I 1861 kunne man læse følgende notits i mange af landets aviser:
Den berygtede Dr. phil. Chr. Julin Fabricius (i sin Tid Sproglærer i Kjøbenhavn, siden Institutbestyrer i Horsens og Redacteur af "Horsens Avis") som 1848 gik over til Slesvigholstenerne og efter 1850 i Hamborg har udgivet "Tidsskrift for den tydske Ungdom" i slesvigholsteensk Aand, er, ifølge "Upsalaposten", bleven ansat som Docent i Tydsk ved Universitetet i Upsala. (Aalb.-Pst.).
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 8. november 1861)
5 måneder efter ansøgte han om afskedigelse, hvilket blev ham bevilliget.
Det følgende ser lidt nærmere på hvem han var og hvorfor danske aviser kaldte ham "berygtet" på trods af at han blev ansat på et af Sveriges mest ansete universiteter og Skandinaviens ældste.
Dr. phil. Jens Christian Julin-Fabricius 1802-1875 var søn af Ove Fabricius (1762-1821) ejer af Søbygård på Ærø og Anna Cathrine, født Nissen (1781-1849) i Uetersen. 1816-1830 var han elev på Odense Kathedralskole, 1821-1823 privat demitteret til Københavns Universitet. Han foretog herefter forskningbegrundede rejser i Belgien, Frankrig, Schweiz og Italien. Ved hjemkomsten blev han redaktør af Skanderborg Amtstidende (1828-1831). Fra 1831 studerede han videre på Københavns Universitet, men opgav dog dette til fordel for det pædagogiske studium.
Han blev gift første gang med Magdalene, født Aagaard (1803-1839), anden gang i 1842 i Göteborg med Elisabeth Sophia, født Andrén (1811-1870). De boede i København og Stockholm. Han skrev en lærebog for de danske og svenske lærde skoler Tydsk Grammatik. For denne fik han i 1846 en filosofisk doktorgrad på Christian Albrechts Universitet i Kiel. Den 17. december 1846 blev han svensk statsborger.
Han skrev skønlitteratur og digte som blev bestsellere, og oversatte fra tysk og svensk andres romaner, ligesom han oversatte danske, norske og svenske værker til tysk. Han var overlærer på Haderslev Katedralskole, og 1848-1849 redaktør af Nordschleswig'schen Zeitung.
"Altonaer Merkur" meddeler følgende udtalelse: Anmodningen fra det slesvig-holstenske guvernørskab af 23 f. m. følgelig og i anledning af den meddelelse, vi modtog fra 25 f. m. angående tronindsættelsen af Hans Majestæt Kongen af Danmark i overensstemmelse med en konvention af 10. juli i år nedsatte administrativ kommission, erklærer vi underskrevne embedsmænd i hertugdømmet Slesvig, at vi tidligere har udført vort embede i vor retmæssige suveræns navn; at vi kun anerkender Kong Frederik VII som sådan i hans egenskab af hertug af Slesvig-Holsten, og at vi fortsat vil varetage vort embede i denne forstand og efter denne opfattelse under den foreslåede statsforvaltnings egentlige eksistens. Haderslev, 1. september 1849. Bruhn, foged. Lisch, steward. Landsmand, toldadministrator. E. Falckenberg, controller. Dr. Julin Fabricius, overlærer. Dr. Carstens, fysiker. Kier, borgmester. Dr. Langbehn, underrektor. P. Volquardsen, rektor. Dr. Michelsen, konrektor, og tolv andre.
Der "Altonaer Merkur" theilt folgende Erklärung mit: Der Aufforderung der schleswig-holsteinischen Statthalterschaft vom 23. v. M. entsprechend und in Anlass der uns zugegangenen Bekanntmachung vom 25 v. M. betreffende den Antritt der von Sr. Maj. dem Könige von Dänemark in Gemässheit einer Convention vom 10. juli d. J. eingesetzten Verwaltungs-Commission erklären wir unterzeichente Beamte im Herzogthume Schleswig, dass wir unser Amt bisher Namens unsers rechtmässigen Landesherrn geführte haben; dass wir als solchen nur den König Friedrich VII. in seiner eigenschaft als Herzog zu Schleswig-Holstein anerkennen, und dass wir auch ferner in diesem Sinn und nach dieser Auffassung unser Amt während das factischen bestehens der obgedachten Landesverwaltung fortführen werden. Hadersleben, den 1. Sept. 1849. Bruhn, Amtmann. Lisch, Hausvogt. Landsmann, Zollverwalter. E. Falckenberg, Controleur. Dr. Julin-Fabricius, Collaborator. Dr. Carstens, Physikus. Kier, Bürgermeister. Dr. Langbehn, Subrector. P. Volquardsen, Rector. Dr. Michelsen, Conrektor, und zwölf Andere.
(Baierscher Eilbote. 14. september 1849)
Han opgav efter krigen sin stilling i Haderslev og flyttede til Hamborg-St. Paulli hvor han grundlagde Norddeutsche Jugendzeitung, som senere blev til Deutsche Jugendzeitung. Bladet skal have haft et ret stor oplag på 5.000 og overskuddet gik til fordrevne slesvigere:
Hamborg, 16. februar En fordrevet slesvig-holstener, dr. Julin-Fabricius, har for nylig udgivet "Norddeutsche Jugendzeitung", hvis mission som en mere detaljeret beskrivelse antyder, er at uddanne den opvoksende generations hjerter og sind så meget som muligt. Det synes at være menneskehedens pligt at tænke over dette foretagende og gøre opmærksom på det i bredere kredse, dels fordi den fjerde del af nettoindtægten fra ovennævnte side har til formål at støtte slesvig-holstenere med behov for hjælp, som nogle gange bor i og omkring Hamborg er tvunget til at leve et meget trist liv, blandt andet fordi redaktionen ikke sparer kræfter på at forsyne virksomheden med selv de dygtigste medarbejdere.
Hamburg, 16. Febr. Ein vertriebener Schleswig-Holsteiner, Dr. Julin-Fabricius, gibt seit Kurzem eine "Norddeutsche Jugendzeitung" heraus, die es sich, wie eine nähere bezeichnung sagt, zur Aufgabe macht, Herz und Geist des heranwachsenden geschlechtes möglichst zu bilden. Es scheint Pflicht der Humanität zu seyn, auf dieses Unternehmen hinzudenken, und auch in weiteren Kreisen dorauf aufmerksam zu machen, theils weil der vierte Theil der Netto-Einnahme genannter Seitung zur Unterstützung hülfsbedürftiger Schleswig-Holsteiner bestimmt ist, die in und um Hamburg ein mitunter sehr trauriges Leben zu führen genöthigt sind, theils auch, weil die Redaktion keine Aunstrengung scheut, dem Unternehmen selbst die tuchtigsten Kräften zuzuführen.
(Aschaffenburger Zeitung. 23. februar 1853)
Vedrørende
Den fra Dr. Julin-Fabricius udgivet i Hamborg
Nordtysk ungdomsavis
I juli sidste år modtog undertegnede forening en fjerde del af den første halvårlige nettoindtægt fra "Norddeutsche Jugendzeitung" udgivet af Julin-Fabricius i Hamborg: 1000 mk. Cour., som han havde udpeget til at støtte landsmænd med behov for hjælp. Vi er glade for at kunne meddele at vi igen har modtaget 1000 mk fra ovenstående til samme formål. Cour., som 2. halvårlig nettoindtægt for året 1853, er overført, og som foreningen herved kvitterer for. På vegne af dem som af dr. Julin-Fabricius således modtog et samlet beløb på 2000 mia. Cour, vil vi næsten gerne anse det for overflødigt at udtrykke vores ringeste tak, eftersom en handling som den ovenfor bærer sin bedste tak og sin bedste belønning i sig selv. Vi kan dog ikke undgå at nævne hvorledes vi skylder vor forenings fortsatte eksistens denne ædle mand og hans indsats, som da vore almindelige indsamlinger blev indstillet, uden dette betydelige tilskud, ville have måttet opløses sidste år, og vi kan kun gør det med løftet om hans støtte var vi i stand til ikke blot at bringe juleglæde til mere end 40 trængte familier, men også tørre mange tårer af sorg og presserende nød. Vi blev derved skænket glæden ved at gøre godt, mens den modige filantrop alene tog æren for det.
Da der formentlig er få redaktører af tidsskriftsudgivelser der gerne vil give så væsentlig en del af deres hårdt tjente indtægter til velgørende formål, føler vi heller ikke noget pres for at appellere til såvel forældre som til de unge, der vokser op, og som give dr. Fabricius som har vendt deres sympati mod ham, til at udsende en opfordring til at blive ved med at deltage, ikke at lade sig afskrække af hvisken og mulige skælmskheder, men snarere for at sikre at alle i hans omgangskreds sikrer en stadig større udbredelse af hans ugeblad. Og det så meget mere som vi har erfaret at der i senere tider hist og her andre, vistnok ansporet af hans firmas gunstige succes, trådte ind på det område, hvori dr. Fabricius, der tidligere havde samlet sine blomster til glæde og gavn for ungdommen, søgte at udnytte dem i sin egen interesse. Vi kan og ønsker ikke at have sagt dette til nogens skade, vi lader gerne enhver stræbe efter deres egne formål upåvirket, men vi tror også at vi ved en sådan lejlighed kan udtrykke vores dybe overbevisning, nemlig at ingen kan påtage sig en sådan et foretagende på en mere velvillig og human måde optrådte som redaktør af den nordtyske ungdomsavis. Og netop derfor mener vi at vi skal udtale os om hans virksomhed frem for alle andre af lignende karakter, da den ud over dets velgørende formål er kendetegnet ved sit tiltalende indhold der opdrager hjerte og sind. Vi er ikke i tvivl om at udtryk af vores følelser vil give genlyd i hjerterne hos alle dem der støtter dr. At forstå hvordan man værdsætter Julin-Fabricius og fortjent anerkender hans dobbelt smukke bestræbelser.
Altona, 10. februar 1854. Mathilde Wedekind.
Die vom Dr. Julin-Fabricius in Hamburg herausgegebene
norddeutsche Jugendzeitung
betreffend.
Im Juli vorigen Jahres erhielt der unterzeichnete Verein als vierten Theil des ersten halbjährigen Nettoertrages der von dem Herrn Dr. Julin-Fabricius in Hamburg herausgegebenen "norddeutschen Jugendzeichnung": 1000 Mrk. Cour., die Dieser zur Unterstützung hülfsbedürftiger Landsleute bestimmt hatte. Es freut uns, hiermit die Anzeige machen zu können, dass uns zu demselben Zwecke abermals von dem Obengenannten 1000 Mrk. Cour., als zweiter halbjähriger Nettoertrag für das Jahr 1853, übermacht worden zind, und für welche der Verein hiermit quittirt. Im Namen Derer, denen der Herr Dr. Julin-Fabricius somit den Gesammtbetrag von 2000 Mrk. Cour. durch und hat zukommen lassen, unsern värmsten Dank auszusprechen, möchten wir fast für überflüssig halten, da eine That, wie die obige, ihren besten dank, ihren schönsten Lohn in sich selbst trägt. Wir können jedoch nicht umhin, zu erwähnen, wie wir diesem edlen Manne und seinem Streben allein den Fortbestand unseres Vereins verdanken, der sich, bei Sistirung unserer regelmässigen Sammlungen, ohne diesen bedeutenden Zuschuss, schon im vorigen Jahre hätte auflösen müssen, und wir nur durch die Zusage seines Beistandes uns im Stande gesehen, mehr als 40 bedürftigen Familien nicht nur eine Weihnachtsfreude zu bereiten, sondern ausserdem noch manche Thräne des Kummers und der drückenden Noth zu trocknen. Uns ward dadurch die Freude des Wohlthuns zu theil, während jenem wackern Menschenfreunde allein des Verdienst dafür anheim fällt.
Da es wohl wenige Herausgeber periodischer schriften geben möchte, die einen so bedeutenden Theil ihrer mühevolle erworbenen Einnahme zu wohlthätigen Zwecken hingeben, fühlen wir uns ausserdem nich gedrungen, sowohl an Eltern, als an die heranwachsende Jugend, die der Wochenschrift des Dr. Fabricius ihre Theilnahme zugewandt haben, den Aufruf ergehen zu lassen, in dieser ihrer Theilnahme zu beharren, sich durch die Zuslüsterungen mögliche Schelsucht nicht beirren zu lasse, sondern Jeder in seinem Kreise für die immer grössere Verbreitung seiner Wochenschrift Sorge zu tragen, und dies um so mehr, als wir in Erfahrung gebracht, dass in späterer Zeit hie und dort Andere, wahrscheinlich angespornt durch den günstigen Erfolg seines Unternehmens, das Feld, auf welchem Dr. Fabricius bisher seine Blumen zur Freude und zum Nutzen der Jugend sammelte, im eigenen Interesse auszubeuten suchen. Wir können und wollen dies Keinem zum Nachtheil gesagt haben, wir lassen gern Jeden unangetastet für eigene Zwecke streben, glauben jedoch auch unsere innige Ueberzeugung bei solcher Veranlassung aussprechen zu dürfen, und zwar die, dass wohl Niemand mit einem derartigen Unternehmen in wohlwollenderer und mennschenfreundlicherer Weise aufgetreten ist, als der Herausgeber der norddeutscher Jugendzeitung. Und eben darum glauben wir denn auch, seinem Unternehmen vor allen andern ähnlicher Art das Wort reden zu müssen, da es sich, abgesehen von seinem Wohlthätigkeitszwecke, eben so sehr durch den ansprechenden, Herz und Geist bildenden Inhalt auszeichnet. Wir zweifeln nicht, dass der Ausdruck unserer Gefühle Wiederklang finden wird in den Herzen aller Derer, welche die Handlungsweise des Dr. Julin-Fabricius zu würdigen verstehen und sein doppelt schönes Streben verdientermassen anerkennen.
Altona, den 10. februar 1854. Mathilde Wedekind.
(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger. 26. februar 1854) - Mangler Julin-Fabricius svar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar