En Kolonihaveejer flytter.
Der skal, som bekendt, anlægges en Park ude ved Enghavevej mellem denne og Vester Fælledvej.
Terrænet har i mange Aar været lejet af Det københavnske Haveselskab, som igen lejede det ud til Kolonihaver.
Da Borgerrepræsentationen havde vedtaget Anlæget af Parken, blev Haveselskabet naturligvis sagt op, og Lejerne maatte forberede sig paa inden Udgangen af 1921 at rydde deres Haver,
Selvfølgelig var det kun med Sorg, at de gik til dette Arbejde. Her havde de nu skabt dem hyggelige Haver, som de havde plejet og hæget om, og hvor de havde brugt saa mange gode Timer. Intet Under derfor, at det gaar smaat med Rydningen. Fristen er for længst overskredet, men endnu kan man se en Kolonihaveejer være i Gang med at flytte Møbler ud af og nedrive det Lysthus, hvis Opførelse han har lagt baade Penge og mange Fritimers Arbejde.
Naa, Magistraten tager det ikke saa nøje med Redningen - endnu. Men til 1. April skal alt være væk thi den Dag dukker Stadsgartneren og hans Folk ind og begynder paa Anlæget af Parken, hvori der bl. a skal være en Musikpavillon. Det eneste, der bliver staaende under Arbejdet, er Plankeværket, som Kommunen har lejet af Haveselskabet for 700 Kr. Den skulde jo alligevel sætte et Plankeværk op. Saa kunde den jo lige saa godt bruge det gamle. Men saa snart Parken er færdig erstatte det med et let Gitter.
Men hvor faar Kolonihaveejerne nye Haver?
Kolonihaveforbundet for Danmark har tilbudt dem Jord ude i Enghaven ved Køgelandevej, men foreløbig har de ikke akcepteret. Det ligger for langt ude, mener de, naar de bor omkring paa Vesterbro.
Det er selvfølgelig rigtigt, men jo mere Storbyen breder sig, jo længere ude maa Kolonihaverne ligge.
(Aftenbladet (København), 5. februar 1927).
Den nye Park ved Enghavevej
Der var Taarer i Øjnene paa Ejerne af de mange gamle Haver ved Enghavevej, da Magistratens Folk kom og lagde Øksen til Rødderne af de frodige Træer og Buske, som flittige og nænsomme Hænder Aar efter Aar havde plejet, og som hver Vaar og Sommer havde dannet en herlig Ramme om de smaa Fristeder, hvortil Familierne tyede efter Dagens Slid. Men allerede nu er Sorgen antagelig ved at blive glemt, eftersom det jo viser sig, at den gamle Havekoloni, som kun var for de enkelte Lykkelige, er i Færd med at opstaa af sin Ruin som den "Fugl Fønix", under hvis Vinger alle Københavnere, men naturligvis først og fremmest Vesterbros travle Befolkning, kan søge Ly, Skygge og Skønhed, naar Livet i de store Stenørkner i Nærheden bliver altfor trist.
Allerede i dette foraar kan man danne sig et Billede af den nye Park, i hvilken Arkitekten har bevaret alle de gamle skønne Træer, som paa nogen Maade kunde passe i Rammen.
(Aftenbladet (København) 25 maj 1928).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar