En indsender havde er Berlingske Tidende nr. 95 fremsat nogle spørgsmål til vandkommissionen. Da spørgsmålene fremgår af nedenstående svar, springer vi straks til dem.
Det nye Vandværk. I en Artikel i Berlingske Tidende Nr. 95 er der reist endeel Betænkeligheder ved det af Contrahenterne for det nye Vandværk med vedkommende Comitees Samtykke trufne Arrangement, hvorefter Huuseierne med en ringe Udgift kunne faae Vandledningen ført ind i Husene og derimod, saafremt de ønske det, udelade Opstanderen i Gaarden og derved besvare de for denne beregnede Omkostninger. Da dette Arrangement i flere Tilfælde kan være meget hensigtsmæssig eg bidrage til en større Udbredelse af Vandledningerne i Etagerne, troe vi at burde gjøre opmærksom paa, at de derimod reiste Indvendinger og Betænkeligheder beroe paa Ubekjendtskab med Forholdene. Det er saaledes aldeles urigtigt, naar Artiklens Forfatter antager, at Loven af 20de August 1853 om Kjøbenhavns nye Vandanlæg lægger en Hindring iveien for den omhandlede Ordning, thi den citerede Lov gaaer kun ud paa at sikkre Grundeierne en Vandforsyning fra det nye Værk paa ligesaa beqvemt et Sted som den tidligere Pumpe eller Vandkam havde, men den forbyder ham paa ingen Maade at lade Vandhanen anbringe paa hvilketsomhelst andet mere beqvemt Sted i Ejendommen, naar han vil udrede de dermed forbundne Omkostninger. Ligesaalidet findes der saavidt vides i den ældre Lovgivning nogen Bestemmelse om at Vandpumpe eller Vandkam netop skal anbringes ude i Gaarden, hvilket heller ikke overalt er Tilfældet. Saafremt en saadan Forskrift altsaa skulde gives, vilde dertil upaatvivlelig udfordres et nyt Paabud ved Lov, hvortil der imidlertid ikke er den allerringeste Anledning, hverken i Brandvæsenets eller Sundhedsvæsenets Interesse.
Der vil nemlig, naar det nye Vandværk er traadt i Virksomhed, aldeles ikke være Tale om i Ildebrandstilfælde at udbære Vand fra Huse og Gaarde til de i Artiklen omtalte Vandkar paa Gaderne, da Planen for dette Værk - som Artiklens Forfatter rigtignok omtaler, men ikke kjender synderligt til - netop gaaer ud paa at afløse den nuværende høist ufuldkomne Vandforsyning ved Ildebrande ved Hjælp af Vandur, Sluffer og Tønder osv. og istedet derfor vil forsyne Sprøiterne, forsaavidt disse overhovedet komme til Anvendelse, directe fra Hovedvandlednigerne med store Brandhaner i Gaderne, som blive anbragte i ringe Afstand fra hinanden og som øjeblikkeligt ville levere Vand i langt større Mængde, end der kan bringes tilveje ved at slæbe det i Spande fra Gaarden til Vandkarrene paa Gaden. Det samme gjelder om Gadernes Vanding og Rendestenes Udskylling i varme Sommere og naar det ellers maatte ansees nødvendigt, hvilke naturligviis her ligesom andetsteds, hvor der findes Vandværker med Høitryk, ville finde Sted fra Brandhanerne, ved Hjælp af hvilke et Par Mand i faa Minutter kunne overbruse og udskylle Strækninger, hvortil der vilde fordres hele Timers Arbeide naar Vandet skulde bæres i Spande og Kander fra Gaardene. At Faren for Ildsvaade i Husene ogsaa i høi Grad vil formindskes, naar der istedetfor en Pumpe eller Hane i Gaarden findes en stadig Vandforsyning i Husets forskjellige Etager er saa indlysende, at selv den mest Kortsynede maa kunne indsee det, naar han tænker en Smule over Sagen. Der kan saaledes aldeles ikke være nogen Anledning for det Offentlige til at fordre Vandhaner anbragte i Gaardene og det saameget mindre som vi maae være ganske enige med Artiklens Forfatter i at der neppe vil være mange af de Grundejere, som lade Vandledningen føre op i Husene, der ville undlade at anbringe en Hane i Gaarden til Husets Brug, hvilket ingenlunde er udelukket derved, at den saakaldte Opstander med Tilbehør udelades, da der paa en, navnlig med Hensyn til Frosten, langt hensigtsmæssigere Maade kan føres et Rør med Hane ud til Gaarden fra den i Bygningen anbragte Forsyningsledning.
Vi kunne derfor, langtfra at finde noget Betænligt ved det omhandlede Arrangement, ikke Andet end ønske at ret mange af Stadens Huuseiere ville benytte den Lejlighed, som nu gives, til, paa gunstige Vilkaar, at forsyne deres Ejendomme med Vandledning i Etagerne, det være en med eller uden Vandhane i Gaarden, hvorved foruden Brandsikkerheden ogsaa Reenligheden og Beboernes Sundhedstilstand i høi Grad vil vinde og meget overflødigt Arbeide spares.
Deu 28de April 1857. B.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. april 1857).
Er det ligegyldigt om der findes Vand i Gaardene her i staden?
I Gaarsnummeret af "Berl. Tid." har en Indsender sagt at forsvare det Arrangement, hvorefter de paatænkte nye Vandposter med Taphaner i Gaardene kunne bortfalde, imod at der anbringes Vandhaner i Kjøkkenerne, som baade berettiget og gavnligt. Vi maae benægte begge Dele. Loven af 20. Aug. 1853 om de nye Vandanlæg i Kjøbenhavn bestemmer udtrykkeligt, at Communen, naar den borttager de nuværende Vandrender og Pomper, skal indlede Vandet til det Sted paa Grunden, hvor Pompen forefindes og i dens Sted anbringe Opstander med Taphane. Derpaa gaaer Planen for det nye Vandværk ogsaa ud, og dertil er der taget Hensyn ved Approbationen paa samme, og den engelske Ingenieurs Bekjendgiørelse indeholder selv, at der i Overeensstemmelse med hans Contract vil være at opsætte en ny Opstander i alle de Gaarde, hvor der for Tiden er anbragt en Opstander paa Vandrenerne, men at Vand- og Gas-Comiteen har tilladt, at denne Opstander udelades, imod at Eieren lader indlægge Rør i kjøkkenerne. Til uden Communalbestyrelsens Samtykke at meddele denne Tilladelse og derved i et væsentligt Punkt forandre den ny proberede Plan, ansee vi Comiteen ikke berettiget. Vi indsee derfor ikke, hvorfor Comiteen, naar den anseer Vandopstanderen i Gaardene som en ligegyldig Sag og troer at kunne tillade, at de bortfalde, ikke har ordnet Sagen saaledes, at ogjaa andre Entrepreneurer, der paatoge sig at indlægge Vandrør i Bygningerne, kunne nyde godt deraf, og hvorfor den engelske Ingenieur skal have et Fortrin i denne Henseende for de danske Entrepreneurer. Vandrørenes Indlægning i selve Bygningerne er Noget, hvortil han ikke har nogen Forret, men han faaer det i Virkeligheden, naar kun han kan tilbyde Eierne, at Vandopstanderne i Gaardene maae bortfalde, og at da "for en ubetydelig Tillægssum" Forsyningsrør i deres Sted kunne blive lagte ind i Kjøkkenerne. Beroer det, som Indsenderen af hiin Artikel mener, paa Eieren selv at lade Vandvanen anbringe paa hvilketsomhelst andet Sted i Eiendommen, burde Comiteen formeentligt have ordnet Sagen saaledes, at Centrahenterne af Vandværkets Udførelse gjorde et Afslag i deres Betaling for hver bortfaldende Vandhane, og at dette Beløb kom Eieren tilgode, naar han indlagde Vandrør i Bygningen, ligegyldigt om det skete ved den engelske Ingenieur eller ved danske Entrepreneurer, hvorimod det er ubilligt imod disse, at den engelske Ingenieur ved hiint Arrangement faaer et afgjort Fortrin for dem, da de ikke kunne tilbyde noget Afslag for Opstanderne i Gaarden, saaledes at der da kun svares en ubetydelig Tillægssum for at indlægge Rørene i Bygningerne.
Naar Indsenderen mener, at det hverken er i Brandvæsenets eller Sundhedsvæsenets Interesse, at der er Vand i selve Gaarden, da er begge Dele aldeles urigtigt. Forpligtelsen for Grundejerne til i Ildebrandstilfælde at udsætte Vandkar paa Gaderne og fylde dem med Band bortfalder ikke som en ligefrem og øiebiikkelig Følge af det nye Vandforsyningssystem. Naar Erfaringen først har godtgjort, at der fra "Hovedvandledningerne med store Brandhaner i Gaderne" under alle Forhold, navnligen i strenge Vintere, strax kan leveres tilstrækkeligt Vand til Slukning i Ildebrandstilfælde, vil vistnok den nuværende Vandforsyning ved Ildebrande undergaae væsentlige Forandringer, men indtil den Tid vil Brandvæsenet med god Føie modsætte sig, at den i Lovgivningen nu foreskrevne Vandforsyningsmaade afskaffes, og heri har, saavidt vides, den med det nye Vandværk høiest bekjendte Mand ogsaa erklæret sig enig. Denne Vandforsyningsmaade vil imidlertid blive umulig, naar Opstanderne i Gaardene bortfalde. Inds. mener, at vandet i Gaarden hellerikke behøves for Sundhedsvæsenets Skyld, da Gadernes Vanding og Rendestenenes Udskyning i varme Sommere og naar det ellers maatte ansees nødvendigt kan finde Sted fra Brandhanerne, "ved Hjælp af hvilke et Par Mennesker i faa Minuter kunne overbruse og udskylle Strækninger, hvortil der vilde fordres hele Timers Arbeide naar Vandet skulde bæres i Spande og bander fra Gaardene." Men det er ikke Gaderne, hvorom her nærmest er Spørgsmaal. Det er Gaardsrummene med tilhørende Rendestene, som i varme Sommere i høi Grad trænge til at udskylles, hvilket ikke vil kunne skee, naar der ikke er Vand i Gaardene, da man dog ikke kan "overbruse" dem fra Brandhanerne i Gaderne.
Vi have i vor tidligere Artikel yttret, at der neppe vil være mange Grundejere her i Staden, som ville gjøre Brug af Tilbudet og lade Vandopstanderen i Gaarden bortfalde. Det glæder os at see, at Inds. deri er enig og skulle vi til Gjengiæld erklære os enige med ham i, at det er ligegyldigt, om selve Opstanderen udelades, naar der føres et Rør med Hane ud til Gaarden fra den i Bygningen anbragte Forsynings-Ledning. Dette er naturligviis fuldkommen tilstrækkeligt. Naar der blot kan tappes Vand i selve Gaarden i alle mødende Tilfælde, navnlig ved Ildebrande og hvor ReenIigheds- og Sundhedshensyn kræve det, er det en ligegyldig Sag, om Taphanen er anbragt paa en Opstander eller paa et fra Bygningen udgaaende Rør. Vi tiltræde ogsaa ganske Indsenderens Ønske, at ret mange af Stadens Huuseiere ville forsyne deres Eiedomme med Vandledning i Etagerne, men vi føie ikke, som han, til: "det være nu med eller uden Vandhane i Gaarden". Vi ønske Vandrør med Taphaner i Kjøkkenerne og hvor der ellers i Bygningerne er Brug derfor, men ved Siden deraf fordre vi Vand i Gaardene, saaledes som Loven om de nye Vand-Anlæg forudsætter og hvorpaa Contracten med Entrepreneurerne lyder.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. maj 1857).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar