I 1865 begyndte at optræde nedenstående annoncer i Adresseavisen:
Bøn for en ulykkelig Moder
af Embedsstanden med 4 smaa Bern, som hidtil paa en hæderlig Maade har ernæret dem Alle, men nu er bleven saa ulykkelig ved Sygdom og andre tilstedende Uheld, at hun er nedsunken i en Armod, der knap lader sig tanke, langt mindre beskrive. Ved at trække sig tilbage fra sine tidligere Bekiendte og leve et indesluttet Liv, kun for at ernære sine Børn, er hun bleven ubekjendt for Alle, kun de, for hvem hun har arbeidet, kiende hendes Ned og kummerfuldt Tilværelse; hun har kjæmpet med de bittreste Næringssorger fra den tidligste Ungdom og mistet sine nærmeste Paarørende og staaer derfor ene med sine 4 Børn til at bære sin sørgelige Skjæbne: Vinteren er forhaanden, og hun har Intet at leve af og seer den mørkeste Fremtid imøde. Hun vover derfor at fremsende en Bøn til Stadens ædle Velgiørere og Velgjørerinder om at skjænke hendes kummerfulde Forfatning en venlig Deeltagelse og ved en lille Hjælp redde hende fra den Ulykke, at skulle see sine Børn omkomme af Mangel og Elendighed.
At Ansøgerinden er værdig Trængende og grændseløs ulykkelig, er os bekjendt, fra hvem hun havt Sytøi i flere Aar, og stedse arbeidet med utrøttelig Flid. Vi tillade os derfor i Forening med hende at fremsende vor Bøn og ere villige til at modtage hvad Goddadigheden vil yde hende af Penge eller Klædningsstykker og siden aflægge Regnskab derfor.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 21. december 1865).
Politiet blev mistænkelige overfor annoncerne og startede en efterforskning som blev omtalt i Dagbladet. De tre underskrevne anbefalere omtaltes også i det nedenstående:
Avistiggeri. Naar man gjennemlæser de sidste Aargange af "Adresseavisen", vil Øiet hyppig, under Rubriken "Blandede Bekjendtgjørelser", støde paa Avertissementer, i hvilke "en ulykkelig Moder af Embedsstanden med 4 uforsørgede Børn, som ved meget Uheld er nedsunken i en saadan Armod, der knap lader sig tanke, men ikke beskrive", anraaber den offenlige Velgjørenhed om Hjælp. "Da hun har trukket sig tilbage fra sine tidligere Bekjendte, er hun ukjendt af Alle og staaer ene i den vide Verden; kun de, for hvem hun har arbeidet, kjende hendes kummerfulde Tilvarelse." "Velgjørende maae redde hende fra den Fortvivlelse, at see sine Børn omkomme af Mangel og Elendighed." Disse Avertiesementer, der ogsaa findes indrykkede i andre af Byens udbredte Blade, ere, paa sædvanlig Maade, forsynede med Underskrifter af Anbefalende. der bevidne, "at hun er værdig og saa grændseløs ulykkelig, og at hun har arbeidet med utrættelig Flid" osv. Ved at sammenholde Underskrifterne paa alle disse Annoncer, vil man vel undertiden støde paa nye Navne, men der er nogle, der atter og atter vende tilbage.
Efterat Politiet nu var kommet til Kundskab om, at det Fruentimmer, der paa denne tryglende Maade søgte at paavirke Folks Medlidenhed, ved dette Avistiggeri ligefrem har søgt at skabe sig en regelmæssig Indtægtskilde, og da man derfor maatte formode, at Nogle af Underskriverne direkte eller indirekte høstede personlige Fordele ved deres Anbefalinger, besluttede man sig til at skride ind for at demaskere det formodede Bedrageri og standse det Misbrug, der paa denne Maade formeentlig gik i Svang med den offenlige Velgjørenhed, der i saa fuldt Maal er tilstede her i Byen.
Der blev derfor sendt 2 Betjente af Opdagelsespolitiet til Tiggerskens Hjem for at anholde hende. De blev modtagne af 3 Børn, som vare meget tarmlig paaklædte; af disse blev de, ukjendte som de vare, med den største Belevenhed førte ind i Stuen og anmodede om at tage Plads, indtil deres Moder kom. Det var nu strax Betjentene paafaldende, at der virkelig saae saa fattigt og usselt ud, skjøndt Tiggersken, der kaldte sig Fru Ø., i det sidste Fjerdingaar, som det fremgaaer af de bekjendtgjorte Regnskaber, har havt et Udbytte af henimod 250 Rdl. foruden en Mængde Klædningsstykker. Fru Ø., der aabenbart antog de 2 Betjente for "Velgjørere", fortalte dem, at hun var Enke efter en Fuldmægtig Ø., der i sin Tid havde været ansat paa et Postkontor i Jylland, og at han havde efterladt hende, en stakkels brystsvag Kone, med 4 uforsørgede Børn, i en aldeles hjælpeløs Forfatning; men efterat hun var bleven underrettet om sine Gjæsters Ærinde, maatte hun tilstaae, at hun aldrig havde været gift, men avlet sine 4 Børn udenfor Ægteskab. Hun blev nu anholdt; og da, som for omtalt, Lejlighedens mere end tarvelige Udseende havde været paafaldende, idet man maatte antage dette for et rent Spilfægteri, beregnet paa at stikke de Besøgende Blaar i Linene, blev der foretaget en meget nøiaglig Visitation i hendes Gjemmer; men Alt, hvad der derved fremkom, tydede paa den allerdybeste Armod. I det foreløbige Forhør, som blev optaget over Ø. til en Politirapport, tilstod hun, at hun virkelig i de sidste 2 Aar havde søgt en Indtægtskilde i dette vedholdende Avistiggeri. Hun har i det Hele paa denne Maade betlet en halv Snees Gange, i Almindelighed med et Par Maaneders Mellemrum, og det tør antages, at Totalsummen af de indkomne Bidrag overstiger 1000 Rdl.; men dog saae der saa elendig ud i hendes Hjem.
Dette beroer imidlertid paa, at hun i Almindelighed selv kun har modtaget en ringe Deel af det Indkomne, idet endeel af de Anbefalende vare hendes Kreditorer. Og disse, der Alle godt kjendte hendes Forhold, undsaae sig ikke alene ikke for offenlig at indestaae for hendes Værdighed, men de nød selv godt af Frugterne, idet de i de indkomne Bidrag gjorde sig betalte for deres Tilgodehavende, vel at mærke tildeels efter foregaaende Aftale med hende, som de anbefalede.
Saaledes søger hun i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts f. A. om Understøttelse; hun anbefales af en Panlelaaner, en Maskinfabrikant og en Skomager. Hos disse indkom henholdsviis 70, 60 og 40 Rdl.; men af disse Penge beholdt Skomageren og Pantelaaneren omtrent Halvdelen, Maskinfabrikanten ovenikjøbet det hele Beløb, som Afdrag paa deres Tilgodehavende hos Ø. Det fortjener at bemærkes, at Skomageren og hans Kone ved deres Aager i tidligere Tid selv tildeels have foranlediget Ø.'s nuværende fortrykte Stilling, hvorhos det bør fremhæves, at Pantelaaneren, der ved denne Lejlighed blev fuldstændig dækket, fra den Tid af standhaftig vægrede sig ved paany at anbefale Fru Ø. til offenlig Understøttelse. Ved en anden Leilighed anbefales hun af en Urtekræmmer og den omtalte Maskinfabrikant, hos denne indkom der omtrent 60 Rdl., af hvilket Beløb han tog omtrent Halvdelen til Indtægt, hos den Første c. 40 Rdl., af hvilke han tilbageholdt 13 Rdl.
Flere af de Navne, der findes under disse Avertissementer, ere forøvrigt anvendte paa denne Maade næsten imod Vedkommendes Villie. Saaledes ere nogle Næringsdrivende anførte som Anbefalende, uagtet de kun havde lovet at lade deres Folk modtage Bidrag og anvise Ansøgerindens Bopæl, og bagefter have de saa meent, at det var Synd imod Vedkommende at protestere i Bladene.
Ved denne Lejlighed kom Politiet efter, at denne ulykkelige Enke af Embedsstanden har 3 Søstre, der Alle have søgt en Indtægtskilde i slige hjerteskjærende Avertissementer, idet hver Enkelt af dem har benyttet sit særskilte Stof for at paavirke Publikums Medlidenhed. Een, der kalder sig Fru Ø., uagtet heller ikke hun har været gift, udgiver sig for en kjøbmandsenke og tigger for sig og sin Datter. En Anden, der ogsaa har begaaet et Feiltrin, har uden videre antaget en tidligere Elskers Navn. Den Tredie, der nu er Enke efter en stakkels "lam Kontorist", kalder sig Moder, uagtet det er over en halv Snees Aar siden, at hendes eneste Barn døde. Hendes Mand døde i Forvaret efterat have ligget syg i over 3 Aar; det var i det sidste Aar af hans Levetid, at hun slog ind paa denne Vei. I Begyndelsen gik det meget godt. Den første Gang, i Marts f. A , indkom der saaledes henved 200 Rdl., i Mai allerede omtrent 40 Rdl.; men et Par Gange var hun saa uheldig, at der ikke engang indkom tilstrækkcligt til at dække Driftsomkostningerne dermed. Det vil muligviis endnu ikke være uden Interesse at erfare, at Moderen og en 5te Søster i sin Tid med stort Held have brugt denne Trafik."
Paa Sagens nuværende Standpunkt er det ikke muligt at danne sig nogen aldeles bestemt Forestilling om, hvor Meget disse uværdige Mennesker have faaet ind ved deres glatte Tunge, deres svage Helbred, deres Taarer og Krampetilfælde, kort sagt hele det Væv af Løgn, i hvilket de have indhyllet sig, men denne ganske vist i flere Henseender uhyggelige, men tillige vistnok i mere end cm Retning lærerige Sag er nu henviist til Behandling ved Retten for offenlige Politisager.
(Dagbladet (København) 4. december 1866)
Avistiggerisagen, som i disse Dage ikke med Urette har vakt en stor Opsigt, foretoges igaar i den offentlige Politirets 1ste Afdeling. Den Tiltalte Euroline Frederikke Østergaard, der er født i 1826 og ligesom sine tre andre tiltalte Søstre ikke forhen er straffet eller tiltalt, havde forklaret til Rapporten, at hun, som udenfor Ægteskab havde 4 Børn og kun en maanedlig Hjælp af 5 Rd til Børnenes Underhold, i Løbet af de sidste Aar havde tigget i Aviserne om Hiælp, anbefalet af flere forskiellige Personer. Af de Anbefalende, hvoriblandt der figurerede Provster, Præster, Fuldmægtige, Prokuratorer, Figuranter, Skrædere osv., havde Størstedelen givet Vidnesbyrdene i god Tro; derimod havde fire værdige Menneskevenner udmærket sig ved at anbefale Enken og giøre sig betalte af de indkomne Beløb for endel Gjæld, hvori Mad. Østergaard stod til dem. Disse fire Underskrivere vare Symaskinefabrikant Jørgensen, Kompagnistræde 7, Høker og Pantelaaner Umland. Hummergade 21, Skomagermester Soldath, Vesterbrogade 91, og Urtekræmmer Eltong, Nørrevold 106; de indkomne Beløb havde de fire Mænd enten helt eller for en Del beholdt, medens Mad. kun fik en ringe Del deraf. Ialt havde hun 7 Gange indrykket Avertissementer i Bladene, og hvert Avertissement havde i Giennemsnit kostet hende 20 Rd. De Tiltalte, Frederikke Henriette Christine Østergaard, Salchows Enke, Ida Amalie Østergaard, kaldet Fru Ricard, og Vilhelmine Andrea Østergaard, afgav ligeledes Tilstaaelser om i flere Aar at have drevet dette Tiggeruvæsen, ligeledes anbefalede af forskiellige, for største Delen bekjendte og hæderlige Mænd. og ialt havde de i Løbet af de 2 sidste Aar averteret 24 Gange i Aviserne og erholdt hver Gang fra en ren Bagatel indtil 200 Rd. Efterat Dommeren havde oplæst Rapporten, som de Tiltalte ratihaberede, bemærkede han: "Den Forseelse, hvorom denne Sag dreier sig, findes omtalt i Planen for Kiøbenhavns Fattigvæsen af 1ste Juli 1799 § 137. Den er aldeles lovbestemt, og Straffen kan, naar den skal bestemmes ved Dom, kun blive en Mulkt, der hverken kan overstige 20 Rd. eller fastsættes lavere end 2 Rd. Efter Bestemmelsen er det ikke alene dem, der i offentlige Blade kollektere for sig selv, men ogsaa dem, der kollektere for Andre, og dem, der forestaa Ugeblade eller Aviser, hvori der uden Tilladelse fra Direktionen for Fattigvæsenet kollekteres, som skulde mulkteres, og naar Alle de, som under nærværende Sag sees at have overtraadt den nævnte Lovbestemmelse, derfor Skulde drages til Ansvar, vilde over 60 Personer komme under Tiltale, og deriblandt Mænd, der nyde almindelig Agtelse og Anseelse, og som ved deres Forhold, forsaavidt dette træder frem under Sagen, ikke have havt nogen Forestilling om, at de begik en Lovovertrædelse, saameget mere, som Lovbestemmelsen ikke i meget lang Tid er bleven overholdt eller anvendt. Efterat jeg derom har konfereret med Politidirektøren, har han derfor bestemt, at kun de 4 Sødskende skulle tiltales, idet disse under Sagen fremtræde som de mest Kompromitterede, navnlig ved deres hyppig i Aviserne gientagne Tryglerier. At nogle af dem havde givet sig Udseende af at være, hvad de ikke ere, fortjener vistnok Dadel, men kan ikke føre Sagen udover den oftnævnte Lovbestemmelse og videre ind paa det kriminelle Gebet." - I Betragtning heraf, og da de tilvejebragte Oplysninger vise, at de Tiltalte have været virkelig trængende og ikke tidligere have været tiltalte for nogen Lovovertrædelse, fandt Dommeren i Henhold til § 17 af Lov af 11te Februar 1863 ikke Grund til at gaa videre end til en Advarsel, hvilken han tildelte de Tiltalte. De efter Avertissementerne senere indkomne Bidrag, som vare blevne afleverede sti Politiet, og som ialt udgjorte 16 Rd. samt 1 Rd. svensk og en Pakke Tøi, bleve ifølge den ovenciterede ! 137 i Plan af 1ste Juli 1799 konfiskerede til Fordel for Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse.
(Dags-Telegraphen (København) 15. december 1866)
Fædrelandet undrede sig den 15. december 1866 over at symaskinefabrikant Jørgensen, skomager Soldath, pantelåner og høker Umland og urtekræmmer Eltong ikke blev retsforfulgt, samt at de aviser som havde bragt annoncerne heller ikke blev det. En person der betegnede sig som A-h imødegik artiklen i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. december 1866.
Den 4. februar 1867 udstedte Københavns politidirektør en bekendtgørelse hvori han forbød aviserne at annoncere for alle indsamlinger til fordel for sig selv uden fattigvæsnets direktions godkendelse, samt udstede attester om fattigdom eller indsamle almisse til sig selv eller andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar