Tiltale for Drab eller ialtfald for at have udøvet saadan Vold mod en Person, at dennes Død deraf er bleven en Følge. Viborg Overret har den 13de Februar d. A. paakjendt en imod en Meieriforpagter for at have dræbt Dragon Knud Hansen Green eller i all Fald for at have udøvet saadan Vold imod denne, at hans Død deraf er bleven en Følge, anlagt Sag.
De nærmere Omstændigheder ved denne ikke uinteressante Sag ere ifølge Nr. 18 af "Jur. Tidskr." i alt Væsentligt følgende:
Efterat bemeldte Dragon Green, der var indkvarteret paa Hovedgaarden Bjørum, hvor Tiltalte var Mejeriforpagter, den 11te Juni f. A. havde faaet Tilladelse til at kjøre med denne til Nørresundby og de derefter ud paa Eftermiddagen vare trufne sammen paa et Værtshuus sammesteds, opstod der Uenighed imellem dem, idet Green i flere andre Gjæsters Overværelse lod sig forlyde med, at han stod i et utilladeligt Forhold til de qvindelige Medlemmer af Tiltaltes Huusstand, navnlig ogsaa til dennes Kone, hvilken Udladelse Green, uagtet han blev foreholdt det Uantagelige og Skammelige heri, ikke vilde tilbagekalde, og den i denne Anledning opstaaede Strid, der dog ikke gik over til Haandgribeligheder, maa derefter antages at have vedvaret et Par Timer, uden at Tiltalte og Green, der imidlertid nød forskellige Drikkevarer sammen og maa antages begge at være blevne i ikke ringe Grad berusede, bleve egentlig forligte. Efter Tiltaltes Forklaring havde han endog udtrykkelig forbudt Green at kjøre hjem med sig, men da Tiltalte omtrent ved Solnedgang vilde kjøre hjem tilligemed en Trainkudsk, der ogsaa havde været med ham fra Bjørum, kom Green ikke destomindre op at kjøre med ham. Paa Hjemvejen opstod der imidlertid paany Mundhuggeri imellem Green og Tiltalte - som det maa antages i samme Anledning som tidligere - og de stode endog engang af Vognen og sloges, ved hvilken Leilighed Tiltalte efter sin Forklaring fik noget af sit Skjæg revet af samt desuden nogle mindre betydelige Saar i Ansigtet, medens han dog efter den ommeldte Trainkudsks Forklaring slog Green til Jorden, hvorefter de atter stege paa Vognen og kjørte videre - som det maa antages under fortsat Skjænderi - indtil de vare komne tæt til Bjørum, da Green efter Tiltaltes Forlangende steg af Vognen, idet Tiltalte bemærkede, at han nu ikke længere vilde være sammen med Green, da de i saa Fald kom op at slaaes igjen. Green gik imidlertid saaledes foran Hestene, at Tiltalte ikke kunde komme frem for ham, og nægtede paa Tiltaltes Anmodning at gaae tilside, hvorfor han, da Tiltalte, der paa Grund af Veiens Beskaffenhed ikke kunde kjøre til Siden, lod Hestene skridte lidt til, greb den ene Hest i Tøilen og stødte den med et stærkt ryk tilbage mod Vognen. Nu sprang Tiltalte af Vognen med den Yttring, at han nok skulde sørge for, at de kom frem, og Tiltalte og Green gik derefter ind til Gaarden, medens den ommeldte Trainkudsk kjørte Vognen, og da de tæt udenfor Meierigaarden mødte nogle Transportvogne, gav Green sig til at skiælde denne ud og gav ham i det Samme en Lussing. Tiltalte har nu udsagt, at han, efterat Vognen var kjørt hen foran hans Dør, og medens han var beskjæftiget med at spænde fra, blev vaer, at Green, der var gaaet hen til Ladebygningen, hvor han maa antages at have havt sit Quarteer, stod udenfor Gaarden ved Ladeporten, og da nu Tiltalte frygtede for, at Green stod der for at passe ham op for det Tilfælde, at han vilde i Marken med Hestene, gik han ind og kaldte paa to Soldater, der vare i Quarteer hos ham, idet han sagde dem, at han antog, at Green vilde overfalde ham. De to Soldater kom kort efter ud, og omtrent samtidig dermed kom Green hen til Tiltalte, der stod ved sin Vogn, og forlangte Noget at drikke; dette nægtede imidlertid Tiltalte ham, idet han foreholdt Green, at han jo havde sagt, at denne ikke fik Mere i hans Huus, saasom han havde fornærmet ham saa skammelig, hvorhos Tiltalte forlangte, at Green skulde gaae sin Vei, men dette vægrede Green sig ved, idet han yttrede, at han havde Lov til at staae der, eller, efter 3 Tiltaltes Forklaring, at han havde ligesaameget at sige der som Tiltalte, og da han i det Samme sted og famlede i Lommen og derefter holdt Haanden knyttet, yttrede Tiltalte, at Green nok vilde bruge Kniv imod ham, hvorpaa Green aabnede Haande og viste, at det var et Porcellains Pibehoved han havde i den; Green vedblev imidlertid, uagtet Tiltalte gjentagende forlangte, at han skulde gaae bort, at vægre sig herved, og Tiltalte greb da en Svingel af Hamlen paa Vognen, hvormed han stødte Green for Brystet, idet han tillige sagde, at han vilde slaae ham, hvis han ikke gik, og da Green desuagtet ikke vilde gaae, men endog efter Tiltaltes Forklaring trængte sig nærmere ind paa ham, blev denne, som han har udtrykt sig, vred, fornemmelig fordi Green var saa paatrængende og ikke vilde rette sig efter hans Paalæg, og han slog da med Svingelen lige ud for sig og traf Green i Hovedet, saa at denne faldt til Jorden, hvorefter han blev hjulpen op og ført bort af de tilstedeværende Soldater. Den følgende Dag blev Green indlagt paa et Lazareth, hvor han den 18de Juni næstefter afgik ved Døden, og efter den foretagne Obduktion af Liget have de vedkommende Læger erklæret det for meget sandsynligt, at Døden er bevirket ved den under Sagen omhandlede Mishandling. Det kongl. Sundhedskollegium har derhos erklæret, at Aarsagen til Døden utvivlsomt er at finde i de ham ved den omhandlede Mishandling tilføiede Læsioner af Hjerneskallen.
Tiltalte har erkjendt, at han ved saadan at slaae vildt hen for sig mod et Menneske med den ommeldte Svingel, jo vel kunde tilføie den Paagjældende et dræbende Slag, men han har forsikret, at det ikke var hans Hensigt at dræbe Green eller at tilføie denne nogen bestemt Skade, idet det end ikke var hans Hensigt at ramme ham i Hovedet, hvorimod han kun vilde give Green et saadant Slag, som denne kunde mærke.
Efter det Anførte maa det nu vel ansees for godtgjort, at Tiltalte ved den omhandlede Leilighed har forsætlig tilføiet Green et Slag, der er blevet Aarsag til hans Død, men efter hvad der, som meldt, var passeret imellem Tiltalte og Green, siden der først i Nørresundby opstod Uenighed imellem dem, og navnlig umiddelbart før Gjerningen, fandtes Tittalte dog at have havt Føie til at ansee sig berettiget til at anvende Magt imod den fredsforstyrrende og faretruende Adfærd, som Green udviste paa et Sted, hvor Tiltalte ifølge sin Stilling som Mejeriforpagter maatte ansee sig for at være eneraadig, og Retten antog derfor, at hans Forhold ikke vilde kunne henføres under Frd. 4. Oktober 1833, § 2, hvorimod han for den fremfusende og voldsomme Maade, hvorpaa han havde overskredet den Berettigelse, der kunde tilkomme ham til at tilvejebringe Ro og Orden og til at fjerne Green, i Henhold til Grundsætningerne i den nævnte Forordning, navnlig §§ 5 og 29 blev anseet med en arbitrair Straf, der bestemtes til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. april 1865).
Forpagter Daniel Joseph Knudsen var ved Kjær Herredsrets dom af 6. september 1864 blevet dømt til 3 års forbedringshusarbejde for at have udøvet vold mod dragon Knud Hansen Green. Det var denne dom som overretten i Viborg nedsatte til fængsel på vand og brød i 6 gange 5 dage. Dragon Knud Hansen Green (Jellinge) tilhørte 6. dragonregiment, 1. kompagni i Garderhusarregimentet og døde på lazarettet i Ribstrup den 18. juni 1864. Han blev begravet samme sted. Hele sagen er gengivet i Juridisk Ugeskrivt nr. 18 1865, Viborg Overretssager, s. 283-288
Ingen kommentarer:
Send en kommentar