Da Udgifterne ved Hjørring Fattigvæsen Aar for Aar stige i en foruroligende Grad, havde man foretaget en Undersøgelse for at finde deels Grunden til Stigningen af Fattigvæsenets Udgifter og deels, om muligt, Midlerne, hvorved Samme fremtidigen kunne forebygges. Et Udvalg blev udnævnt, best. af 2 Borgerrepræsentanter, 2 af Fattigcommissionen og 5 af Byens ældre Borgere, for i Forening at drøfte Sagen. Udgifterne til Fattigvæsenet udgjorde i 1851: 1491 Rd. 2 Mk. 4½ sk. (foruden ca. 1898 Rd. til et da opført Fattighuus), i 1852: ca. 2171 Rd. og i 1860: 3671 Rd. 2 Mk. 12½ sk. Grunden dertil er ikke at søge i det forøgede Antal Almisselemmer alene, men meer i den kostbare Forplejning og Maaden, hvorpaa denne tildeles. I enkelte Retninger har Udvalget fundet, at nogen Besparelse kunde indvindes, navnlig ved at tilstaae Opsynsmanden et Forskud til at kunne indkjøbe Fødemidler i større Partier paa de Tider af Aaret, da de ere billigere. Der har ogsaa været paatænkt, om man ikke ved en fuldstændigere Tvangsanstalt i Forbindelse med det nye Fattighuus og ordnet Arbejdsanstalt, hvortil næringsløse Personer kunde henvises, vilde kunne efterhaanden virke til, at Trangen indskrænkes og Kravet paa offentlig Understøttelse formindskes; men efter de Oplysninger, som man derom har kunnet indhente fra andre større Kommuner, tør Udv. ikke fortiden tilraade kostbare Indretninger til dette Øiemed (dem skulde man til alle Tider vogte sig for), især da der af de faste Almisselemmer ere saa faa arbeidsdyglige, som derved kunne beskjæftiges paa en Maade, der nogenlunde kan betale sig, og Udv. har derfor anseet det for rettest, at man indskrænker sig til det Arbeide, som derefter kan anvises de Fattige, navnlig ved at opplukke Tougværk, hvilket, om end derved kun fortjenes Lidet, ikke medfører forøgede Udgifter. Det virksomste (?) Middel til at forhindre Udgifternes fremtidige Stigning anseer Udv. det vil være, "at forhindre den i Husene stedfindende Betlen og tillige, at Huuseierne ved Udleie af Boliger til Arbeidsclassen har for Øie, at de ikke give Fremmede Adgang til al vinde Forsørgelse i kommunen".
Hvorledes man vil eller kan forhindre det, see vi ikke, og troe, at Tanken om, saaledes at kunne spare, tillige ligger i en forældet Anskuelse. Kjøbstædernes største Gode er en tilstrømmende Befolkning. At dermed ogsaa følge uheldige Bestanddele og at Kommunen derved faaer flere Fattige, lader sig aldrig forebygge. Det er ved Stædernes Tilvæxt en sædvanlig og naturlige Følge overalt. Forud at ville foretage en Sondring og en Udelukkelse af Nogle, er baade en Umulighed og vilde ogsaa være en Uretfærdighed. Det vilde desuden ogsaa forhindre den bedre Tilvæxt i Befolkningen, som netop alle vore Kjøbstæder trænge til og som de tildeels alle have gjort for lidet for at nære. Thi den bedste Maade til at dæmpe Udgifterne i Kommunen eller, kan man ikke det, lette Udgifternes for store Tryk, det er at drage større Befolkning til sig, hvorved Evnen, til at bære Udgifterne bedre, forøges. Ved disses Fordeling paa Yderne, Skatteligningen, maa man ogsaa meer, end hidtil som oftest er skeet, sørge for en omhyggeligere Fordeling, saa at de, som have Formue og ikke trykkes saa meget af daarlige Tider, eller de Vellønnede og som have sikker Indtægt i Anviisninger paa Statskassen, samt ved Dyrtid have faaet denne forhøiet: tage forholdsviis større Andeel i den fælleds Udgift i Kommunen, end de, som blot have Anviisning paa et usikkert Erhverv og hvis Bedriftsudgift og Ernæring ligeledes falder dyre, uden tilsvarende Erstatning i Næringsanviisninger og imedens tværtimod Tiderne til (privat) Næring ere blevne vanskeligere og for dem, som skulle leve heraf, endog forhøie Dyrtiden. Man har i denne væsentlige Forskjel, imellem Evnen til at yde cg selve Byrdernes Fordeling, ingenlunde altid og tilbørligt iagttaget det rette Forhold.
Et virksommere Middel, end de af Udvalget anførte, til at gjøre Fattigbyrden lettere, vil ogsaa, fra Nytaar, den friere Næring og det meer udstrakte Næringsgebeet forhaabentlig netop blive. Thi deels ville Mange, som for havde vanskeligere ved at skabe sig Erhverv, nu kunne benytte den friere Adgang hertil, og mange af dem, som hidtil meer ere "drevne" ind til Kjøbstaden, fordi Næringen paa Landet, udenfor Agerbruget, var vanskeliggjort i mangfoldig Retning, ville kunne, ved nu at finde lettere overkommelig Beskjæftigelse paa Landet, befrie Kjøbstæderne fra at falde disse til Byrde og forøge Antallet af de Løsgjængere, som allerede forud slide Kjøbstædernes Brostene. En livligere Befolkning paa Landet vil atter komme Kjøbstæderne til Gode og tilføre disse sundere Kræfter, end dem, der fra Landet hidtil ofte ere tilstrømmede.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. oktober 1861).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar