For fire-fem Aar siden blev en den Gang ret velkendt Mand, der under Krigen havde tjent sig en Formue, men atter mistet den, skilt fra sin Hustru, der efter et Par Aars Forløb indgik nyt Ægteskab, og nu bor i en af de større Sidegader paa Nørrebro.
Hendes første Mand gik det efter Skilsmissen meget hurtigt ned ad Bakke for. Han, der ganske havde mistet Lysten til at tage fat igen, kom bestandig i daarligere og daarligere Selskab og blev straffet ved Tvangsarbejde for Betleri.
I disse mellemliggende Aar havde havde han og lians tidligere Hustru aldrig set hinanden.
Men forleden skete det.
Han der nu 5 nogen Tid har drevet om som Gaardsanger, kom forleden ind i den Ejendom paa Nørrebro, hvor hans forhenværende Hustru bor, og begyndte at synge. Men saa med et, da han saa op fil Vinduerne, fik han Øje paa hende, der stod og stirrede ned paa ham. Han genkendte hende i samme Nu, som hun blev klar over, at det var hendes tidligere Mand, der stod der og sang, og skyndte sig at smække Vinduet i.
Han brød af midt i Sangen, stormede op ad Trapperne og ringede paa.
Der blev lukket op af en Mand der spurgte hvad han vilde.
- Jeg vil tale med min Kone det var min Kone, der stod ved Vinduet.
- Den Dame. De har set Vinduet, er min Hustru - vil De være saa venlig at gaa.
- Nej, nej, jeg vil se hende, vil tale med hende.
- Jamen hun vil ikke tale Dem. Gaa nu!
Da han imidlertid værgedo sig derved og trængte paa for at komme ind, blev Politiet tilkaldt og Gaardsangeren anholdt.
I Gaar fremstilledes han i Byretten, hvor han paa Grund af den tidligere idømte Straf idømtes 90 Dages Tvangsarbejde for Betleri.
(Folkets Avis - København, 10. oktober 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar