Sidste
mandag trak en afdeling af andet Jydske Infanteriregiment under
anførsel af en løjtnant gennem gården hos anmelderen. Tilfældigvis stod
min kone i gården således at soldaterne marcherede tæt forbi hende.
Adskillige af de bageste fandt da for godt at knalde med munden, fløjte
og gebærde sig upassende mod hende, og tamburen skred endog til en
uanstændig håndgribelighed på hende. Jeg som stod på den anden side af
soldaterne råbte: "hvor tør i karle gøre uorden her?" Straks lød det fra
flere af dem: "Vil du holde kæft, ellers får du prygl." Sergenten
vendte sig vel om og talte hårdt til dem med følgende ord: "Ingen
bondestreger! husk på, karle, I er soldater her!"
Mere ville han formodentlig have sagt dem. Men alt gik over hals og hoved afsted efter kommandoen ud gennem haven, hvor jeg til afsked som en følge af en sådan tætsluttet trops hastige fremrykning i en lille plantage anlagt i år fik nedtrådt 1/3 af de vækster som kom for de fremdragendes fødder. Hos naboen tæt ved mig blev gjort holdt et øjeblik, og jeg bad da hos en tilstedeværende korporal oplyst om årsagen til at nogle af de militære som var på øvelse, når de kom til haven hos mig - for jeg er så uheldig at ligge på Strøget som man siger - altid drejede af og trak udenom og andre ikke, og spurgte om de ikke havde nogen instruks desangående. Han svarede at han vidste intet om det, men mente at de måtte gå frem overalt, men dog ikke afstedkomme skade. Det vil sige forsætlig.
Anmelderen kender kun lidt til militærvæsenet. Men mener dog at soldaten kan være dygtig selvom det var ham forbudt at betræde nogen have under øvelser i fredstid. Der ved fik han desuden mere begreb om det der forelæses ham om hans vigtige og store prydelse: god mandstugt.
Koch
Landmand.
(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 115-116)
Mere ville han formodentlig have sagt dem. Men alt gik over hals og hoved afsted efter kommandoen ud gennem haven, hvor jeg til afsked som en følge af en sådan tætsluttet trops hastige fremrykning i en lille plantage anlagt i år fik nedtrådt 1/3 af de vækster som kom for de fremdragendes fødder. Hos naboen tæt ved mig blev gjort holdt et øjeblik, og jeg bad da hos en tilstedeværende korporal oplyst om årsagen til at nogle af de militære som var på øvelse, når de kom til haven hos mig - for jeg er så uheldig at ligge på Strøget som man siger - altid drejede af og trak udenom og andre ikke, og spurgte om de ikke havde nogen instruks desangående. Han svarede at han vidste intet om det, men mente at de måtte gå frem overalt, men dog ikke afstedkomme skade. Det vil sige forsætlig.
Anmelderen kender kun lidt til militærvæsenet. Men mener dog at soldaten kan være dygtig selvom det var ham forbudt at betræde nogen have under øvelser i fredstid. Der ved fik han desuden mere begreb om det der forelæses ham om hans vigtige og store prydelse: god mandstugt.
Koch
Landmand.
(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 115-116)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar