Enghaveplads som et smukt Centrum i Vesterbros store Arbejderkvarter.
Af Borgerrepræsentant H. P. Sørensen.
En levende By er et Samfund i stadig Fremadskriden. Aldrig Stilstand men stadig i Arbejde og Vækst med det ene Formaal at skabe de bedst mulige Leveforhold og de mest praktiske og moderne Bekvemmeligheder for Byens Borgere.
Kun det Bystyre, som er besjælet af dette, har Storsyn nok til at forme Udviklingen i den virkelige Storstad, som København er eller er ved at blive. Det er en fortræffelig Egenskab at være sparsommelig, og Tiderne kan være saaledes, at Kommunen maa indskrænke sig, men kun Arbejde, Nyskabelse, Vækst og Udvikling er Tegn paa, at Byen er levende og bevidst.
Vi tager de store Forandringer, der i det sidste Par Aars Tid er sket og i de kommende Par Aar vil ske ude paa Vesterbro, som et Tegn paa, at København har Liv og Bevidsthed som en By, der sikkert arbejder frem mod et Maal.
Vesterbro var i mange Aar ligesom noget forsømt af Kommunens Ledelse. I Firsernes og Halvfemsernes Tid skabte et reaktionært Bystyre Saxogade- og Øhlenschlægersgade-Kvarteret Lange, mørke. skumle Gader, høje Huse med smaa Lejligheder og Baghuse med endnu mindre Lejligheder I næsten hver Ejendom. Usle smaa Gaarde uden Lys og Luft, Solen naar kun at strejfe ind i de øvre Etager. Et Arnested for Sygdomskim, et Hjemsted for Tusinder blege Børn, der dog har samme Ret tål Solskin og Sundhed som alle andre.
Disse bange triste Gader, der ligger mellem Vesterbrogade og Istedgade, staar som et Skammens Monument over Højrestyret i denne By. Ligegyldige for .Arbejdernes Sundhed lod de Grundspekulanter rejse disse Huse og Gader, hvori de aldrig selv kunde tænke sig blot at gaa igennem.
Det var ikke saa mærkeligt, at Demokratiet, da det blev Flertal i København, søgte at raade lidt Bod paa denne forbryderiske Byggemaade ved at anlægge den brede Sønder Boulevard fra det gamle Kvægtorv ud til Enghavevej. Den har virket som en Luftkanal for dette Kvarter, og som en Magnet har den Aarene Igennem trukket Sidegadernes Kvinder og Børn til sig, thi dér kunde de dog nyde lidt af den linde mellem Husrækkerne forbudte Sol. Intet Steds i Byen ser man saa mange Barnevogne som paa Sønder Boulevard.
I de tyve Aar, der er gaaet siden, er der ikke sket meget paa Vesterbro. Men til Gengæld er der nu en rivende og for Befolkningen højst betydningsfuld Udvikling at spore. Det begyndte med det lille Springvand paa Enghaveplads under de grønne Træer. Nydeligt og fikst er det, og selv om Børnenes Kærlighed til Vandet er større end mange Mødres Beholdninger af tørt Tøj, saa pynter det alligevel, og naar nogen Tid er gaaet, vil det ligge stille og fredeligt uden at generes alt for meget af de glade Børn.
Det næste var Opførelsen af en Bygning paa Enghaveplads af Karakter som en lille Bondegaard. Man skaffede her Spiselokaler for Sporvejsfunktionærerne og Kommunens Vejarbejdere, Oplagsrum, Toiletter, Ventelokaler, saaledes at de 6-7 grimme, snavsede Træskure, der i Aarevis havde skæmmet Pladsen, kunde forsvinde. Samtidig fik Pladsen elektrisk Lys.
For nogle Uger siden fremsatte Borgmester P. J. Pedersen Forslag om at anlægge en Park paa Arealet i Forlængelse af Enghaveplads op til Vesterfælledvej. I Mødet den 21. April vedtog Borgerrepræsentationen Forslaget, og Arbejdet et allerede i Gang. Om et Aar eller to vil Anlæget være færdigt og Vesterbro hermed have et herligt Friluftssted for Beboerne fra de mange nærliggende mørke Arbejdergader. En Park, halvt saa stor som Ørstedsparken og kun nogle Minutters Vej fra Saksogade. Det bliver Legepladser, Bænke og Borde, Musiktribune og Mødeplads.
Mon det var Højres gamle "Kærlighed" til Vesterbro, der manifesterede sig deri, at Højre sammen med Venstre stemte Imod Parkens Anlæggelse paa det nuværende Tidspunkt. Man skulde ellers synes, at der havde været en Lejlighed til at gøre Afbigt for Fodgængernes Forsyndelser mod Vesterbro. Det ønskede de Ikke, men stemte imod til Trods for, at Vedtagelsen ogsaa betød et stort Arbejde til Aflastning af Arbejdsløslieden, nærmest 800,000 Kroner, som bliver givet til Arbejdsløn og derved ogsaa - og ikke mindst - kommer Byens Erhvervsliv og Handlende til Gode. Et saadant Standpunkt som Højres er i højeste Grad smaatskaaret.
I disse Dage ex imidlertid fremkommen langt det interessantere Projekt. Borgmester Hedebol fremsætter paa Torsdag i Borgerrepræsentationen Forslag om at opføre en kommunal Bygning til Raadighed for kommunale Institutioner paa den Grund, der støder direkte op til "Folkets Hus" og med Facade mod den nye Park, Enghaven.
I denne Bygning skal der først være Badeanstalt. I Stueetagen indrettes Afdelingen tor Kvinder, og paa første Etage Mandsafdelingen. Badeanstalten bliver fuldt moderne indrettet, og da der ialt bliver 171 Omklædningsrum, tør man forudsætte, at den vil kunne tilfredsstille uden alt tor stor Ventetid selv i travle Perioder. Denne Badeanstalt bliver dem største i Byen.
I anden Etage skal der være Rodekontor, Tuberkulosestation samt Klinik tor Hud- og Kønssygdomme, hvilke to sidste Institutioner her faar moderne og fuldt tidssvarende hygiejniske Lokaler.
Endelig faer Kommunebiblioteket, som nu er i Valdemarsgade, Lokaler i tredje og delvis i fjerde Etage. Biblioteket har længe trængt til Udvidelse og bedre Lokaler. De faas nu, og der indrettes i tredje Etage en stor Udlaanssal, læsesal og mindre Lokaler, medens der i fjerde Etage bliver I togoplag samt et Par Værelser til Brug for Studiekredse.
Denne foreslaaede kommunale Bygning vil uden Tvivl blive hilst med Glæde paa Vesterbro. Selve dette at samle en Række kommunale Institutioner i en Bygning er en udmærket Ide, som burde realiseres ogsaa i andre Bydele. Denne Beliggenhed er for Vesterbros Vedkommende saa god, som den overhovedet kan være. Centralt, midt i Hjærtet af det tættest befolkede Kvarter.
Med alle de her nævnte forslag vil man se, at Kvarteret om Enghaveplads antager en helt anden Karakter. Samtidig har Kommunen bygget 3-4 Beboelses-karréer, og flere følger efter i Tilslutning og som Ramme omkring Enghaven Og det er Ikke Beboelseshuse som dem, Højre lod bygge i Saksogade, men smukke rummelige Bygninger med store luftige Gaarde - hvor godt om man engang kunde flytte hele det mørke Vesterbros Befolkning ud i sunde Huse!
Enghaveplads-Kvarteret udvikler nu. Fra at ligne en Losseplads bliver det nu et Centrum, kommunalt, kulturelt og sundhedsmæssigt. Forretningslivet vil blomstre, Pladsen vil blive levende, et Tegn paa Arbejde, Virksomhed og Fremgang. Det er et saadant Initiativ, en Storbys Styre bør have, og de Mænd, der er i Besiddelse af dette, fortjener Tak. Der er umaadelig mange og store Opgaver for Byens vaagne Initiativ.
(Social-Demokraten, 3. maj 1927).
Hans Peter Sørensen (1886 – 1962). Socialdemokratisk politiker og redaktør. Overborgmester i Københavns Kommune 1946-1956. Redaktør af Klokken 5 1918-24, rigsdagsmedarbejder ved Social-Demokraten 1924, redaktør fra 1928 og ansvarshavende redaktør året efter. Han måtte træde tilbage efter tysk krav i 1941. Borgmester for magistratens 5. afdeling (trafikborgmester) i 1943, overborgmester 1946-1956.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar