Kjøbenhavns Offentlige Politiret Marts 1865

Kjøbenhavns Offentlige Politiret.

2den Afdeling Assessor Wallick.
Tirsdagen den 28de Februar.

- Tjenestepigen Caroline Ekberg og Ellen Margrethe Petersen afleverede hver 3 Rd. til Rettens Fattigkasse, da de havde benyttet Tagrenden udenfor deres Kvistværelser paa en meget uhøvisk Maade.

- Det er nok ude paa Veien ved Ærtekjedlen, at de snivebefængte eller mistænkte Heste indlogeres for at undgaa Berøring med den sunde Hestebefolkning i Hovedstaden, og det lader til, at baade Vognmand Thomsen og Vognmand Lars Jensen have været meget uheldige med deres Hestehold, idet en stor Del af deres Heste have maattet tage Logis ved Ærtekjedlen. Begge Vognmændene vare anmeldte for at have overtraadt et dem givet Tilhold om ikke  at benytte disse Heste indenfor Voldene, men begge Sager hævedes, da det ved Undersøgelsen viste sig, at Tilholdene i Virkeligheden ikke vare overtraadte.

- Efterat dernæst Værtshusholder Lindquist havde bødet 1 Rd. til Fattigkassen, fordi han havde undladt at anmelde en Logerende til Politiet, fik Ladegaardsmedlem Carl Valdemar Herlin, der havde været saa uheldig ar sælge to af Fattigvæsenets Skjorter, en Anvisning paa 24 Dages Tvangsarbeide, medens derimod den 64aarige Peter Christian Otterberg fra samme Anstalt fik en Anvisning paa den samlede Ret for sine gjentagne Betleriers Skyld.

(Dags-Telegraphen (København 1. marts 1865)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Wallick.

Torsdagen den 16de Marts.

- En Politiplakat af 1763 forbyder udtrykkelig Værtshusholdere at lade Læredrenge drikke og spille paa deres Beværtningssteder, og ifølge denne Politiplakat, der endnu er gjældende den Dag idag, tildeltes der Værtshusholder Rasmussen i Dandseboden "Fønix" en Advarsel, fordi der Fastelavnsmandagnat i hans Dandsesalon var forefundet to smaa Læredrenge, der havde beruset sig ved at drikke for 8 a 9 Mark dansk Brændevin og Toddy.

- Værtshusholder Nielsen var kommen ned til Værtshusholder Petersen, havde anmodet en der logerende Stenhugger om at følge med og betale en gammel Gjæld paa 4 Rd. 9 Sk., og da Stenhuggeren ikke ytrede Lyst til at gaa med, slog Nielsen ham med en Nøgle; nu blev en Betjent tilkaldt, og han satte Nielsen, der værgede sig med Stød og Slag, paa en blid Maade ud af Petersens Beværtning. Da Betjenten fulgte Nielsen hjem, vilde denne atter blive staaende, og Betjenten maatte derfor igjen lempelig sætte ham ned i hans Kjælder. Sagen var imidlertid af saa ubetydelig en Beskaffenhed, at der ikke engang var indgivet Rapport. Værtshusholder Nielsen var dog af en ganske anden Anskuelse. Han havde faaet sin Ven, Hr. Sørensen, forhenværende Redaktør af "Folkets Nisse", til at forfærdige en Klage over Betjenten, der paa en yderst brutal Maade skulde have overfaldet N. og mishandler ham i en forfærdelig Grad. Sørensen mødte som Befuldmægtiget for Nielsen og udviklede en ikke ringe Svada, men de i talrig Mængde mødte Vidner vare alle enige i, at Betjenten var uden al Skyld, og at det derimod var Nielsen, der havde været "edderspændt" i høi Grad. Som Følge heraf afvistes Klagen som aldeles ubeføjet.

- Sluttelig udsattes en Sag mod den ikke mødte Mad. Pind, der forleden paa Nørrebro i et Anfald af Delirium havde overfaldet sin sagtmodige Ægtehalvdel og med sin Fiskekurv dunket ham slemt i Hovedet samt udskældt ham for Slave osv., hvilket Overfald havde foranlediget et stort Gadeopløb.

(Dagstelegraphen (København) 17. marts 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politiret

2den Afdeling. Assessor Wallick.

Tirsdagen den 21de Marts.

-

- "Efterat jeg havde faaet Kopperne, Hr. Assessor, skal jeg ikke negte, at jeg af og til har brugt det gamle Husraad at tage mig en Snaps eller to," sagde Mad. Johanne Pind, "og fremdeles var det i Hidsighed, at jeg slog min Mand forleden Dag i Nørreallee med min Kurv i Hovedet og skældte ham ud for Slave, for jeg skal sige Dem, naar jeg seer min Mand, saa bliver jeg altid hidsig; men forresten har jeg Intet mod Jeronimus, og jeg tænker, at vi snart flytte sammen igjen." Sagen var jo iøvrigt ikke af videre stor Betydning, og da Madam Pind høitideligt lovede for Fremtiden at gaa om ad en anden Gade, naar hun mødte sin kjære Mand Jeronimus Pind, sluttede Dommeren Sagen med en blid Paamindelse til den rasende Medea.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 22. marts 1865)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling Assessor Wallick.

Lørdagen den 23de Marts.

- En stor Mængde Vidner, mest bestaaende af Grosserere, vare idag stævnede til at give Møde i Anledning af den Mad. Nielsenske Betlerisag. Mad. Emilie Nielsen, født Jørgensen har i Løbet af de to sidste Aar drevet en indbringende Forretning ved hos et større Antal høitstaaende Embedsmænd, Ministre, Konferens-, Etats-, Justits- og Kammer-Raader, Universitetets-Professorer, Grosserere, Militære, nordiske Kunstnere osv, osv. at opdrive Laan fra 3 til 7 Rd., med endog Enkelte vare blevne pudsede for et større Beløb. Efter hvad der var opklaret, løb de Summer, som hun paa denne Maade havde vidst at skaffe sig tillaans, op til et samlet Beløb af omtrent 800 Rd. Under de mest forskjelligartede Paaskud har hun drevet denne storartede Trafik. Til Enkelte fortalte hun, at hun den næste Dag skulle begynde en Middagsbespisning for Officerer og andre fine Folk, men desværre manglede Penge til at kjøbe Mad for; til Andre sagde hun, at hun manglede en mindre Sum til at sætte sit fine Linnedvaskeri igang, og et enkelt Sted satte hun endogsaa Renterne af en Obligation paa 300 Rd., som hun paastod at skulle hæve i Terminen, til Sikkerhed for sit Laan. Overalt, hvor hun havde hjemsøgt de Formuende, havde hun bestandig fastholdt, at det kun var et Laan, ider hun nemlig altid afslog at ville modtage Pengene som Gave, og denne Forklaring fastholdt hun ogsaa haardnakket for Retten. En Anmodning af hende til Dommeren om en yderligere Udsættelse, da hun nemlig foregav at have Haab om i Løbet af et Par Dage at kunne betale hele sin Gjæld, blev ikke bevilget, og da hun paa ingen Maade vilde indrømme at have gjort sig skyldig i Betleri, hævede Dommeren Sagen for den offentlige Ret og henviste den, som en Bedragerisag, til den samlede Kriminalret.

- "Mine Herrer! som De seer mig her, seer De Baron Bille Brahe, forhenværende Kaptajn i Nordstaternes Armee, saaret i Slaget ved Bulls Run og nu kommen hjem for at stille min Arm og mit gode Sværd til vort betrængte Fædrelands Tjeneste! Uheldigvis har jeg iøvrigt i dette Øieblik mistet min Vinterfrakke henne i Hotellet, og i dette kostbare Klædningsstykke laa min Tegnebog, der indeholdt flere hundrede Pund Sterling i Banknoter; som Følge deraf er jeg kommen i en øieblikkelig Forlegenhed og maa derfor anmode Dem, mine Herrer, om en lille Ubetydelighed til Nattelogi". Saaledes lød Johan Peter Lauritzens Tale nede hos Værtshusholder Winsløw i Toldbodgade, hvor han traadte ind med megen Aplomb og Sikkerhed, og den forlorne Baron fik da ogsaa 2 Firskillinger forærede til Nattelogis, men blev tagen i Nakken af en Politibetjent og bragt til den nærmeste Station, hvor han forklarede, at han under Krigen havde været Korporal og under Felttoget havde havt det Uheld at blive straffet sytten Gange for mindre miliiære Forseelser. Derimod benegtede han paa det Bestemteste at have betlet nede hos WinsIøw, hvorimod han indrømmede at have anmodet to af Gjæsterne om et mindre rentefrit Laan af nogle Firskillinger. Som Følge af hans Benegtelse maatte Sagen udsættes til Lørdagsmødet, for at nogle Vidner kunde blive afhørte.

(Dags-Telegraphen (København) 24. marts 1865)