Stabslæge Dr. med. Djørup har i "Bibliothek for Læger" meddeelt en interessant Afhandling angaaende Hærens sanitaire Forhold under den sidste Krig. Ved dennes Begyndelse blev der truffet Anstalter til Tilvejebringelsen af 7000 Larethpladse, hvoraf 1500 i første Linie, 3600 i anden Linie og 1900 i tredie Linie i Kjøbenhavn. Disse Dimensioner maatte imidlertid udvides, og navnlig gjaldt det Lazaretherne i tredie Linie, hvorfor der oprettedes over 4000 Lazarethpladse i Kjøbenhavn og Frederiksberg og 350 paa Kronborg Slot. I det Hele skaffedes der saaledes Plads til 9000 Syge. Det største Antal Patienter havde man i de første Dage efter Bestormelsen af Dyppel Skandser, da der i samtlige Lazarether laae ca. 7000 Syge, af hvilke 1569 Saarede. En Lettelse tilvejebragtes derved , at det blev muligt at anbringe endeel Reconvalescenter paa Landet, hvorved man i Begyndelsen havde mel betænkelig, men hvad der viste sig at give gode Resultater. Megen Plads vandtes ogsaa, da man i Begyndelsen af den første Vaabenstilstand hjempermitterede de ældre Forstærkningsmand, der under den forløbne Deel af Krigen i Regelen havde viist sig som mindre udholdende kombattanter. Det er nemlig en Kjendsgjerning, som allerede tydeligt viste sig under forrige Krig, at vor Landalmue ældes overordentlig tidligt og taber den Elasticitet og Udholdenhed, som er nødvendig for Soldaten i Feldten, saa at Folk af den arbejdende Classe paa Landet, der have naaet en Alder paa nogle og tredive Aar, kun sjeldent egne sig til Soldater. Antallet af Syge og Saarede varierede ikke saa lidet; det naaede som bemærket sit høieste Punct efter Stormen paa Dyppelskandserne, da det iberegnet de Qvarteersyge udgjorde henimod 15 pCt. af Hæren, hvorefter det gradeviis faldt. Fra Begyndelsen af Februar til Udgangen af November ere i samtlige danske Lazarether døde 907 Personer, af hvilke omtrent 300 af de i Krigen modtagne Saar, men desuden er der i Fangenskab død et ikke ubetydeligt Antal Saarede og ikke faa Syge; Dødeligheden var størst i April og Mai. Epidemiske Sygdomme have med Undtagelse af Typhus, der især forekom i April-Juni, ikke været meget fremherskende. To Sygdomme, der ofte have bidraget til at decimere krigsførende Hære, nemlig Blodgang og Skjørbug, skaanede aldeles vor Hær; af den første forekom aldeles intet, af den anden kun ganske enkelte Tilfælde. De Sygdomme, som fandtes i størst Mængde, vare Lungebetændelse, gastrisk Feber og typhoid Feber, der var den Sygdom, som krævede de største Offre, Rheumatisme, Syphilis, hvortil smitten især hentedes i Kjøbenhavn, Odense og Altona, Fnat og katarrhalsk Øienbelændelse m. v. Under Krigen har der været behandlet 2716 Saarede i de militaire Lazarether, af hvilke 1140 ere udskrevne som helbredede og tjenstdygtige, 1181 kasserede enten for stedse eller som fortiden utjenstdygtige, 313 døde, og 82 laae endnu ved Aarets Slutning under Behandling. Af de Saarede ere 11½ pCt. døde, 46½ pCt. kasserede og lidet over 42 pCt. helbredede og tjenstdygtige. Iblandt Saarede var en stor Mængde Amputerede, forholdsviis større end i forrige Krig, hvilket har den naturlige Forklaring deri, at der under sidste Krig, navnlig ved Beskydningen af Dyppelskandserne, forekom en saa stor Mængde Læsioner ved store Projectiler (Granatstykker). Antallet af Saarede, der ere amputerede, udgjør 128 eller næsten 4 7/10 pCt., medens det i forrige Krig ikke udgjorde fuldt 4 pCt., og det er klart, at Forholdene for den sidste Krigs Vedkommende vilde endnu større, ifald man kjendte og kunde tilføie Antallet af de Amputerede, der ere døde i de fjendtlige Lazarether. Af de Amputerede ere over 2/3 helbredede og næsten 1/3 døde, hvilket er et noget gunstigere Forhold end i forrige Krig og betydeligt gunstigere end paa Krim. I det Hele taget ere af de Saarede helbredede noget over 88 pCt., imedens noget over 11 pCt. ere døde, hvilket Forhold er lidet uheldigere end i forrige Krig, hvad der har sin naturlige Grund deri, at der ifjor forekom et forholdsviis langt større Antal af Læsioner ved større Projectiler, altsaa af langt farligere Beskaffenhed. Antallet af Saarede i Underextremiteterne har været noget mindre i Forhold til de øvrige Læsioner end under den forrige Krig, hvilket man kan forklare deraf, at saa Mange ere blevne saarede indenfor Skandsernes Brystværn, hvorved den nederste Deel af Legemet har været mindre udsat end ved Slag i aaben Mark. Af de Syge døde kun 2,4 pCt., medens 8,4 kasseredeS, og 88 pCt. helbrededes. (Efter Dbl.).
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. maj 1865).
Michael Djørup (1803-1876) var 1827–36 reservekirurg ved Frederiks hospital og Kirurgisk akademi. 1836 regimentskirurg. Under krigen 1848-1851 var han først brigadelæge 1848 og 1849, dernæst 1850 divisionslæge. Efter felttoget 1849 var der voldsomme klager fra de frivillige overlæger over lazaretforholdene på Augustenborg. Djørup var med i den kommission, sammen med rivalen Bendz, som han polemiserede med efter krigen angående den "militære" (egyptiske) øjensygdom (se indslaget herom på denne blog). Han var stabslæge for hæren 1863–67 og for hærens og flådens fælles lægekorps 1867–73. Efter Bendz' død synes han at være gået noget i stå, og under krigen 1864 at have været lignende mangler som under de tidligere felttog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar