De nærmere Omstændigheder ved en inden Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret i disse Dage paadømt Sag mod Arrestantinden Ane Cathrine Andersen for 3 Gange begaaet barnemord m. m. ere ifølge Arrestantindens egen med Sagens Omstændigheder stemmende Tilstaaelse følgende:
Efterat Arrestantinden, der er født i Karrebæk den 30te Oktober 1829 og ikke tidligere straffet, havde i Aaret 1853 den 8de Januar paa den kongelige Fødselsstiftelse født udenfor Ægteskab et Pigebarn, opholdt hun sig paa Stiftelsen indtil Slutningen af Januar Maaned og vendte da tilbage til sit tidligere Logis i Borgergade, hvor hun opholdt sig et Par Dage; hun foregav derefter for sin Værtinde, at hun vilde sætte barnet i Pleie og begav sig bort med det, men i Virkeligheden for at tage det af Dage. Hun gik derfor lige ud ad Roeskilde Landevei, indtil hun kom til en Markvei tilhøire paa VigersIev Mark, ad hvilken hun gik et Stykke, indtil hun kom til en omtrent 3/4 Alen dyb og 1 Alen bred Grøvt, som stod fuld af Vand, og efterat hun først havde sat sig ned ved Kanten af Grøften og givet barnet Die, og imidlertid den Tanke var opstaaet hos hende, at hun kunde benytte denne Grøft til at udføre sit Forsæt, lagde hun barnet ned i Vandet, lod det ligge der omtrent 5 Minutter, og, da hun nu saae, at det var dødt, tog hun det igien op af Vandet, og da der ingen Mennesker vare at see i Nærheden, uagtet det var høilys Dag, gik hun ind paa Marken og gravede med sine Hænder i omtrent 1 Favns Afstand fra grøften et omtrent 6 Tommer dybt Hul ned i Jorden, som paa Grund af Tøveiret var meget blød, nedlagde deri barnets Lig og tildækkede det med den løse Jord. Da hun for sin Værtinde havde foregivet, at hun maatte reise til Ringsted for at faae barnet sat i Pleie, vendte hun først tilbage til sit Logis den følgende Dag, efterat hun havde tilbragt Natten red Havegierdet til den fornævnte Gaard. Som Grund til Gjerningen har hun anført, at hun forgjæves havde henvendt sig til barnets Fader om Hjælp til dets Underhold, uagtet hun dog vidste, at hun i 2 Aar kunde faae Hjælp af Fødselsstiftelsen; men da hun ikke vidste, hvorledes hun efter den Tid skulde bære sig ad med at forsørge det, besluttede hun strax efter at have født det, at tage det af Dage.
Arrestantinden fødte derefter den 3die April 1855 paa Fødselsstiftelsen i Kiøbenhavn et Drengebarn, med hvilket hun den 21de f. M. blev udskreven af Stiftelsen og flyttede hen i et Logis i Springgaden. Da hun den 1ste April var bleven indlagt paa Stiftelsen, havde hun strax, inden hun fødte, besluttet ogsaa at aflive dette barn, hvortil hun har anført som Grund, at barnefaderen havde brudt et hende givet Ægteskabsløfte, hvorfor hun blev nødt til at tage ud at tjene igjen og ikke vidste, hvorledes hun skulde forsørge barnet, til hvilket hun forøvrigt ikke begjærede Hjælp af Fødselsstiftelsen. Da hun den 24de samme Maaned skulde tiltræde en Kondition, besluttede hun samme Dag at drukne barnet, forinden hun begav sig i Tjenesten. Hun tog derfor barnet med sig, gik ud af Vesterport, idel hun havde til Hensigt først at vise barnet til Faderen, der tjente paa en Gaard i Rødovre; men da han tidligere, efter hvad hun forklarer, havde behandlet hende med Haardhed, vendte hun om, inden hun kom til Gaarden, og da hun nu ikke vidste Andet at gribe til end at fuldføre sit tidligere Forsæt, at dræbe barnet, gik hun tilbage til en tæt ved Veien værende Brønd, som hun alt paa Udveien havde lagt Mærke til, og kastede barnet deri, hvorpaa hun strax gik videre, uden at opholde sig et Øieblik, da det var høilys Dag. Hun bemærkede, at barnet var levende, da hun kastede det i brønden, og at det da græd, men at hun derefter Intet mere hørte til det.
Arrestantinden fødte derefter udenfor Ægteskab den 25de November 1857 et Drengebarn, som der vel ogsaa er Formodning om, at hun har villet ombringe, men uden at dette mod hendes stadige Benægtelse er beviist, ligesom barnet i al Fald endnu lever.
Endelig har Arrestantinden Natten mellem den 14de og 15de Februar d. A. atter født udenfor Ægteskab et Drengebarn, hvilket hun derpaa har aflivet den 5te Marts d. A. Hermed er det saaledes tilgaaet: Saasnart Arrestantinden kom til Kundskab om sit Svangerstab, var det hendes Tanke at skaffe barnet afveien for at undgaae byrden af dets Opfostring, hvorfor hun for barneis Fader fortaug, at hun var frugtsommelig, men tog dog endnu ingen beslutning om, hvorledes hun vilde udføre sit Forsæt, da hun meente, at det var tidsnok, naar barnet var født. Paa Grund af denne Ubestemthed syede hun i sin Kondition, hvor hendes Tilstand var bleven bekiendt, Alt, hvad der udfordredes til børnetøiet, og blev da hun skulde føde, fra Fødselsstiftelsen anviist Logis i Borgergade, hvor hun som anført Natten mellem den 14de og 15de Febr d. A. fødte et Drengebarn. For at holde det Passerede skjult for barnets Fader, tilstrev hun ham saavel Dagen før Fødslen som den 28de f. M. at hun var reist hjem til sin Moder for at passe denne i hendes Sygdom.
Imidlertid kom hendes beslutning at dræbe barnet til mere og mere Fasthed, saaledes at hun en af de første Dage i Marts Maaned d. A. bestemte den 5te f. M. til Udførelsen. Hun foregav til den Ende et Par Dage iforveien for de Folk, hos hvem hun logerede, at hun havde faaet brev fra sin Moder om, at denne havde sørget for at faae barnet i Pleie hos nogle Huusmandsfolk i Karrebæk, og at hun den 5te Marts vilde reise paa Jernbanen til Ringsted, hvor Folkene skulde møde hende og modtage barnet. Den nævnte Dag gik hun derfor Kl. 11 Formiddag hjemmefra, medtog barnet og begav sig derpaa til Frederiksberg Slotshave i den Hensigt at drukne barnet i en af Kanalerne, men da der var Folk allevegne, gik hun ud paa Roeskilde Landevei, hvor hun ved Synet af Damhuussøen fattede den Tanke at drukne barnet der; men da dette ikke kunde lykkes, fordi der gik endeel Arbeidsfolk, satte hun sig ned og gav barnet Die, stod derpaa op igjen, og, da hun saae sig bemærket, gik hun længere ud ad Landeveien, indtil hun kom til den Vei, som dreier til Rødovre, da hun slog ind paa denne og begav sig hen til den Brønd, hvor hun havde druknet sit den 3die April 1855 fødte barn, men da det endnu var høilys Dag, turde hun ikke udføre Gjerningen, men gik videre, indtil det begyndte at mørknes; hun vendte derpaa tilbage til Brønden, hvori Vandet stod omtrent lige med Jorden, og kastede barnet deri. Dette kom ikke synderligt under Vandet, men hun formoder dog, at det strax er blevet kvalt, siden det ikke gav mindste Lyd fra sig; hun blev staaende derved i nogle Minuter og saae barnet røre sig lidt og troede endog at spore bevægelse hos det, da hun forlod det, men antog det ialfald for vist, at, om det ikke var dødt, vilde det døe kort efter, og gik derpaa tilbage til sit Logis, hvor hun foregav at have været i Ringsted, og at Barnet var rigtigt afhentet, hvilket hun vedblev med indtil 30te f. M., da der var skeet Anmeldelse om, at barnet var fundet, og Undersøgelse blev indledet.
For de af Arrestantinden saaledes 3 Gange efter hverandre begaaede Barnemord blev hun anseet med at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage, hvorved den Straf hun vilde have forskyldt efter L. 6-13-9 vil være at ansee som absorberet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juni 1861)
Dommen blev stadfæstet i højesteret 25. oktober 1861. 8 ud af de 10 voterende dommere indstillede hende til eftergivelse af livsstraf. Det blev ikke tiltrådt af justitsministeriet, og Frederik 7. bestemte i overensstemmelse hermed at dødsstraffen skulle fuldbyrdes, dog uden at hovedet blev sat på en stage. Hun blev halshugget på Rødovre Mark den 21. december 1861 som den sidste kvinde der blev henrettet i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar