1ste Afdeling, Assessor Sporon.Mandagen den 3die April.
- Hvem der er Skyld i det storartede Svineri i Nykro paa Lygteveien bliver svært at oplyse. Eieren, Chevalier Prot de Potocei, sagde, at der var Kommissioner Bugge, der er Vicevært for den forrige Eier, Gaardmand Peter Petersen fra Stevns, men Bugge paastod, at det var Forpagter Fausbøll, og Fausbøll sagde, at det var Møller Larsen, og endelig mente Larsen, at det var 7 andre Familier, der bebo den vellugtende Nykro. At opkalde disse 7 andre Familier kunde der blive altfor vidtløftigt, og der kunde altsaa kun være Tale om enten at lade Chevalieren eller den forrige Eier, Gaardmand Peter Petersen, bære Ansvaret, eller Kommissionær Bugge, der har administreret Eiendommen. Sagen havde været udsat 3 Gange, for at Svineriet kunde ryddes afveien, men da dette ikke var skeet, indgaves der en ny Rapport; for denne sidste Forseelse indbetalte Kommissionær Bugge som Administrator 1 Rd. i Mulkt, og i Hovedsagen vil der paa Onsdag falde Dom, som vil gaa ud over Peter Petersen, da den nuværende Eier, Chevalieren, ikke har fattet Skøde paa sin Eiendom for i de sidste Dage.
- Smedesvend Mathias Christensen havde udleiet et Værelse til Væversvend Zwicky og Jomfru EIise Johnsen, uden at nogen af de Tre havde gjort Anmeldelse derom til Assistenten. Værten maatte derfor af med 1 Rd. og hver af de Logerende med 3 Mark.
- - -
(Dags-Telegraphen (København) 4. april 1865)
Den tidligere ejer af Nykro, gårdmand Peter Petersen blev ved Kjøbenhavns offentlige Politiret den 5. april 1865 idømt en mulkt af 20 Rd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar