Under en til Overretten fra Sorø Birks Extraret indanket Justitssag var Arrestantinden Dorthea Christine Møller overbeviist om at have dræbt sit nyfødte Barn, idet hun, som den 23de Februar d. A. havde født et fuldbaaret og sundt Drengebarn, den 26de næstefter havde, i den bestemte Hensigt at dræbe dette Barn, heldet Størstedelen af Indholdet af en Flaske, hvori der var omtrent 3½ Drachme Skedevand, i Barnets Mund og Hals, hvilket havde tilfølge, at dette den følgende Dag afgik ved Døden.
Hun havde derom yderligere forklaret, at da hun i Løbet af forrige Sommer havde mærket, at hun var frugtsommelig, og hun ikke havde Haab om noget Tilflugtssted, naar hun skulde føde, besluttede hun at nægte sin Tilstand og lade det komme an paa Tilfældet, hvad hun vilde giøre, og tilberedte hun derfor ikke heller Børnetøi. Efterat hun i Begyndelsen af December f. A. var kommen i Tjeneste hos Sognepræsten i Pedersborg, nægtede hun ogsaa for dennes Hustru at være frugtsommelig, og først den 23de Februar, samme Dag hun gjorde Barsel, tilstod hun forinden for sin Huusbond, at hun var frugtsommelig. Da han imidlertid sagde hende, at hun ikke kunde blive i Præstegaarden længere end til den 1ste Marts, og hun ikke kunde vente at komme til sine Forældre, der vare i høi Grad trængende og allerede havde taget et af hende tidligere født uægte Barn i Pleie, blev hun "urolig i sit Sind", uden dog endnu at tænke paa at ombringe Barnet. Tanken herom opstod først hos hende den 26de Februar. Da hendes Huusbond paany havde erklæret, at hun ikke maatte blive der længere, end til hun var rask. Da hun vidste, at en af hendes Medtjenere havde staaende i Borgestuen en Flaske med Skedevand, som hun brugte til en daarlig Finger, tog hun Flasken og gik over i sit Kammer, hvor hun hældte Indholdet i Barnets Hals.
Skiøndt Gjerningen strax efter blev opdaget af en anden Pige, og der uopholdelig blev tilkaldt en Læge, vare alle Bestræbelser for at redde Barnets Liv frugtesløse, og 17 Timer efter døde det.
Arrestantinden, der er født den 25de Oklober 1832 og ikke tidligere straffet, blev der Overrettens den 15de d. M. afsagte Dom i Medfør af Frd. 4 Oktober 1833 § 10 Mbm. 3 anseet efter Lovens 6-9-1 med at miste Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. juni 1861).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar