I 1861 udkom et lille skrift af underretsadvokat F. T. H. Leth (Aabenraa) om grundloven og Slesvig. Det skabte en livlig debat i næsten alle landets aviser. Bogen fremlagde et forslag til hvordan forholdet kunne organiseres mellem Slesvig og Danmark, samt forholdt sig også til de enevældige styre der herskede i Slesvig, i modsætning til i Danmark. Det er sidstnævnte som er emnet for dette indslag.
Kongeriget og Slesvig. I disse Dage er der udkommet et lille Skrift af Underretsadvokat Leth i Aabenraa, som omhandler et af Danmarks Livsspørgsmaal, Ordningen af Forholdet mellem det egenlige Kongerige og Slesvig. Forfatteren er en varm Ven af vor grundlovmæssige Frihed og ønsker i høi Grad dennes Indførelse i Slesvig; deri søger han den bedste Betryggelse. Danmark har ingensinde forpligtet sig til ikke at inkorporere Slesvig, men vi have gjort visse Tilsagn, til hvilke der ene tages Hensyn. Det gjælder altsaa om at naae Formaalet uden at tilsidesætte disse. Forfatteren tænker at opnaae dette: Grundlovens Indførelse i Slesvig og Slesvigs konstitutionelle Forbindelse med Kongeriget paa i følgende Maade: Slesvig sender i Forhold til Folketallet, og valgte efter en med Kongeriget ligeartet eller dog nogenlunde ligeartet Valglov, Deputerede til den danske Rigsdag. I Rigsdagen kunne alle Medlemmer uden Hensyn til, fra hvilken Landsdeel de ere mødte, med lige Frihed deeltage i Diskussionen om alle Lovforstag og stille Ændringsforslag til disse, hvad enten de ere beregnede paa at skulle gjælde i deres Heelhed eller i enkelte af deres Bestemmelser for begge Landsdele eller kun for den ene. Slesvigske Deputerede kunne saaledes ogsaa stille Ændringsforslag til Love, der alene skulle have Gyldighed for Kongeriget, endog indbringe heelt nye Lovforslag for dette, og omvendt have de danske Deputerede samme Rettigheder med Hensyn til Slesvig. Naar det derimod kommer til Afstemning, afstemmer hver Landsdeels Deputerede for sig, og en Lov kan alene udkomme for den Landsdeel, hvis Repræsentanters Fleertal have vedtaget den. Antage altsaa baade Flertallet af de slesvigske Deputerede paa den ene Side og af de kongerigske Deputerede paa den anden Side en Lov, bliver denne udstedt som gjældende for begge Landsdele. Vedtage de slesvigske Deputerede derimod forskjellige Ændringsforslag, som enten forkastes af de kongerigske Deputerede, eller ere nødvendige paa Grund af særlige Forhold i Slesvig, bliver Loven for hver af Landsdelene at udstede med de Forskjelligheder, som Flertallet af hver enkelt Landsdeels Repræsentanter har vedtaget. Forkastes endelig en Lov af de slesvigske Deputerede, medens den antages af de kongerigske, eller omvendt, udstedes Loven kun for den Landsdeel, hvis Deputeredes Fleertal har vedtaget den, medens den ikke udstedes for den anden Landsdeel, for hvis Vedkommende de hidtil gjældende Bestemmelser forblive i i Gyldighed. Slesvig beholder som hidtil sin særegne Minister, der imidlertid i Lighed med Kongerigets Ministre giver Møde paa Rigsdagen. Ved en Ordning, som den her betegnede, beseires for det Første alle de Klager, der hidtil have spillet en saa stor Rolle og ere gaaede ind paa, at Hertugdømmets Repræsentanter paa Grund af deres mindre Antal stedse vilde være i et født Mindretal, naar de træde sammen til en forenet Repræsentation med Deputerede fra Kongeriget. Det er nemlig aabenbart, at naar de slesvigske Deputerede ene og alene efter Stemmefleerhed mellem dem selv med Udelukkelse af Kongerigets Repræsentanter, have at beslutte over, hvorvidt en Lov, eller eventuelt i hvilken Skikkelse samme skal kunne udgaae for Slesvig, kunne Kongerigets Deputerede i saa Henseende ikke udøve den mindste Tvang, men ere indskrænkede til den Indflydelse, som de gjennem Diskussionen kunne gjøre gjældende ad Overbevisningens Vei. Paa den anden Side kan det ikke betvivles efter den Aand, der hidtil har aabenbaret sig i Rigsdagen, saa ofte slesvigske Anliggender have været paa Bane, at de slesvigske Deputerede ville finde kraftigt Medhold hos Kongerigets Repræsentanter, saa ofte Førstnævnte kunne paavise, at der i denne eller hiin Retning gaaer Misligheder i Svang i Slesvig, og de ville saaledes faae en værdifuld Hjælp til at sætte begrundede Begjæringer igjennem, hvad der uden en saadan vilde have været dem langt vanskeligere, om ikke umuligt.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 9. juli 1861).
I Sagfører Leths Skrift om Slesvig hedder det endvidere :
- - Vor Forfatningslov indeholder ikke alene ikke en eneste af de i Grundloven for Kongeriget hjemlede, borgerlige og politiske Friheder, men tvertimod har den etableret en Ufrihed og et Bureaukratie, langt større og langt mere trykkende end under den forrige Absolutisme. Der findes ikke et Ord i Notevexlingen med de tydske Hoffer, der tyder hen paa, at Slesvigs Indvaanere skulle undvære Forenings- og Forsamlingsfrihed, Pressefrihed, Boligens Ukrænkelighed, Domstole, der ere uafhængige af Administrationen og som have Ret til at yde Indvaanerne Beskyttelse mod administrativ Vilkaarlighed; endnu mindre at Slesvigerne uvægerlig og under vilkaarlig Straf skulle adlyde hversomhelst Politieforanstaltning, uden Tilføielse af nogen Bemærkning om, at det giør nogen Forskjel, om Foranstaltningen senere befindes ulovmedholdelig. Om alle disse Ting findes Intet i Notevexlingen, heller ikke i Kundgjørelsen af 28de Jan. 1852. Reactionen maatte derfor see sig om efter andre Grunde, for at kunne unddrage Slesvigerne Frihedens Velsignelser og at stille det saa langt fra Kongeriget, at dets Forfatningslov paa den ene Side blev Kongerigets Grundlov aldeles modsat, og paa den anden Side omtrent ordret eenslydende med det tydsk(talend)e Hertugdømme Holsteens. Følgen var da ogsaa, hvad man mindst turde ansee for Hensigten: Slesvigholsteinismens Fremme."
Forf. slutter med, at den slesvigske Sprogstrid væsentlig er en Affødning af den isolerede og fjerne Stilling, i hvilken Slesvig har staaet og endnu staaer til Kongeriget, og at denne Stillings Ophør er den første Betingelse for en heldig og ønskelig Forsvinden af Sprogstriden. (Hdl. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. juli 1861).
I oktober 1864 fik Leth tilladelse til at procedere på prøve ved den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, Københavns Kriminal- og Politiret og Sø- og Handelsretten i København. Han blev folketingsmand 1876 valgt i Næstved for Venstre, og udgav adskillinge bøger, bl.a. i 1868 "Spørgsmaalet om Sagførervirksomhedens Frigivelse belyst ved Forholdene i Udlandet." Omkring 1906 blev han udnævnt til etatsråd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar