Kjønnenes Indflydelse paa Forbrydelserne. (Efterskrift til Politivennen)

At Kjønnet maa have en ikke ringe Betydning baade med Hensyn til Arten af Forbrydelser og Mængden af dem, ligger i Sagens Natur, og Erfaringen har ogsaa fuldkommen stadfæstet dette. Ifølge den Oversigt, som er meddeelt i "Statistisk Tabelværk", fandtes der i Kongeriget i Tidsrummet fra 1841 til 1855 for hver 100 domfældte Forbrydere af Mandkjøn mellem 37 og 38 Forbrydere af Qvindekjønnet. Sammenligner man dette Forhold med tidligere Tid, viser der sig en Forandring til Gunst for Qvindekjønnet, om hvilken det med Rette bemærkes, at den er saameget mere tilfredsstillende, som Qvindekjønnets Moralitet har en saa væsentlig Indflydelse paa Samfundsforholdene og Folkets hele sædelige Tilstand, og som Qvindekjønnet hos os hidtil i et større Forhold end i de fleste andre Lande i Sammenligning med de mandlige Forbrydere, gjorde sig skyldig i Lovovertrædelser. Skjøndt Forholdet har forbedret sig, er det dog endnu ikke lidet ugunstigere end i Sverrig, Frankrig og England, men det stiller sig rigtignok meget forskjelligt i de enkelte Dele af Kongeriget. Det er slettest i Hovedstaden, hvor over en Trediedeel af samtlige Domfældte vare Fruentimmer, men bedst i Præstø Amt, hvor ikke engang en Femtedeel af de Domfældte hørte til dette Kjøn. Nærmest Kjøbenhavn staae Bornholms, Aalborg og Thisted Amter. En af Grundene til det forholdsviis store Antal af qvindelige Forbrydere i Kjøbenhavn maa ganske vist søges deri, at der forholdsviis lever et meget stort Antal ugifte Fruentimmer i Hovedstaden. Det fremhæves nemlig som en Kjendsgjerning, at der overhovedet begaaes flere Forbrydelser af Ugifte end af Gifte, og at dette navnlig er Tilfældet for Fruentimmernes Vedkommende. At dette er saaledes, fremgaaer blandt Andet deraf, at der i Straffeanstalterne findes næsten fire Gange saamange ugifte som gifte Fruentimmer, medens Antallet af ugifte Fruentimmer over 20 Aar er 3/10 mindre end de Giftes. Men Antallet af de ugifte Fruentimmer er forholdsviis større i Hovedstaden end andetsteds, og navnlig fremtræder Forskjellen stærkt ligeoverfor Landet. En anden Grund til at der i Hovedstaden forholdsviis begaaes langt flere Forbrydelser af Qvindekjønnet end andetsteds, ligger i den større Usædelighed, som finder Sted her. At de uægte Fødsler ere langt hyppigere i Kjøbenhavn end andetsteds, maa selvfølgelig ogsaa have en betydelig Indflydelse paa Forbrydelsernes Tilvæxt overhovedet og i Særdeleshed paa Mængden af qvindelige Forbrydere. Den Nød og Elendighed, der som oftest er den endelige Følge heraf, er en mægtig Drivefjeder til Krænkelse af andres Ejendomsret Undersøger man, hvilke Forbrydelser der hyppigst begaaes af Fruentimmerne, viser det sig, at de hyppigere begaae Forbrydelser mod Ting end mod Personer, og dette fremtræder end klarere, naar man seer bort fra Forbrydelse mod Sædeligheden, som ere henregnede til den sidste Hovedklasse af Forbrydelser, og som i Sammenligning med andre Forbrydelser naturligviis begaaes forholdsviis langt hyppigere af Fruentimmer end af Mandfolk. Det er ret charakteristisk, at Hæleri, begaaet første Gang, oftere udøves af Fruentimmer end af Mandfolk. Overhovedet fremgaaer det af Oversigten, at de Forbrydelser, til hvis Udførelse, Styrke og Dristighed behøves, sjeldnere begaaes af Fruentimmer, hvorimod de Forbrydelser, til hvis Udførelse Snedighed og List er tilstrækkelig, hyppigere begaaes af dem. Omtrent to Femtedele af alle forsætlige Drab begaaes af Fruentimmer, men dette forklares derved, at Fostermord opføres under denne Rubrik.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. juni 1861).