(Kjøbenhavn, den 15de Juli.) Dyrehavsbakken er iaar som alt i flere Aar kun en Skygge af hvad den var i Trops og Boltisubitos Dage. Den ligner nu en Markedsplads med skingrende Mislyd af Trommer, Trompeter og forstemte Violiner. De fleste Besøgende ere ogsaa kun Folk, som tage tiltakke med slige Fornøielser. Den egentlige Hr. Sørensen med Familie søger nu dybere ind i Skoven til Fortunen, Fileværket, Eremitagen osv. Det fashionable Publicum gjør sin Runde gjennem Vandanstalten, og Kjøbenhavns mere bemidlede Borgere og Borgerinder fortære som før deres Kyllinger enten paa Bellevue eller Klampenborg og Ungdommen ender sin Aften enten paa Dandsepladsen i Charlottenlund eller "over Stalden" sammesteds. Den djærvere Deel af Publicum, især fra Holmen, tager sin sidste Hjertestyrkning i Slukefter. Endskjøndt et Besøg paa Dyrehavsbakken altsaa ikke lader formode, at der er mange Folk i Dyrehaven, vise de lange Rækker Vogne om Aftenen, at desto Flere have nydt Skovens Glæder andetsteds. Det er derfor vist meget fornuftigt, at man lader Sidebanen fra Helsingør udmunde midt imellem Bellevue og den egentlige "Bakke". Derfra vil saa Publicum kunne fordele sig paa sine forskjellige Undlingssteder. Hvad selve Banen angaaer, næres fra flere Sider Tvivl om, hvorvidt der kan lægges Dæmning over Sortedamssø paa Grund af at dennes Underlag er Flyvesand.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. juli 1861).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar