Optøier imod tydske Arbeidere. Der ligger langs Øresund, navnlig ved Nivaa, endeel Teglværker, hvor der i tidligere Aar har været benyttet en Mængde indkaldte Tydskere. Forrige Aar maatte Eierne imidlertid lade sig nøie med Danske og Svenske, og man kunde vel have ventet, at Eierne ogsaa iaar, saa kort efter Krigen, vilde have toget noget Hensyn til Befolkningens Stemning imod Tydskerne ved ikke at indkalde de fremmede Arbejdere. Dette har imidlertid ikke været Alles Mening, og navnlig er der paa Sølyst, ved det Grosserer Haste tilhørende Teglværk antaget 28 Tydskere. Dette gjorde et stærkt Indtryk paa de danske Arbejdere, hvoraf Flere afvigte Aar havde deeltaget i Felttoget, og man hørte jevnlig Yttringer som denne: "at Tydskerne ikke blot skulle berøve os Slesvig, men ogsaa tage Brødet af Munden paa os i vort eget Land, det er for galt." Misfornøjelsen brød tiI sidst ud i Handling. Søndagen den 30te April samledes 2-300 af Omegnens Arbejdsfolk og drog med Flag og en Violinspiller i Spidsen til Sølyst, hvor det efter et Par Timers Forløb lykkedes dem at faae en Samtale med Bestyreren, og de lod sig da nøie med dennes Løfte om at forebringe deres Begjæring om Tydskernes Afskedigelse for Eieren, uden at videre Excesser foretoges; nogle Ruder gik dog i Løbet, formodenlig af Uforsigtighed. Uagtet den begyndte Politiundersøgelse og Opfordringerne til Befolkningen at forholde sig rolig, gjentoges Demonstrationen efter en betydelig forøget Maalestok i Søndags Eftermiddag Kl. 5-6, og skjøndt der var Politibetjente tilstede saavel fra Fredensborg som fra Hørsholm, kunde disse 5 Mand ikke forhindre, at man opbrød Døren til Tydskernes Opholdsværelse og jog dem ud. En paa Teglværket værende Madklokke brugtes som Signal til de nogle Gange i saa Henseende foretagne Stormløb. Med Undtagelse af, at Betjentene blev revne omkuld, og at et Par af dem ramtes af Steen, dog uden at beskadiges videre, skete der forresten ingen videre Excesser, og Tydskerne led heller ingen anden Overlast. Politimesteren indfandt sig henad Kl. 9; de tydske Arbejdere vendte da tilbage til Gaarden, og Resten af Mængden spredtes ad, saa at, da den af Eieren rekvirerede Husarafdeling en Times Tid derefter kom til Stedet, var med Undtagelse af et Par smaa Hobe Hver gaaet til Sit og Tydskerne komne tilbage til deres Sovesteder.
Disse Excesser, som forøvrigt ogsaa skulle have fundet Sted paa nogle af Teglværkerne ved Helsingør, ere selvfølgelig høist utilbørlige, og det gaaer ikke an, at Befolkningen saaledes tager sig selv tilrette i Forhold, hvor ingen Tvang der finde Sted. Men paa den anden Side kunne vi ikke Andet end foreholde Ardeidsherrerne, at de handle urigtig og uforsigtig ved at indforskrive disse tydske Arbeidere, som under de nuværende Forhold nødvendig maae være ilde sete her i Landet.
(Dagbladet (København) 10. maj 1865),
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. maj 1865 bragte også et forkortet referat fra Dagbladet, dog uden de anti-tyske bemærkninger.
Sølyst Teglværk blev oprettet 1856 på et stykke jord fra Nivågård - hvor også Niverød Teglværk blev anlagt. Forvalter fra 1860/61 var Fritz Hansen Friedrichsen (1835-1890), søn af brændemester ved Rennberg Teglværk ved Egrnsund Johan Peter Friedrichsen. Han overtog teglværket som ejer 1866. Han hentede billig arbejdskraft i form af sæsonarbejdere fra Lippe Detmold i Tyskland, men efter den nævnte affære stoppede det - bl.a. også fordi den tyske teglværksindustri selv havde brug for arbejdere. I stedet ansattes svenskere, selv børn. Friedrichsen nægtede at efterfølge fabriksloven 1873 som lagde begrænsninger på hvordan børn skulle arbejde. Såvel teglværk som andre bygninger blev nedrevet, senest 2009. Udskibningsmolen findes stadigvæk, det er den sydligste af de to moler som ligger umiddelbart syd for Nivå Havn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar