13 januar 2022

Kjøbenhavns offentlige Politiret 30te Maj 1865. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.
Mandagen den 29de Mai.

- Da Tjenestekarl Christen Larsen endnu ikke havde erhvervet Borgerskab som Værtshusholder, udsattes Sagen imod ham til paa Onsdag. 

- Nu er Alt i en pæn og proper Tilstand i Slagter Stæhrs Gaardsrum, og denne hans prompte Udførelse af Politiets Ordrer bevirkede, at han istedenfor 5 Rd. slap med at betale 2 Rd.

- ""Kom ned idag, Weiss, i Stevnsbaaden og spil et Stykke til Frokost paa din Lirekasse, sagde Skipperen til mig, og saa gik jeg ned til ham; for jeg skal sige Dem, at der var Skipperens Geburtsdag, og saa spillede jeg paa Instrumentet, og fik noget Mad - jeg troer, det var gammel Ost og Rullepøse - og Enden paa det blev, at jeg blev ganske øllet. Men da jeg saa kom op paa Fisketorvet igjen, saa var jeg fuld og begyndte at spille for Folk, og tjente 7 Sk. derved. Ak ja, men Kassen gik itu, og jeg har maattet gi'e to Skilling ud til Gummisnore for at reparere Maskineriet." Saaledes lød omtrent den Forklaring, som afgaves af Arbeidsmand Hendrik Møller Weiss, der forleden var bleven anholdt, fordi han paa Fisketorvet havde trakteret en Harmonika eller Lirekasse til stor Lyst og Glæde for de Forbigaaende, der dog ikke havde aabnet deres Portemonnaier til Fordel for ham, før han selv havde anmodet om en ringe lønning for sit Strengespil. En Advarsel ansaa Dommeren dog for tilstrækkelig for dette Betleri.

- Den 78aarige Holmens Arbeidshusmand Peter Petersen har henlevet 16 Aar i Kongens Stalde, og de følgende 30 Aar af sit Liv har han tilbragt som Assistent ved Opmudringsvæsenet. Nu er han - som sagt - paa Holmens Arbeidshus, men der er ingen videre høi Gage forbundet med en saadan Ansættelse, hvorfor han ogsaa af og til søger at erholde nogle Sportler ved at betle. Betlerisagen mod ham udsattes idag indtil Videre.

- Det Samme var Tilfældet med en Sag mod Tjenestekarl Niels Christensen, der ifølge den indgivne Politirapport forleden havde kjørt over Langebro med 9 "ubundne" Svin. der viste en saa "ubunden" Opførsel, at det ene Svin faldt ned paa Stenbroen og blev liggende 1 Times Tid, uden at noget Menneske kunde hjælpe den stakkels Skabning, der i Faldet havde forstuvet sit ene Ben.

- Former Peter Svendsen satte sig forleden Nat saa aldeles ud over Formerne, at han klædte sig aldeles af, fremviste sine skjønne athletiske Former og sprang i Vandet fra Knippelsbro, for at Bølgerne kunde kjøle hans af Brændevin og Øl stærkt afficerede Hoved. Hans Undskyldning at det kolde Bad havde skaffet ham stærk Snue og Hoste paa Halsen, kunde ikke redde ham for en Mulkt af 1 Rd.

- Carl Schubart fra Ladegaarden fik for den sædvanlige "Forvanskning og Forkommen" af en Fattigvæsenlig Skjorte en Anvisning paa den samlede Ret.

- Niels Hansen, der mod Politiets Tilhold havde indfundet sig i Kjøbenhavn, sattes indtil videre under Anholdelse.

- Hos Mælkeforpagter N. Andersen fra Rudergaard var der forefundet Mælk, der indeholdt fra 10 til 20 pCt Vand, og for dette Blandingssystem maatte Andersen bøde sine 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 30. maj 1865).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar