Et Kig bag det autoriserede Droskevæsens Kulisser.Hvordan det københavnske Droskevæsen blev Mønster for Europas Byer.
Mellem de trafikale Problemer, som i sidste Aar har optaget Københavnerne stærkest, er utvivlsomt Forholdet mellem Drosker og Lillebiler. Men medens Lillebilerne er splittet i forskellige større og mindre Organisationer og i stor Grad drives som ren privat Forretning, repræsenterer Droskerne det højtideligere Begreb "den offentlige Kørsel'. Under nøje Kontrol af Myndighederne har det store Droskeselskab "Taxa" da ogsaa efterhaanden udviklet sig til en Institution, der er blevet forbilledlig for andre Storbyers Droskeordninger, og som vistnok i Øjeblikket maa siges at repræsentere den fineste Organisation indenfor dette Felt i hele Europa.
Der er heller ingen Tvivl om, at de fleste Københavnere er stolte af det fine droskevæsen, vi har, og baade de store, smukke Vogne og det allernyeste Fænomen, de smaa, brogede Trebiler er populære Led i vore Gaders Fysiognomi. Men ud over Bekendtskabet med selve Køretøjerne, ud over Kendskabet til, at man bare behører at tage en Telefon, kalde det beramte 9001 - hvor meget kender da Københavneren til denne betydningsfulde Del af vort Trafikliv?
Hvad Taxa er.
Egentlig er det forkert at kalde "Taxa" for et Selskab. Det er det ikke, det er en Organisation, en Sammenslutning af Vognmænd, der arbejder sammen efter et nøje gennemtænkt System, og som i enhver Enkelthed har forpligtet sig til at følge de Ordrer, som udgaar fra den af Forsamlingen selv valgte Bestyrelse og den Direktør, som Bestyrelsen udpeger, i en Aarrække Direktør Jens Paulsen, som personlig skal have en meget stor Del af Æren for det Arbejde, der er blevet gjort. Ved et snævert Samarbejde med Myndighederne er det lykkedes at sprede Holdepladser over hele Byen, de staar alle i direkte Forbindelse med en Central i Stoltenbergsgade. som er et helt teknisk Vidunder (hvorom vi nedenfor fortæller nærmere), og hvordan disse Pladser besættes med Vogne, hvordan hele den daglige drift skal forme sig, bestemmer ledelsen.
I mange Aar har dette System virket punktligt og tilfredsstillende - og den Skepsis, der mødte det, da Autotaxa og Taxamotor forvandledes til "Taxa", viste sig aldrig berettiget. En Omstændighed, som dog ikke skal forkleine det Pionerarbejde, som afdøde Taxamotordirektør Jespersen, hvis store Skikkelse og berømte Skæg endnu vil erindres af enhver Københavner, der ikke hører til yngste Generation, indførte, da han lavede de første store Droskeselskab "Taxamotor".
Husker De for Resten dette Taxamotor, som dog er et Kapitel af Byens Liv? Kan De endnu erindre de smaa, snehvide Vogne med den røde Plade paa Døren og den lille, kokette Kalesche ud over Førerpladsen? Del var den uforfalskede Pariserdroske. Vi vilde smile af den nu - men for sin Tid var den virkelig det sidste Skrig.
Alt det er imidlertid Historie, og det, vi denne Gang skal fortælle vore Lærere, er hvad der sker, naar man har taget Telefonen og forlangt det berømte 9001. Og for at forstaa dette, maa man følge os et Øjeblik ud paa Centralen i Stoltenbersgade.
Hvad Taxa bestiller.
I et stort Lokale sidder en Stab af unge Damer, smaa Københavnerinder af den Type, vi kender som Telefondamer allevegne, shinglede, bobbede og med knækorte Kjoler - men maaske nok saa opmærksomme som andre Telefondamer. siger Direktør Paulsen med et Smil.
Men nu ringer det altsaa. Hr. Hansen skal bruge en Vogn.
Med eet tændes en lille, rød Lampe foran samtlige 20 Damer, og den, der først faar Tid, fører straks en Metalprop ind i Telefonskabet, Forbindelsen mellem Centralen og Kunden er etableret. Ordren nedskrives paa en Ordreseddel. Vognen skal til Bredgade 66, og den skal komme med det smime. Ordresedlen føres ind i et elektrisk Kontrolur, der springer el Tal frem Tor hvert Minut, og den nøjagtige Tid for Ordrens Modtagelse er fæstnet til Papiret.
Saa forsvinder Sedlen i en Rørpost, der er anbragt lige foran Damen - et Sekund efter dukker den op paa den anden Side af Centralbordet - hos en af Afsenderdamerne. Disse Afsenderdamer er anbragt foran Telefonborde, hvor smaa Lamper tændes og slukkes ustandseligt. Hver Lampe betegner en Holdeplads, og naar den sidste Vogn forlader Holdepladsen lukkes Døren paa Pladsens Telefonskab - med det Resultat. at Lampen oppe paa Centralen gaar ud.
I samme Øjeblik Ordresedlen dukker op paa den anden Side Bordet, kaster Afsenderdamen et Blik paa Telefonbordet, hun opdager, at der er Vogne paa Toldbodvejens Holdeplads, et Tryk paa en Knap og Føreren af den Droske, der ligger forrest her, alarmeres.
- Bredgade 66, Hansen, De maa køre straks, lyder det, og Vognen glider straks af Sted. Men samtidig stempler et nyt Kontrolur Afgangstidspunktet. Paa samme Seddel har man altsaa Klokkealarm for Modtagelse og Afsendelse - som Regel differerer disse Tal ikke med mere end eet Minut. Men yderligere paaføres Nummeret paa den Droske, som har paataget sig Turen.
Skulde Chaufføren alligevel narre Hr. Hansen, vil der være i en god Mening til ham, for det kan nøjagtigt bestemmes, at det er ham, der er Synderen, men det sker erfaringsmæssigt næsten aldrig. Og dette Telefonsystem, det er Nerven i hele vort Droskevæsen. Det har kostet Tusinder og atter Tusinder af Kroner at etablere det - blandt andet til Etableringen af 56 selvstændige Ledninger til Holdepladserne, men Resultatet er, at Systemet klapper.
Endnu længere bag Kulisserne.
Som en yderligere Kontrol for Publikum findes der paa "Taxa"s Kontor et Lyttebord, hvor Direktøren, Inspektøren eller hvem, der er til Stede af Overordnede kan kontrollere, at alt gaar som det skal, og for at der ikke skal blive nogen Diskussion om Klokkeslættet, gaar alle Urene elektrisk og nøjagtigt efter Raadhusuret.
- - -
Endnu længere bag Kulisserne er dog den Del af Systemet, som omfatter Materiellets Vedligeholdelse. Men hver Nat. naar de fleste Københavnere sover, kører Droskerne imod den store Hal overfor Politigården - et Rum, ikke meget mindre end Kæmpehallen. Her faar Droskerne det daglige Bad - en Sværm at Rengøringskoner og Støvsugemænd kaster sig over Vognene - de mest moderne Vaskemetoder er taget i Brug, og naar de sidste Vogne i den aarle Morgenstund, rensede og forfriskede ruller ud i Byen, ud til Holdepladserne, er det givet, at der ikke holder een Vogn paa Holdepladserne, som ikke er renere, mere hygiejnisk end Drosken vi finder ethvert andet Sted i Verden.
- - -
Efter noget lignende Systemer arbejder de offentlige Drosker i Nordre Birk og paa Frederiksberg. Men "Taxa" er det, som har skabt Systemet .... og naar med Mellemrum fremmede Stæders Droskefolk kommer hertil erkender de, at vi er Pionerer paa dette Felt.
Og det er ikke sjældent, at de rejser hjem og reformerer deres egne Byers Droskevæsen efter Forbilledet fra Storkøbenhavn.
(Nationaltidende 14. oktober 1928, Søndagstillægget).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar