1854, en Aftenstund, marscherede en Bataillon igjennem Uttersløv By og min Stakkeplads, hvor de gjorde Holdt lidt. De skulde ud paa en saakaldet Natte-Øvelse. Vi vare i Arbeide med at indtage det Sidste af en Stak; strax vankede der, af Kaadhed vel, og uden mindste given Anledning fra vor Side, Jordklumper i Nakken paa mine Arbeidere. Da jeg Naturligviis mukkede, saa maatte en Gavlvæg, hvor de droge tæt forbi paa Tilbageveien om Natten, efter et Ophold paa min Mark, holde for, idet den fik endeel Kolbestød til Afsted. I denne Vinter gaaer det endnu værre til, thi foruden de Besøg, vi faae næsten daglig (der skal jo, ifølge Bekjendtgjørelser, leveres tredive Patroner til hver Mand af Stadens Garnison til Bortskydning i Marken, ikke i Byerne, i denne Vinter) som løbe taalelig af, var der i en af de første Dage af December, en Stormen af Militair her i Uttersløv By igjennem næsten alle Haverne over Stakit og Gjærder, igjennem Huse og Gaarde, og i min Have drog 3 Tropper tvers igjennem, og det sluttede og trængte ud igjennem Hegnet, og det er beklageligt, at da jeg tillod mig at foreholde en af Dhrr. Befalende dette, fik jeg den besynderlige Besked, at han ikke selv kom i nogen Have, og hvad Soldaterne i den Henseende foretoge sig, tog han sig ikke af! Nu en af de første Dage i Januar bestod Øvelserne her i Byens Gader især i en stærk Skyden, og det tæt op til Huse og Stakke, Noget, som vore Brandanordninger saa bestemt og alvorligt paabyder ikke maa skee.
Man kan nu spørge: hvad er at gjøre, for at hæve eller mindske disse Urigtigheder for Fremtiden? Jeg har ikke grebet Pennen for at fortrædige vor Militairstand, den hæderligste Stand af alle; men jeg troer dog at disse Øvelser og deres her anførte Følger er der Anledning til at indskrænke.
Jeg tænker herved paa Hjælp hos vor høie Rigsdag og dens Mellemkomst. Jeg tænker særlig i denne Anledning paa vort Distrikts egen udvalgte Folkethingsmand, denne saa ualmindelig retslærde Herre, der har beklædt Generalauditeur-Embedet og nu er paa Ministerbænken. Jeg tænker paa Landsthingsmanden af vor Midte her, som ogsaa er en meget retslærd Herre, og som for mange Aar tilbage djærveligen offentligen paatalte lignende anførte Urigtigheder, saa at man tog Anledning til at ville drage ham til Ansvar fordi Ordet Cohorter (Friskarer) uheldigviis var brugt om en Trop, der utilbørligen havde gjæstet hans Gaard og Have.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. februar 1855. 2. udgave).
I Politivennen var der adskillige indslag af landmand Koch, om end det ikke behøver at være den samme: Politivennen nr. 992, 3. januar 1835, nr. 999, 21. februar 1835, nr. 1038, den 21. november 1835 og nr. 1043, 26. december 1835
Ingen kommentarer:
Send en kommentar