Mens mange kender Balle-Lars (1820-1860) fra sætningen "spildte guds ord på Balle Lars", er der få der huskede hvem der henrettede ham i 1860 på Rakkerbanken i Ugledige Skov. Det var skarpretter og politibetjent Peter Schmidt som var ansat som sådan 1852-1865.
Blandt Peter Schmidts forgængere var skarpretter Raunholdt som i 1842 havde været så klodset at han var blevet suspenderet og kancelliet overvejede at anskaffe en guillotine. Det blev ikke til noget, og i 1846 blev ansat en ny skarpretter for hele Sjælland, Døring som hidtil havde været skarpretter i Sorø, Præstø og Holbæk. Brændemærkning var bortfaldet, og kagstrygning sjælden så han mente nok han kunne klare opgaven. Døring boede fra 1850 i Frederiksdal pga. dårligt helbred. Han søgte sin afsked i 1852, hvorefter politibetjent Peter Schmidt altså fik embedet.
I hans dødsannonce fra 1865 blev han omtalt som "mest bekjendte embedsmænd". Modsat den mere kendte skarpretter Theodor Seistrup (1848-1925) som nåede at udføre 3 henrettelser, synes han at have været meget præcis i sit håndværk. Men senere gik han i glemmebogen. Her lidt om hans virksomhed som berettet i aviserne.
Henrettelse. Nakskov den 24de Febr. (B. T.) Arrestanterne Mads Virnæs, Anders Virnæs og Christian Frederik Mortensen, der sidstafvigte Mandag bleve afsendte fra Kjøbenhavn, ankom paa Grund af den faldne Sneemængde, først hertil Byen Natten mellem Tirsdag og Onsdag, hvorefter der strax blev føiet Anstalt til de tvende Førstnævntes Henrettelse. Denne foregik imorges Kl. 7 1/4 paa den saakaldte Sølvbjerghøi i Tillitze Sogn i Overværelse af en betydelig Masse Mennesker rundt omkring fra Lolland. De Dødsdømte lede deres Straf med stor Resignation, ligesom Executionen udførtes med megen Duelighed af Skarpretter Schmidt fra Vordingborg, der først nylig er ansat i denne Bestilling. Chr. Fr. Mortensen, der blev strøgen til Kagen, efterat han have seet paa de Andres Henrettelse (de vare begge hans Svogre og selv vare de Brødre), førtes derpaa strax til Nakskovs Arrest, for atter at sendes til Kjøbenhavn, hvor han skal indsættes i Tugthuset paa Livstid.
(Flyveposten 1. marts 1853).
Den 6. eller 7. juni 1852 overfaldt den 19-årige Jens Hansen den 18-årige tjenestepige Ane Kirstine Jørgensdatter og kvalte hende. Højesteretsdommen faldt den 6. juni 1853 og Frederik 7. benådede ikke Jens Hansen. Han blev henrettet den 29. juli 1853 på Lammehøj (nu forsvundet) ved Varpelev hvor begivenheden havde fundet sted, af Peter Schmidt. Regningen (fra 20. september 1853) lød på 45 Rdl. 4 Mk og 2 Sk. Men amtet godkendte ikke regningen, og benægtede at betale for opførelsen af skafottet fordi dette kun havde bestået af 2 sammenføjede brædder der med kroge var gjort fast til blokken. (Forbrydelse og straf. En arkivudstilling. Landsarkivet for Sjælland m.m., 1975)
Henrettelse. Fra Nakskov skrives under 6te Januar i "Loll. Falst. Av.": I Tirsdags, den 3die ds., henrettedes ude i Tillitze Sogn, paa det saakaldte Sølvbjerg, som forresten blot er en ubetydelig Hævning af det aldeles flade Jordsmon, Arrestanterne Niels Larsen Juel og hans Moder, Maren Vibeke, for det Mord, de i Forening havde begaaet paa Sidstnævntes Mand, Carl Frederik Jørgensen, almindelig kaldet Bjælkehoved. Under den lange Arrest havde Begge, men i Særdeleshed Konen, der iøvrigt kun var lille og uanseelig af Væxt, udviist et meget ubodfærdigt Sindelag, der især viste sig i Uimodtagelighed for Religionens Trøstegrunde, Mangel paa Syndserkjendelse og gjensidige Bebreidelser, saa at den Formening endog var kommen ud, at Exekutionen neppe vilde gaae for sig uden Forargelse. Dette var imidlertid heldigviis ikke Tilfældet, ja Søn og Moder gave paa Arrestforvarerens, Hr. Eiglers, alvorlige Formaning ei alene hinanden Haanden, da de i en "lukket Vogn" kjørte ud til Retterstedet, men gik derpaa ogsaa Døden imøde med en tilsyneladende Rolighed. Hr. Magister Boisen til Vesterborg, som havde paataget sig det sørgelige Hverv, at være tilstede hos de Ulykkelige i det afgjørende Øieblik, rettede først nogle meget indtrængende Ord til disse, idet han sagde dem Farvel fra denne Verden, og holdt siden efter en overordenlig gribende Tale til den talrig forsamlede Mængde, som derfor heller ikke forfeilede sin Virkning. Mærkeligt nok ere de Fire, som derude have lidt Straffen for deres Misgjerninger, to Brødre, en Søn og en Moder, et vistnok sjældent Tilfælde i den danske Retshistorie. - Exekutionen er begge Gange bleven udført med Hurtighed og Sikkerhed af Skarpretter Smith fra Vordingborg.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 14. januar 1854).
I Fredags Morges Kl. 7 fuldbyrdedes ved Odense Dødsdommen paa Delinqventen, Morderen Niels Rasmussen Talleruphuus. En stor Menneskemasse havde forsamlet sig for at overvære Executionen og iblandt dem Enkelte af det smukke Kjøn. Forbryderen gik med en Fasthed, som grændsede til Frækhed, Døden imøde. Skarpretter Schmidt fra Sjælland udførte Executionen med Sikkerhed.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. marts 1854).
Imorges Kl. 7 blev Skorsteensfejerlærling H. P. Nielsen, Liigbærer Hans Petersens Morder, henrettet paa Amager. Forbryderen gik rolig og resigneret til Retterstedet. Han var bleven forberedt af Pastor Grønberg, og Executionen blev med stor Raskhed udført af Skarpretter Schmidt fra Kallundborg. Ved eet Hug skiltes Hovedet fra Kroppen. Executionen bivaanedes af over 20.000 Mennesker.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 30. august 1854).
Idet jeg herved oversender Arrestanten Jens Peter Josvasen af Sepstrup, der ifølge Høiesteretsdom af 3. Januar d. aa. Var dømt til Steile og Hjul for Mord, men hvilken Dom med allerhøiste Resolution af 3 Feb. er bleved forandret derhen, at han Kagstryges og Hensættes til Tugthusarbejde paa Livstid, undlader jeg ikke, næst at bemærke at Kagstrygningen i dag er udført af Skarpretter Schmidt overensstemmende med Amtets mig dertil meddelte ordre, at vedlægge.
- - -
Thyrsting Vrads Herreds Contoir den 9 Marts 1855
Mariboe Amtsraads Forhandlinger
Ordinairt Møde den 27de August 1856
---
31. Skarpretter Schmidt, der nyder en aarlig Løn af 600 Rd., hvoraf Maribo Amt udreder 60 Rd., har anholdt om at bevilges et Dyrtidstillæg, i hvilket Henseende det er oplyst, at han af Staden Kjøbenhavn, som udreder 240 Rd. af Lønnen, er for indeværende Aar anviist et Tillæg af 84 Rd.
I Lighed med hvad der var tilstaaet Andrageren i Kjøbenhavn, havde Amtsraadet intet imod, at der for indeværende Aar herfra Amtet blev tilstaaet ham et Dyrtidstillæg af 21 Rd.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 16. september 1856).
Henrettelse. Præstø, den 16de Oktbr. (Byens Av.) Imorges Kl. 7½ blev Dommen fuldbyrdet paa den berygtede Forbryder Lars Nielsen Bahl, eller Balle-Lars, som han kaldes i daglig Tale, og en Mængde Tilskuere havde indfundet sig til dette sørgelige Skuespil. Ligeindtil den sidste Dag troede han at det ikke var fuld Alvor med Dødsdommen, og ved Skafottet svoer han ved den evige Gud, at han døde uskyldig og at han aldrig godvillig vilde lægge sit Hoved paa Blokken. Han bevarede en stor Ro til det Sidste, og paa Veien sad han og nikkede og smilede til gamle Bekjendte, og selv da han passerede Gaarden, hvor han havde forøvet Mordet, betragtede han den med Ligegyldighed. Som en Mærkelighed kunne vi anføre, at han, efter sin Tilbagekomst fra Kjøbenhavn, ikke var modtagelig for Kirkens Trøst, ja frabad sig endog ethvert Besøg af Hr. Pastor Gjellebøl, hvorimod han før Kjøbenhavnsreisen med Begjærlighed lyttede til den daværende Sognepræst, Hr. Pastor Schaper, og læste med Iver det nye Testamente, som han fik til en Erindring, da Pastoren reiste. - Retteren udførte sin blodige Gjerning med særdeles Færdighed og Ro.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 18. oktober 1860).
Henrettelse. I Tirsdags Morges Kl. 7½ blev den bekjendte Forbryder Balle Lars henrettet paa Rakkerbakken i Ugledie Skov. Om de nærmere Omstændigheder ved Executionen hedder det i Vdbg. Av.: Omkring Retterstedet var der slaaet en Kreds af Mænd, bevæbnede med Høtyve, og Kl. 7 præcis ankom Delinqventen, bevogtet af Politibetjente og ledsaget af Præsten. Da Fangen var befriet fra Haandjernene, begyndte Politifuldmægtig Thommerup at oplæse Dommen, men blev afbrudt af Delinqventen med de Ord: "Ti De kun stille med alt det. De behøver ikke at læse mere op for mig," hvorpaa Balle Lars, efterat Dommen alligevel var oplæst for ham, henvendte sig til de mange Tilstedeværende, rakte sine tre Fingre iveiret og krævede Gud til VXidne paa, at han "saasandt Christi Blod have flydt paa Jorden, var uskyldig og ikke havde myrdet Konen." Da den tilstedeværende Geistlige vilde formane ham, blev han strax afbrudt med nogle intet mindre end angerfulde Udtryk. Efterat Skarpretteren derpaa ved et Tegn havde tilkjendegivet Politibetjentene, at han var færdig, blev det betydet Fangen, at han skulde blotte sin Hals, men han vægrede sig haardnakket og Udbrød: "Den Blok der lægger jeg mig ikke ned paa; jeg er uskyldig og beder Alle og Enhver, som ere tilstede, om at mærke mine Ord: at jeg døer uskyldig". Han blev da bagbundet og af et Par Betjente afført sit Tøj, bestandig under den Forsikkring, at han var "uskyldig", hvilket han endnu gjentog og krævede Gud til Vidne paa, idet han lagde sig ned. I et Øieblik var han ved Halsbøilen lænket til Blokken, og i samme Nu falt hans Hoved for Skarpretterens øvede Haand.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. oktober 1860).
Udtrykket "Spildte Guds ord på Balle-Lars" stammede fra et skrift af pastor J. E. Gjellebøl (1816-1890) udgivet 1861. Efter 21 besøg havde han ikke formået at få Balle-Lars til at angre og tilstå mordet. Oprindelig lød dommen til halshugning og hjul og stejle, men Frederik 7. formildede det til kun halshugning.
Dødsfald. En af Statens mest underordnede, men maaskee mest bekjendte Embedsmænd, Skarpretter Schmidt, er afgaaet ved Døden den 1ste April. Han havde - skriver "Præstø Avis" - i de sidste Aar taget Ophold i Præstø og efterlader sig en stor Familie i smaa Omstændigheder. Schmidt var en smuk og kraftig Mand, 64 Aar gammel, og døde efter en Forkjølelse, som han havde paadraget sig paa Isen. Den Fordom, der tidligere herskede imod Skarpretteren paa Grund af hans blodige Stilling, synes Schmidt for en Deel at have beseiret ved sit høflige og beskedne Væsen og sin respektable Vandel.
(Dagbladet (København) 6. april 1865).
Schmidts falllitbo blev i oktober 1865 sat til salg. Schmidts job blev herefter i maj konstitueret med en gårdejer i Københavns nærhed. Schmidts søn var urmager i Præstø og omkom ved en vådeskudsulykke ved en jagt på Falster.
Skarpretterposten for Sjælland og Lolland-Falsters Stifter er, som bekjendt, for nogen Tid siden blevet ledig ved Skarpretterens Død. Man agter nu at forene denne Post med Posten for Jylland og Fyen, saa at der for hele Kongeriget kun ansættes een Skarpretter. Den i Jylland og Fyen ansatte Skarpretter har erklæret sig villig til at overtage Posten for hele Kongeriget mod et Tillæg af 200 Rd. til hans 600 Rd. store Løn. Lønningerne have hidtil været udredede af Communerne, men det foreslaaes nu at udrede de 800 Rd. af Statskassen.
(Kallundborg Avis 2. december 1865)
Skarpretterbestillingen. Efter at der paa Finantsloven for indeværende Aar var bevilget 800 Rd. til fast Lønning for en Skarpretter, har Justistsministeriet resolveret, at de to tidligere Poster - nemlig en for Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm og en for Fyen og Nørrejylland - sammendrages til en Post, som overdrages den nuværende Skarpretter for det sidstnævnte District, A. Nielsen i Horsens. Samtidig bortfalde Tilskudene fra Kæmnerkasserne og Amtsrepartitionsfondene. Foruden den nævnte aarlige Løn af 800 Rd. nyder han taxmæssig Betaling for hver Execution, samt, naar denne foregaaer udenfor den Jurisdiction, hvor han har Bopæl, Diæter til sig, 2 Rd. daglig, og til en Medhjælper 1 Rdl. daglig, samt Befordringsgodtgjørelse.
(Kallundborg Avis 5. maj 1866).
Referaterne fra A. Nielsens henrettelser beretter om ro og sikkerhed. 1877 blev Danmarks sidste skarpretter, Carl Theodor Seistrup udnævnt til embedet. Han boede på Vesterbrogade 130, fra 1880 på Roskilde Landevej 42 - han foretog 3 henrettelser. Og blev fyret i 1906.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar