Hasardspillere i Kjøbenhavn. Igaar foretoges for Kriminal- og Politirettens 2den Afdeling for offentlige Politisager, der bestyredes af Assessor Wallick, en Sag angaaende Hasardspil, og da det var bekjendt, at denne Sag skulde foretages, og det tillige er første Gang siden den offentlige Politirets Oprettelse, at en saadan Sag var fremkommen, havde der indfundet sig et overordentlig talrigt Publikum, der med stor Interesse fulgte Retsforhandlingerne. Da imidlertid ikke alle Enkelthederne ved Sagen, navnlig ikke Spillernes Paagribelse, hørte med ind under Sagens Afgjørelse for Retten, fik Publikum ingen videre Underretning om, hvorledes Politiet havde faaet Fingre i SpilIerne, og det turde derfor ikke være uden Interesse for vort Blads Læsere nærmere at lære de enkelte Omstændigheder at kjende.
Inspektøren for Opdagelsespolitiet havde allerede i September Maaned forrige Aar erholdt Underretning om, at der et Sted paa Vestrebrogade dreves Hasardspil i et temmelig betydeIigt Omfang, og Politiet havde derfor sin specielle Opmærksomhed henvendt paa dette sted. Ved en foreløbig UndersøgeIse i Frastand af det mistænkte Sted, saaes dette at være et fra Veien langt tilbageliggende Sted, foran hvilket der er en aaben Have. Beboeren af dette Sted, en forhenværende Mel- og Grynhandler Friedrich Jochum Heinrich Oldenstedt fra Mecklenborg - Strelitz, var en gammel Bekiendt af Politiet , da han allerede 5 Gange tidligere har været straffet for Hasard-Spil. Man vidste, at det var en "dreven Mand", som man her havde at gjøre med, og man tænkte sig ogsaa, at det vistnok ikke var en Tilfældighed, at han havde leiet sig ind et Sted, som han udelukkende beboede, og som laa saa fjernt fra Gaden. Politiet opdagede endvidere, at Oldenstedts Bopæl var indrettet saaledes, at den eneste Indgang var gjennem en forsvarlig Dør paa Forsiden af det lille Hus. Indenfor denne Dør var der en Forstue, som om Aftenen altid var fuldstændig mørk, og først bagved denne laa Spilleværelset, hvortil der kun førte den ene Indgang fra Forstuen. I Forstuen, der, som sagt, aldrid var oplyst om Aftenen eller Natten, opholdt Oldenstedt sig bestandig, saa at han, naar han sad ved et lille Vindue, kunde iagttage, om Nogen nærmede sig over den aabne Haveplads. En enkelt Gang kunde vel Oldenstedt, der iøvrigt ikke selv spillede med, være inde og betragte Spillet, men i saa Tilfælde indtog altid en Anden hans Plads ved Udkigsvinduet. Det var altsaa ikke saa let en Opgave for Opdagelsespolitiet at gribe Spillerne her paa fersk Gjerning; thi dels maatte man jo undgaa at sees af den ved Vinduet posterede Oldenstedt, som ved de mindste Mistænkelige, der viste sig, vilde kunne give Spillerne et Vink om at fjerne Kort og Penge, og dels maatte man oppedte Tøveiret, da ellers de knirkende Fodtrin paa Sneen let kunde forraade Betjentene. Endelig besluttede Politiet sig til afvigte Lørdag Nat at gjøre et Forsøg paa at overrumple Spillerne, der navnlig benyttede Natten mellem Lørdag og Søndag til deres ulovlige Gjerning.
Politiasssistenten paa Vesterbro, Hr. Thalbitzer, i Forening med flere af de dygtigste Overbetjente af Opdagelsespolttiet begav sig kort efter Midnat i forskjellige Hold til Omegnen af Stedet, og medens Assistenten med de øvrige Betjente holdt sig skjulte i Frastand i Skyggen af nogle Huse, begav to af de for[xxx]neste og raskeste Betjente sig bagom Huset. Her var der imidlertid flere temmelig høie Plankeværker, over hvilke man først maatte stige, og navnlig gjaldt det om at komme om disse Forhindringer uden at gjøre nogen Støi. Med endel Besvær lykkedes det Betjentene at komme over, og de vare altsaa bagved Huset, men nu gjaldt det om at komme frem til Forsiden af Bygningen uden at blive sete af den speidende Oldenstedt. Sagte listede de sig paa Knæ omkring Bygningen - intet Menneske kunde høre disse to SkikkeIser, der ligesom Indianerne i Coopers Romaner krød hen ad Jorden - og endelig naaede de Forstuedøren. Her gjorde de Holdt; her maatte de oppebie det Øieblik, da muligvis en af Giæsterne maatte blive lukket ud. Der gaaer et Kvarter, der gaaer en halv Time og først Klokken 3 1/4 hørtes der Støi i Forstuen. Det var en lang Tid at vente, men deres Taalmodighed bragte ogsaa de to Betjente et godt Resultat. Endelig dreiedes Nøglen sagte om i Døren, en Stang toges fra indvendig og en Person traadte ud af den halvaabnede Dør - men i samme Nu styrtede Betjentene frem: Oldenstedt foer tilbage og stod lammet as Skræk som en Marmorstatue uden at kunne faa et Ord frem - som et Lyn for Betjentene forbi ham, rev Døren til Spillestuen op og kastede sig som glubende Dyr over spillebordet. Spillerne sprang forfærdede op og stod som lynslaaede, og kun er Par Sekunder efter trængte Assistenten med den øvrige Politistyrke ind i Huset og arresterede alle Spillerne. Her var enhver Benegtelse umulig. Spillerne vare grebne paa fersk Gjerning, paa det grønne Klæde laa endnu Kortene i den for "Baset" bestemte Orden, og flere Kort vare besatte med forskjellige Pengesummer. Bunken med de øvriqe paa Bordet værende Penge konfiskeres øieblikkelig, og Summen beløb sig til ca. 46 Rd. Spillerne blev derefter alle bragte til Politistationen, hvor de En for En strax bekjendte ved det foreløbige Forhør; den Sidste, der blev afhørt, var en vis Jens Andreas Kofoed, der ved tidligere lignende Leiligheder har vist sig som en stor Mester i Fornegtelsessystemet. Dog denne Overrumpling havde overrasket Kofoed i den Grad, at han strax tilstod, og næsten med Beundring udbrød han: "Nei, nu har jeg været paa mange Kneiper, der ere blevne tagne af Politiet, men dette er det Bedste, jeg endnu har seet."
Da Spillerne igaar kom op for den offentlige Politirets 2den afdeling, tilstod de ogsaa strax, og paa To nær indvilligede de dernæst i at afsone deres Skyld i Mindelighed med forskjellige Mulkter. Værten, den før nævnte Friedrich Jochum Heinrich Oldenstedt, der havde ladet give Møde ved sin Broder, indrømmede, at han 5 Gange tidligere havde været straffet for Hasardspil. første Sag i Aaret 1837 med 30 Rd. Mulkt, og de øvrige 4 Gange med henholdsvis 40, 60, 120 og 200 Rd. Oldenstedt paastod, at han ikke selv spillede med, men indrømmede, at han havde leiet sit Lokale ud til Spillerne, der dels betalte ham Kortpenge og dels betalte ham for at have Opsigt ved Vinduet. Han mente de for, at han, der ikke spillede selv, ikke kunde komme til at betale en saa høi Mulkt, som den ham sidst idømte, men Dommeren oplyste ham om, at Forordningen af 1753 angaaende Hasardspil Udtrykkelig bemærker, at "Værten, som har været vidende om Sligt og ei forhindrer det, straffes med særegen Strenghed" Fremdeles gjorde Dommeren ham opmærksom paa det Heldige i, at han ikke havde været Vært i Egenskab af Værtshusholder, da han i saa Tilfælde for 3die Gang begaaet Hasardspil i hans Hus vilde være bleven idømt Forbedringshusarbeide. Da imidlertid Oldenstedts Broder ikke paa sin Broders Vegne turde forpligte sig til at betale 200 Rd i Mulkt, gav Dommeren ham Betænkningstid til paa Torsdag hvor han da skal afgjøre, om han i Mindelighed vil betale de 200 Rd. eller vil have Sagen henvist til den samlede Kriminalret, hvor Udfaldet af Sagen neppe vil blive et andet.
Ogsaa Holsteneren Jørgen Heinrich Friedrich Osterwald, der tidligere gjentagne Gange er straffet for Hasardspil med henholdsvis 10 og 40 Rd. i Mulkt, fik betænkningstid til paa Torsdag for at overveie, om han i Mindelighed vil betale 80 Rd. eller have Dom ved et Kriminalkammer.
Slesvigeren Jørgen Strøe, Skomager Peter Rygaard, Carl Frederik Christian Juul, Peter Christensen og Niels Poulsen, der ikke før have været tiltalte eller straffede for Hasardspil, lovede inden 8 Dage hver at betale en Mulkt af 15 Rd. til Rettens Fattigkasse. Endvidere vare delagtige i Sagen to Personer, hvis Navne og Stillinger vi imidlertid ikke skulle anføre. Idet de ere saaledes stillede, at der ufeilbarlig vilde koste dem deres Levebrød, naar dette offenttligjordes, en Straf, som vore Læsere dog sikkert ville indrømme vilde være altfor haard for den begaaede Forseelse. For øvrigt har den ene af dem to Gange tidligere været straffet for Hasardspil. Da der skulde søges en Erklæring fra deres Foresatte med Hensyn til deres Straf, Udsattes Sagen for deres Vedkommende, indtil denne Erklæring var indhentet.
Den Sidste af Spillerne var Jens Andreas Kofoed. Tidligere er han engang straffet for falsk Spil og desuden 3 Gange for Hasardspit anseet med Mulkter paa 25, 50 og 100 Rd. Kofoed, der tillige hører til Protokollen over mistænkelige Personer, har ved Politiprotokollen faaet et Tilhold om stedse at være i sit Hjem inden Klokken 10 om Aftenen. Dette Tilhold har han naturligvis overtraadt utallige Gange, da han indrømmede i det sidste Halvaar regelmæssig hver Lørdag at have spillet Hasard hos Oldenstedt til Klokken 3 eller 4 om Morgenen. Under Forhøret hos Poliliassistenten erklærede han, at der i hans Kommode i hans Hiem beroede en Tegnebog hvori der laa omtrent 180 Rd. foruden en sparekassebog, lydende paa 30 Rd., der vare indsatte i "Bikuben". Ved en foretagen Undersøgelse i hans Hiem forefandt Politiet Bogen fra "Bikuben", men i Tegnebogen var der ikkun 19 Rd. Da han imidlertid fastholdt sin Forklaring om Beløbets Størrelse, sattes hans Husholderske, Madam H. V. Nielsen, hvem han iøvrigt ikke havde mistænkt for Tyveri, under Anholdelse. Hun benegtede først at have skjult Pengene, men efter en skarp Examination fandt hun det dog fornuftigst at komme frem med sandheden, som var følgende: Da hun om Søndagen saa, at Kofoed ikke var kommen hjem endnu, og hørte, at Politiet var i Huset, tog hun i en Fart 150 Rd. i Sedler ud af Tegnebogen og gav Pengene i Forvaring til en Kone i Huset, da hun, som anede, at der maaske var noget Galt paa færde med Kofoed, gjerne vilde "redde" nogle af hans Penge, for at han senere kunde faa dem, naar han slap løs fra Politiet. Dommeren lod hende igaar gaa, efterat han først alvorligt havde foreholdt hende det Urigtige i at skjule Pengene for Politiet. Af de 169 Rd., der vare tagne i Forvaring af Politiet, indvilligede nu Kofoed i at betale de 165 Rd. i Mulkt og at betragte denne Afgjørelse som en ham for fjerde Gang overgaaet Dom for Hasardspil, hvorefter de resterende 4 Rd., og hans sparekassebog udleveredes ham.
Blandt de sædvanlige Stamgjæster i dette Spillehus skal der forresten tillige have været endel unge Mennesker, ligesom man ogsaa nævner et Par "Bondevenner" som ivrige Besøgende paa dette Sted. Men til Held for de Paagjældende var ingen af dem den Aften tilstede, og skrækken vil vel nok en anden Gang afholde dem fra Besøg paa slige Steder.
Ved den Koldblodighed, snildhed og Konduite, hvormed Opdagelsespolitiet er gaaet frem i denne vanskelige Sag, maa det vistnok indrømmes, at det har indlagt sig en ikke liden Ære.
(Dags- Telegraphen 5. april 1865).
Kjøbenhavns offentlige Politiret.
2den Afdeling , Assessor Wallick.Torsdagen den 6te April.
- Den storartede Hasardsag fandt da idag sin endelige Afgjørelse. Friedrich Jochum Heinrich Oldenstedt indvilgede i inden 14 Dage at betale en Mulkt af 200 Rd. Tidligere er Oldenstedt sidste Gang mulkteret med 200 Rd., og skjøndt Mulkten i Reglen ansættes med det dobbelte Beløb, saa er det dog Rettens Praxis, at 200 Rd. ansees som Maximum. De to Personer, der egentlig hørte ind under et andet Forum, havde af deres Overordnede faaet Tilladelse til at afgjøre Sagen ved den offentlige Politiret, og de indbetalte nu deres Bøder, der bestemtes for den Enes Vedkommende til 40 og for den Andens til 15 Rd. Jøgen Heinrich Friedrick Osterwald, der var bleven adspurgt, om han i Mindelighed vilde betale en Mulkt af 80 Rd., negtede at betale denne Mulkt og begjærede Sagen for sit Vedkommende henvist til et Kriminalkammer. Inspektøren for Opdagelsespolitiet gjorde dernæst paa de ubekiendte Angiveres Vegne Fordring paa en Tredjedel af det indkomne Mulktbeløb, der efter Hasardsorordningen tilkommer Angiverne, og efterat dernæst Mulkterne paa 15 Rd. og 20 Rd. af hvert af de høiere Mulktbeløb var tilfaldet Rettens Fattigkasse, erklærede Dommeren, at Overskudet vilde blive tilstillet saadanne Foreninger, hvis direkte eller indirekte Formaal er at modvirke Forbrydelser, navnlig "Foreningen for forsømte Børns Frelse" og "Flakkebjerg Opdragelsesanstalt".
- - -
- Under Retsmødet forlangte "Baset"-Spilleren Osterwald atter at fremstilles og erklærede sig villig til at betale en Mulkt paa 60 Rd., hvilket Beløb ogsaa Dommeren efter Opfordring af Inspektøren for Opdagelsespolitiet indvilgede i at modtage til Rettens Fattigkasse og de før nævnte Foreninger.
- - -
(Dags-Telegraphen (København) 7. april 1865)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar