Oversættelse af tysk artikel på 1 årsdagen for slaget ved Dybbøl. Originalen følger herunder:
Til minde om den 18. april 1864
-- -
Mens husene i Sønderborg og i begge landsbyer i Dybbøl stadig ligger på rækker i ruiner (Øster-Dybbøl er fuldstændig forsvundet fra jordens overflade) eller kun stirrer som indholdsløse mure, har Dybbøl Mølle rejst sig næsten udelukkende fra murbrokker.
Brohovederne er fuldstændig udjævnede, og da de mangler opfyldning af betonmasse, betegnes de ikke med andet end bogstaverne B K indgraveret i de ovennævnte pejlemærker. Til gengæld er de preussiske skyttegrave der blev gravet op mod Als-batterierne, stadig velbevarede.
Gravene er vidt spredt over hele slagmarken og krones af de mest forskelligartede monumenter af letfordærveligt eller solidt materiale. De mest statelige blev rejst af preussiske soldaters hænder for de faldne danskere. Størstedelen af dem hviler nær Dybbøl Mølle på chaussegraven i nyplantede grædende asketræer under et stort jernkors, en obelisk og to store granitblokke. Alle har den simple indskrift: her hviler 20, 100, 209 tapre danskere; den ene sten lige ved siden af i samme indhegning siger: her hviler 28 tapre preussere. (De fleste af de preussiske grave er på landsbykirkegårdene i Broager, Dybbøl, Smøl, Nybøl.) De steder, hvor major Jena, hvor general Raven faldt, og hvor ingeniørløjtnant Lommatsch faldt i Skanse V, er der også preussiske monumenter rejst af slægtninge. Mellem møllen og det større brohoved, i hvilken sidstnævnte ligger den ensomme grav af en sergent fra 15. (eller 53.) regiment og en sort granitsten til ære for de faldne fra 4. garderegiment, er der også hvor der efter at skansen var blevet stormet, rasede et slaget mellem reserverne på begge sider, opkastet to lange gravhøje.
Zur Erinnerung an den 18. April 1864
- - -
Während in Sonderburg und in beiden Dörfern Düppel die Häuser noch in ganzen reihen in Trümmer liegen (Öster-Düppel ist ganz von Erdboden verschwunden) oder doch nur in den durchlöscherten Umfassungsmauern emporstarren, ist die Düppelmühle fast ganz wieder aus dem Schutt erstanden.
Die Brückenköpfe sind völlig eingeebnet, und da sie der Magazine aus Betonmasse entbehrten, durch nichts als die in die erwähnten Marksteine eingegrabenen Buchstaben B K bezeichnet. Dagegen sind die gegen die Alsener Batterien aufgeworfenen preussischen Schützengräben noch gut erhalten.
Die Gräber sind auf dem ganzen Schlachtfelde weithin zerstreut und durch die verschiedensten Monumente von vergänglichen oder solidem Material gekrönt. Die stattlichsten sind von preussischer Soldatenhan den gefallenen Dänen errichtet. Der grössere Theil derselben ruht nahe der Düppelmühle am Chaussegraben in frisch geplanzten Trauereschen unter einem grossen Eisenkreuz, einem Obelisken und zwei grossen Granitblöcken. Alle haben die einfache Auschrift: hier ruheen 20, 100, 209 tapf're Dänen; der eine Stein dicht daneben in derselben Einfriedigung sagt: hier ruhen 28 tapf're Preussen. (Die meisten preussischen Gräber befinden sich auf den Dorfkirchhöfen in Broaker, Düppel, Schmöl, Nübel.) Die Orte, wo Major Jena, wo General Raven dahinsanken, und wo in Schanze V Ingenieurlieutenant Lommatsch fiel, sind von Angehörigen ebenfalls durch preussische Denkmale bezeichnet. Zwischen der Mühle und dem grösseren Brückenkopfe, in welch' letzterem das einsame Grab eines Feldwebels des 15ten (oder 53ten) Regiments und ein schwarzer Granit liegen, welcher die Gefallenen des 4ten Garderregiments ehrt, sind ferner da, wo nach Erstürmung der Schanzen der Kampf der beiderseitigen Reserven tobte, zwei lange Grabhügel aufgeworfen.
- - -
(Allgemeine Militär-Seitung 19. april 1865. I uddrag).
Dybbølskanserne blev genopført og stod færdige i slutningen af 1866. Det er dem man i dag kan opleve. Den største skanse lå ved den tidligere danske skanse 4.
Fra Broagerland. (Fra en tilfældig Korrespondent). Kong Christian den Niendes Fødselsdag fejredes just ikke i største Stilhed hos os. Mange af Beboerne samlede sig i Smaa selskaber og mindede hverandre om Pligterne mod den Drot. hvis Navn er banlyst her, men som ikkedestomindre af Alle, Gamle og Unge, høiagtes og nævnes for vor rette Konge. Etsteds indlededes endog Festen ved Kanonsalut af en lille Kanon. De Unge spillede og sang Nationalsange lige til næste Dags lyse Morgen. Skaaler tømtes for vor Konge Christian den Niendes og Families Vel, for "gamle Danmark til Eideren", "Modersmaalet" , "at Haan og Foragt maatte følge vor bittre Fjende ," Preusserkongen, paa hans paatænkte Reise til Dybbøl og Als" o. m. fl. . samt et ni Gange Leve for Broagerlands trofaste Embedsmand, Pastor Schleppegrell, Pastor Karstensen, Thingskriver Hanssen, Huusfoged Bülow, Amtsbud Petersen, Skolelærer Kjær o. fl. , der alle stode fast ved gamle Danmark og ikke, som Herredsfoged Fischer, brøde Eed og Pligt mod deres Egne. Vel vaiede os intet Dannebrogsflag imøde trindt omkring som før paa Dannerdrottens Fødselsdag, og ingen Fest afholdtes af Vaabenbrødrene paa Dybbølbjerg - men Dagen mindedes vi dog med samme Begejstring. Dannebroge, vort elskede Banner, er jo frarøvet os; Dybbølskandserne ere borte, kun Gravhøie møde Øiet, hvor for "vor Stolthed" viste de truende Munde mod en indtrængende Fjende. Hvormange brave Brødre Bakkerne gjemme i deres Skjød, kan ikke siges med Bestemthed: rigtignok har Fjenden med runde Tal angivet dem til saa og saa mange hundrede, men Løgn og Bedrag er selv her Tydskernes Kjendemærke, og de have ikke undseet sig ved paa den frækkeste Maade at opkaste Grave og satte Gravkors med Inskriptioner for danske Krigere, uden at saadanne i Virkeligheden findes derunder. Folk der i Omegnen kjende saa mange af den Slags "germanische Sittlicheiten", at eet lille Exempel vil vare nok til at danne sig et Begreb om Preussernes Frækhed l saa Henseende. Omtrent 3 Maaneder efter Dybbølskandsernes Fald fandt 2 Marketendere fra Kiel i Nærheden af Skandsen Nr. 4 et nedenfor knæet afskudt Been. Preusserne kom til, en Grav blev gravet, og faa Dage efter forbausedes man ved paa dette Sted at finde en smukt Opkastet gravhøi med et stort lakeret Gravkors, hvorpaa staaer: "Hierunter ruhet in Gott ein tapprer dänischer Officier, gefallen am 18ten April 104. Sanst ruhe seine Asche!" O Dybbølskandser! Dybbølbjerge! I som saa ofte have feet os juble glade og tilfredse omkring Eder uden Anelse om, at vor Glæde saa snart skulde forvandles til bitter Sorg, nu ligge I knuste og skamskjændede! Taarer i Strømme rinde os ned ad Kinderne ved Synet af Eder, og hvad I gjemmer i Eders Favn! Slig, ville I for Fremtiden blive liggende saaledes? Nei, I ville atter og maa skee snart heise vort kjære himmelfaldne Banner, maaskee snart give vore faldne brave Brødre Hvilested i egen Jordbund, saa hverken Preussere eller Landsforrædere forhaanende skulle hjemsøge den sidste lille Plet Jord, der undtes de Helte, som strede og lede Døden for vor Frelse. Dette, Dybbølbakke, er vort inderligste faste Haab
Vore værste "Wühlere", Teglværkseier Dithmer til Renbjerg, Matzen ved Iller og gamle "Mads" til Krammark hænge meget paafaldende med Hovedet i denne Tid, ligesom de ogsaa trække betydningsfuldt paa Skuldrene, naar de raadslaae sammen med Fischer om Landets Tarv.
De nye Præster i Broager ere meget utilfredse med, at Kirken næsten altid er tom, trods de mange Kunster, de anvende for at lokke Beboerne til sig. Hovedpræsten. en vis gammel Hansen, der allerede i 1848 spillede samme Rolle i Bov, er især stærkt paafærde for at samle Folk til Schlesvigholsteens her kun yderst tynde Rækker. Han taler "slesvigsk", gaaer i Trætøfler og Kaskjet, fortæller, at han hverken er tydsk eller dansk osv. I Førstningen kunde vi i Grunden ikke sige andet til Præstens Formaninger end, at det jo godt kunde være, at han var en sasdan Person, men vi vilde dog først see, inden vi troede det. Heller ikke længe efter fik vi et med vore Anskuelser passende Begreb om Hansens "Intethed". Der var nemlig Bryllup hos den slesvigholsteensk sindede Møller Clausen paa Broagermølle, og Pastor Hansen var efter Vielsen tilstede ved Gjæstebudet. Her fik han en Taar for meget. Tungen kom paa Gled, og vi fik at høre, ikhe at han hverken var dansk eller tydsk, nei, men at han var den største Hader af alt Dansk og kun bestandig tænkte paa at udrydde det af Sognet. Det gik saa vidt, at han sluttelig formanede de Nygifte til med Fynd og Klem at udbrede den kjære Slesvigholsteinisme, naar de nu om kort Tid tage til deres nye Hjem i Sverig (!). Siden denne Tid har Hansen jevnlig fra Prædikestolen udslynget Fobandelser mod vor kjære Moderland Danmark. Intet Under derfor at vi synge:
Alle Præster i vort Land
De er tydskere hver Mand.
De gjør Verden rent aflave,
Fanden skulle dennem have.
I Skolen er det kommet i Mode blandt Drengene hos de tydsksindede Lærere at skrive "Leve gamle Danmark til Eideren", "Ned med Tydskerne" osv.
Herredsfoged Fischer er stadig den Samme. Næsten hver Dag arresteres der nogen. En har sunget en Nationalsang, en Anden har tænkt for høit paa fordums glade Dage, en Tredie har tømt et Bæger paa Danmarks Vel o. s. fr. Alle have be efter Fischers Mening høilig forbrudt sig mod Lov og Ret; Forbrydelsen maa afsones i Tyvehullerne i Broager. En af de brave Flensborgere bragtes saaledes for kort siden af "en Overløber" (Gendarm) hjem til Fischer, da hans Papirer som Handelsmand ikke udviste, at han var en Slesvigholstener. (Det tillades nemlig ikte, at Nogen gaaer omkring i Sundeved uden Legitimationer for, at de ere tydsksindede; der kunde ellers let stikke en dansk Agitator under en saadan Vandringsmand.) Fischer forbød Manden at handle og spurgte tilsidst, om han var dansksindet. Den djærve Flensborger lod sig ikte spørge to Gange herom, men svarede øieblikkelig: "Javist er jeg en ærlig dansk Mand, det har jeg altid værct, og jeg antog ogsaa indtil nu for lidt siden, at Hr. Kancelliraaden (Fischer er dansk Kancelliraad) var pæredansk, siden De fornylig tjente Danmark som herredsfoged her i Broager."
Det er en Selvfølge, at Handelsmanden maatte i Fængsel for slig driftig Tale til vor høie Øvrighed.
Næsten noget Lignende mødte et par af Fischers Gendarmer. De havde været paa Jagt efter Danskhed og vendte om Aftenen hjem til "Herren" med smilende Ansigter. Paa Skolebakken i Broager mødte de en 5-aarig Dreng, som de opfordrede til at synge Tydsk. Den Lille sang ogsaa strax med højtidelig Stemme til Melodien "Kong Christian stod ved høien Mast" "Og hvis I Danmarks Jens vil see, saa er han her." Med harmlynende Øine gik Gendamerne bort.
Gud give, at den Lilles Sang snart maatte gaae i Opfyldelse. Paa vore Smaa tænke vi saa ofte. Skulle de engang tjene den Røverhjord, der myrdede deres Fædre og bragte Tusinder af Brødre i Graven? Ja mange, mange mørke Tanker gjennenkrydse vore Sjæle, det er, som skulde Brystet springe under Byrden. Vi høre lntet Glædeligt, og ingen mild Solstraale opliver os i dette Foraar som før. Dog svare vi os endnn selv med et "Skal ei skee" til alle mørke Tanker og et "vi haabe" til alle vore Ønsker og Bønner til Gud om en snarlig Gjenforening med vort Moderland, Danmark.
(Folkets Avis - København 27. april 1865).
Christian 9. havde fødselsdag 8. april. Pastor Roth fra Ullerup, Schleppegrell fra Broager, urmager Howü fra Gråsten, træhandler Philippsen fra Rinkenæs og andre blev fængslet i februar 1864. Pastor Roth skal bl.a. have døbt et barn Kjøbmand, der ellers skulle have været døbt Kaufmann. Schleppegrell var en nær slægtning af den danske officer som faldt ved Isted. De blev beskrevet som fanatiske repræsentanter for fordanskningen i tyske aviser.
Pastor Andreas Hansen (1806-1883) var sognepræst ved Hjerpsted 1837-1844, senere i Bov 1844-1850 hvorefter han blev fjernet, angiveligt for at have opgivet urigtige oplysninger imod den danske regering. Han havde herefter en privatskole i Petersborg/Torp ved Ensted. Han blev indsat som præst i Broager den 28. maj 1864. Han blev i københavnske aviser lagt for had for slesvig-holstenske sympatier og efter sigende meget forhadt af befolkningen. Dette stemmer dog ikke overens med hvad der blev skrevet ved hans død i 1883. Bl.a. Dannevirke 5. februar 1883 citerede "Flensborg Avis" for bl.a. følgende:
Pastor Hansen var en velvillig og forekommende Mand. Skjønt han i sin Tid ikke havde havt Kravt til at modstaa den Indflydelse, som gjorde sig gjældende hos en stor Del af hans Embedsbrødre, og skjønt han derfor var uden Embede i Aarene 1850-64 saa nærede han i de senere Aar dog ikke noget Nag til Danmark eller Danskheden og ønskede i følge sine egne Udtalelser endog at hans Færd i fortiden skulbe betragtes under det Synspunkt, at han som Helstatsmand ønskede det gamle Forhold mellem Kongeriget og Hertugdømmerne bestaeende uforandret. Saa vidt vides er der heller ingen Eksempler paa at Pastor Hansen siden 1864 er optraadt fiendtlig over for Befolkningen og dens danske Modersmaal; tvært imod har han vist nok mere end en Gang qjort sit til at værne om det gamle, hvilket vel ogsaa nok noget havde sin Grund i at han i det hele var en konservativ Mand dels i at han ingenlunde var en ubetinget Beundrer af de nye Forhold. Da den Afdøde desuden var jævn og fordringsløs i sin Optræden, saa kom han trods de vanskelige Forhold, under hvilke han overtog sit Emdede lige da to begavede og afholdte Præster var blevne drevne bort fra deres Menighed dog efterhaanden til at staa i et godt Forhold til Befolkningen, og det almindelige Indtryk i Broager Sogn ved hans Død vil vist nok være dette at der er gaaet en gammel velmenende Kirkens Tjener til Hvile.
(Dannevirke 5. februar 1883)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar