Dr. med. Th. B. Hansen. Han havde ligesom sin Lærer baade Evne og Villie til at komme de lidende til Hjælp. For at lette Landets Jordemødre deres Bestræbelser for at vedligeholde og udvide deres Kundskaber, stiftede han "Tidsskrift for Jordemødre” (1891) der stadig udkommer. Naar han viede denne Sag saa stort et Arbejde, var det, fordi der endnu er store Fremskridt at gøre i Jordemoderkunsten, hvilket vil fremgaa af, at til trods for Stadfeldts Gave til Menneskeheden: Antiseptik i Fødselshjælpen, er endnu Barselfeber den næsthyppigste Dødsaarsag for Kvinder i Alderen fra 15-45. Vi skylde derfor de Mænd Tak, om hvem vi ved deres Baare kunne sige, at de have bidraget til at forringe Faren for de fødende.
Dr. Th. B. havde i flere år været Læge ved Kvindefængslet på Christianshavn, og hans ualmindelig elskværdige, rolige og humane Sindelag i Forbindelse med hans Uddannelse paa Sindssygehospitaler gjorde ham vistnok særlig skikket til denne Plads. Der er derfor nok Grund for os til at skænke hans Minde en venlig Tanke.
Cand. med. & chir. Th. B. Hansen er af Fakultetet ansat som klinisk Assistent ved Fødselsstiftelsen fra d. 1. Septbr 1884 at regne, med Samtykke af Stiftelsens Direktør i Skrivelse af 25. Avg. 1884.
Dr. med. Th. B. Hansen.
I Gaar Nat døde Dr. med. Theodor Begtrup Hansen af Lungebetændelse. Han kom hjem Torsdag Nat fra en Fødselspraxis, følte sig samme Nat syg. og efter et Par Dages Forløb var man allerede klar over, at hans Liv ikke stod til at redde, den hidtil sunde Mand, der kun var 44 Aar gammel, maatte bukke under for et Sygeleje paa kun 5 Dage.
Dette Dødsfald vil vække Sorg i Lægestanden. Det kom saa uventet, og det ramte én af de bedste i standen, en af de faa, som alle saa' op til og alle holdt af.
Han var en dygtig Mand. Et fint og klogt Hoved med en aldrig svigtende Evne til at se det centrale i enhver Sag, med et Overblik, som aldrig lod sig forvirre af den store Detailkundskab, som han sad inde med, men som han kun betragtede som det nødvendige Grundlag til at kunne forstaa og handle som videnskabelig Læge, ikke som en Skat i og for sig.
Hans Avtoritet imellem Kollegerne var stor, ikke alene i Sager paa Medicinens Omraade, men i ethvert Spørgsmaal. Hans Ord vejede og betød noget, baade for hans jævnaldrende og de yngre, der saa op til ham, og for de ældre, der kjendte ham som den støtte og paalidelige, kritiske og gjennemdannede Personlighed, hvis Dom aldrig lod sig lede af Øjeblikket Stemninger eller ydre Indflydelser.
Hans videnskabelige Produktion var ikke stor af Omfang, kun to større Afhandlinger foruden nogle mindre Arbejder. Men den var endog meget betydelig af Værdi. Hans Doktordisputats, "Om Livmoderens Formindskelse i Barselsengen med særligt Hensyn til Sondemaalingens Betydning tor Retslægen", ragede højt op over Jævnmaalet for den almindelige medicinske Afhandlinger for Doktorgraden, og et senere Arbejde fra 1890 om Aarsagen til Barselfeber, hvor han som den første udtalte den Tanke, at Sindssyge i Barselsengen skyldes en Infektion, regnes for et klassisk Arbejde der hører ind under det bedste af, hvad dansk Lægevidenskab har præsteret
Han havde en stærkt vovende Praxis som Fødselshjælper. Lægerne havde her den mest ubetingede Tillid til hans Kundskaber, til hans sikre rolige Skjøn og hans store manuelle Færdighed, og Klienterne havde den tryggeste Tro til den høje, stilfærdige Mand med det venlige og nænsomme Væsen og den respektindgydende, i god Forstand selv bevidste Optræden
Og endelig var han en dannet Mand. Hans Videnskab havde ikke slugt hans Interesse for Kunst og Literatur, for Politik og alt, hvad der bevæger sig i et Samfund. Hans gode, lyse Forstand og hans klare Kritik stod uhildet her som i hans egenlige Fag. Ogsaa her ragede han i meget op imellem sine Kolleger.
Fra næste Aar skulde Dr. Hansen, der i nogle Aar havde været Læge ved Statens Kvindefængsel paa Kristianshavn, sammen med denne Stilling ansætte som Fængselslæge under Magistraten. Mange havde i ham set Prof. Stadfeldts Arvtager som Lærer i Fødselsvidenskaben. det var vistnok for en stor Del Læger en Skuffelse, at han ikke vilde søge denne Post. Men han valgte Fængselsvæsenet, til hvilket han ogsaa ansaas som den bedst kvalificerede af samtlige kjøbenhavnske Læger. Desværre skulde han aldrig naa dette Maal, som han stod lige ved, da Døden bortrev ham.
Det er sørgeligt, at den Mand skulde dø nu. Han vil blive savnet af alle, der kjendte ham. som en af de bedste i Standen baade som Læge og Menneske. Hans Død er et smerteligt Tab.
- Dr. C. -
(Dannebrog (København) 24. december 1896).
Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar