Utugtige fotografier. Etter mange frugtesløse Forsøg er det lykkedes Politiet at anholde en herboendes Fotograf, der i stort Omfang har fabrikeret og udspredt en Mængde utugtige Fotografiske Billeder. Flere Dusin fotografiske Plader samt færdige Billeder er konfiskerede og tagne i Bevaring til Sagen, der er afgiven til Kriminalretten. Det er glædeligt, at der herved er sket en Begyndelse til at hæmme Udbredelsen af disse Billeder, som maa antages al være bleven dreven i et ikke ringe Omfang her i Byen, og derved ville formodentlig ogsaa uhyggelige Rygter, som i lang Tid have cirkuleret her med Hensyn til Billeder af denne Art, men som vi, efter hvad vi have erfarer, have Grund til at antage, have grund til at antage ere fuldstændig blottede for Sandhed, ophøre at spøge i Folks Fantasi.
(Dags-Telegraphen (København) 31. maj 1865).
Konfiskerede Fotografier. Politiet, der havde skaffet sig Beviis for, at en her i Byen boende Fotograf forfærdigede og forhandlede utugtige Fotografier, indfandt sig i Tirsdags i Fotografens Atelier og konfiskerede cirka 150 Billeder samt endeel Plader. De fleste af Billederne ere slette Kopier efter franske Billeder, men ogsaa enkelte originale. Foruden Konfiskationen vil Fotografen neppe slippe uden en betydelig Mulkt.
(Folkets Avis - København. 1. juni 1865).
De photographiske Billeder, hvis Fabricant man nu har fundet og som alle ere blevne confiscerede ere ligefrem utugtige og det i en saadan ad, at de ere aldeles væmmelige, saa man næsten ikke kan begribe, hvor noget Menneske gider kjøbe dem. Ikkedestomindre har han havt god Afsætning paa dem, og Politiet har længe forgjæves eftersporet ham. Photographen, der neppe slipper mindre end med en Bøde paa 2-300 Rd., er en gammel Bekjendt af Politiet ved Navn Moyel. For nogle Aar siden gjorde det Bekjendtskab med ham, da han bekjendtgjorte i Bladene, at det var overdraget ham at bortgive et Legat paa 200 Rd., men at Ansøgningerne derom kun kunde skrives af ham og kostede 2 Rd. Stykket. Politiets Opmærksomhed blev henledet derpaa og det viste sig da, at det Hele var en Spekulation af M., der selv havde udsat de 200 Rd., men tjent godt derved, da han havde skrevet for mange hundrede Rd. Ansøgninger. Han blev derfor tiltalt og straffet og maatte tilbagegive Pengene. (Hors. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. juni 1865. 2. udgave).
Julius Wilhelm David Borgen Moÿel (1825-1898) var fotograf og aeronaut. Kabinetkort, Kongelige Bibliotek. Iflg. Ochsner (Danske fotografer 1986) var Moyel søn af arkitekt og gæstgiver Jacob Wilhelm Moyel. Moyel var fotograf fra 1864-1875, med flere adresser i indre by København. Han er omtalt på denne blogs indslag om Tardinis ballon. Luftfartøjet købtes af en mand der hed Moyell , hvem ingen den gang kendte. Han foretog en række opstigninger og sidder nu som pensionist i Vartov som æresformand for "Dansk aeronautisk Forbund". Ballonen "Sampson" blev købt af Moyel, som endte på Vartov, og måtte sælge ballonen til svenskeren Victor Granberg der 12. juli 1857 efter en uheldig opstigning fra ridebanen, gav ophav til udtrykket "den går ikke, Granberg!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar