Fra det mørkeste København. (Efterskrift til Politivennen).

Hvor Sol og Lys lukkes ude.

Sygeplejerske i Københavns Fattigkvarterer, Frk. Andrea Arffmann fortæller.

(Københavns - Korrespondance).

En Dag, da vi træffer Sygeplejerske, Frk. Andrea Arffmann, der har sit Arbejde i københavnske Fattigkvarterer, spørger vi hende, om det ikke har lysnet lidt derude, om Bolignøden stadig sætter sit Præg paa Livet dér, og om hvorledes det hele former sig.

- Ja, siger Frøkenen, det er lige saa galt nu som for tre Aar siden, - det er stadig den samme Historie. Hvor skal jeg ende, og hvor skal jeg begynde . . . naar man som jeg færdes meget i de mange forskellige Hjem, ser man ofte ind i Forhold. som de fleste ikke har Anelse om eksisterer. Man staar tidt over for den Kendsgerning, at Usædelighed og Ufred anses for at hore med til det selvfølgelige Hverdagsliv, og der findes intet forsonende til at dække over Raaddenskaben.

I de uhyggelige Kvarterer.

I de Kvarterer ligger den ene store Kaserne ved Liden af den anden med baade Mellemhus og Baghus. De bestaar næsten alle af 1- og 2-Værelsers Lejligheder. 10 pCt. af Københavns Familier bor for Tiden i eet Værelse og 42 pCt. i to, - tidt endda med logerende. Vi har Huse, hvor der bor op imellem 600 Mennesker, og Gaarde, som 90-100 Familier er fælles om. Trappegangene er utroligt snavsede, ofte overmalet med sjofle Tegninger og Bemærkninger, og mangfoldige Steder er der intet Trappelys, saa paa de mørke Trappegange foregaar der megen Uhumskhed. I de skumle Gader holder løsagtige Kvinder til, hvis daarlige Liv Børnene tidligt lærer at kende og er stærkt interesseret i, - de synes jo, at det er et rent Slaraffenliv, for disse Kvinder har altid Penge og Raad til meget af det, der sukkes efter i et fattigt Hjem. Mange Mødre har fortvivlet fortalt mig, hvorledes Børnenes Fantasi og Tanker paavirkes af det, de daglig har for Øje. og hvorledes skal de kunne beskytte dem? De Stakler, de skal jo selv som Regel paa Arbejde hver Dag. Saaledes sagde en Mor grædende til mig en Dag, han havde været et Løb hjemme midt paa Dagen for at se til Børnene: "De ved ikke, hvor strengt det er at være Mor, naar man ikke har Tid til det og skal gaa hjemmefra hver Dag".

Gaardene, som er Børnenes Legepladser er graa og skidne og overfyldt med stinkende Skarnkasser og andre ildelugtende Sager, og i Gaderne ligger den ene Beværtning ved Siden af den anden, hvorfra Slagsmaal og vilde Hyl tidt lyder til langt ud paa Natten. Bolignød er forfærdelig, men Spiritus og Usædelighed bærer alligevel den største Del af Skylden for Hjemmenes Ruin. Det forstaar man, naar man ser, hvor mange smaa Hjem der kan holde sig oppe, trods Bolignød og Arbejdsløshedstryk; men vi maa forstaa, hvor let man synker, naar man lever i saadanne Omgivelser.

Hvem bor her?

- Hvem bor saa i de Kvarterer?

- Ja, det er et meget blandet Publikum. Her bor Skøgen, Drukkenboldten og de flinkeste Familier Dør om Dør. Her er mange udmærkede smaa Hjem. hvor Mand og Hustru arbejder sammen for at skabe det saa godt for Børnene som muligt og forsøge paa si værne dem mod den daarlige Paavirkning udefra. De vilde hellere end gerne flytte derfra; men paa Grund af Bolignøden og den høje Husleje er de nødt til at bo i de Bydele. Der er Lejligheder saa svinske, at de maa tænde Lys midt om Dagen, naar de skal sy eller Læse, og hvor Væggetøjet myldrer alle Vegne. Og Rotter er der i Massevis. Et Sted, jeg kom ind, maatte de

for at redde Brødet fra Rotternes Angreb,

hænge det op i Lampekrogen.

Og tænk saa for en Mor at skulle holde saadan en 1-Værelses Lejlighed - det er jo næsten umuligt. Om Aftenen, naar Familien skal i Seng, redes der paa Gulvet, og der er da ganske ufremkommeligt. Der er ingen Kulkælder; derfor maa Beboerne købe deres Koks i Spandevis, hvad der gør det dobbelt saa dyrt. Og der er ingen Vaskekælder; derfor maa de vaske i Køkkenet og tørre i Køkkenet og den eneste Stue. Der hører ingen Entré til, og Plads til Klædeskab har de sjældent, saa de kan end ikke skærme deres Smule Tøj mod Støv og Smuds. Forældre og Børn sover i samme Værelse, Drenge og Tiger ofte i samme Seng, helt op i den voksne Alder; ja, undertiden er det ikke engang Søskende; de faar jo deres moralske Begreber aldeles ødelagt; fra mange af disse Hjem udgaar de fleste af vore Sædelighedsforbrydere.

I en lille, mørk Baggaardsstue

døde en af mine Patienter. Han kunde midt om Dagen se en Stribe Sol paa Naboens Mur; den laa han hver Dag og længtes efter og glædede sig til. En syg Kone, der boede i en Baggaard. Hun havde en høj Mur en Meter fra sine Vinduer, sagde en Dag, at hun var saa bedrøvet over, at hendes Øjne ikke taalte Solen og Lyset mere; "men", tilføjede hun. "det kommer vel af, at. jeg har levet i dette Mørke i otte Aar". Kort før hun døde, blev Muren hvidtet, og hvor var hun lykkelig derover, - den hvide Mur gav Genskin ind i hendes mørke Stue.

I de gode Smaalijem

i disse frygtelige Omgivelser beundrer jeg isser Hustruen og den enligt stillede Mor, som har en Børneflok at forsørge. Hun er simpelthen en Helt, synes jeg. Tænk Dem, tidligt skal hun op om Morgenen, - i de fleste Tilfælde skal hun være paa sit Arbejdssted Kl. 7, undertiden før. Har hun et spædt Barn maa det ogsaa op. Vi har enkelte Vuggestuer, der tager mod Børnene fra den tidlige Morgen; dér afleverer hun sit Barn paa Vej til Arbejde; Manden gaar ogsaa paa Arbejde - hvis der er en Mand - , og Børnene er nu ene hjemme; de store maa sørge for de smaa og passe at komme i Skole i rette Tid.

Mellem 12-1 har Konen Middag; hun styrter hjem til sine Børn. giver dem lidt Kaffe og af Sted igen. Kl. 4- 4½ er Arbejdet forbi; saa paa Vuggestuen efter Barnet, Indkøb til Middag og saa hjem.

Saa skal Huset gøres rent, Maden laves, hun skal tage sig lidt af Børnene, der har savnet hende hele Dagen, og saa spises der. Derefter vaskes der op, Køkkenet skal gøres i Stand og alle Børnene vaskes før de skal i Seng; deres Tøj skal efterses, Strømper stoppes, og til sidst skal hun smøre Mad til hele Familien til næste Dag. Saa er Dagen omme. Ofte er det blevet Midnat, og hun er dødtræt og gaar i Seng. Om Søndagen - Hviledagen - vasker hun! Synes De ikke, tilføjer Frk. Arffmann, at en saadan Mor er vor Beundring værd?

Hvordan der hjælpes.

- Men hvorledes skal vi nu hjælpe Børnene og de unge?

- Vi maa først og fremmest værne Hjemmene; det er det vigtigste Led i Bestræbelserne for at værne Børnene - værne om Familielivet. I alle Samfundslag trækkes der bort fra Hjemmene. Vi maa have en Dæmning mod alt det, der truer vort Samfund, og lære dem at elske det enkle, nøjsomme Liv. Og som Hjælp maa vi oprette Børnehaver - saa mange, at intet Barn behøver at være overladt til sig selv. En god Børnehavemor skaber Barnekaar for Børnene, giver dem noget af en Mors Kærlighed, den ikke saa faa maa undvære hjemme. ,Hun vil opelske det gode i Børnene, lære dem at lyde og tale Sandhed, og der er god og sund Beskæftigelse for Børnene Dagen igennem. Børnehave og Hjem skal arbejde sammen. Saa er der een Ting til, som er en Lykke for Børnene, og det er

Feriehjemmene paa Landet

om Sommeren.

Den Glæde, den Lykke og den Berigelse det er for disse fattige Børn at komme paa Landet om Sommeren, har man vist knapt noget Begreb om; og det er en uendelig stor og god Gerning, Landboerne her gør mod disse smaa. Saa snart Foraaret begynder at melde sig med lidt Varme og Fuglepip, saa begynder Børnenes Forandring, - Glæde hos dem, de har Plads, og Spænding hos de andre.

Festligt er det at se saadan en 9 Aars Dreng staa og fortælle en Flok lyttende Kammerater om alle Herlighederne paa Landet, "om den masende Masse Himmel, vi har derude, og en Sol, der slet ikke er som vor, for deres Sol skinner ud over hele Jorden, ja, lige ned i Lars Hansens vestre Gavl!"

Naar man er "saa susendes Glad".

Et Sted kom jeg op til en Enke som havde tre Børn, der skulde paa Landet næste Morgen Kl. 5. Hun havde halet alt Tøjet af Børnene, selv Skjorten. Alt skulde jo med, og de havde kun saa lidt. Saa skulde det tørres, stryges og være parat til at tage paa næste Morgen i rette Tid.

Efter Vasken blev Børnene vasket fra Top til Taa i den varme Lud og saa puttet i Sengen, indsvøbt i Mors Skørt og Forklæder. "Skynd jer nu at sov, husk I skal op med Hanen i MOrgen", formanede jeg. "Ja", sagde Peter, "bare vi kunde sove, saa gik Tiden da saa raskt; men det kan man da ikke, naar man er saa susendes glad". Og Peter slog en Kolbøtte i Sengen med en saadan Kraft, at Hakkelse og Støv fra den gamle, lasede Madras stod om Ørene paa de tre renvaskede Børn.

- Ja, slutter Frk. Arffmann, det er de elendige Forhold, der hersker i mange ulykkelige Hjem ... men hvor er der mange gode Mennesker blandt dem, parat til at dele deres fattige Brød med hverandre, med at hjælpe hverandre, naar der er Nød paa Færde.

(Middelfart Avis 12. januar 1925)