1ste Afdeling. Assessor Behrend.(i Assessor Holmblads Fraværelse).- Onsdagen den 8de August.
- Kaperkudsk Carl Nielsen havde lovet at kjøre nogle Passagerer fra Charlottenlund til Kongens Nytorv, men havde mod Aftalen gjort Holdt ved Østerports Holdeplads. Det var nu ganske rimeligt, at han nødig vilde kjøre til kongens Nytorv, da han atter skulde tilbage igjen til Skoven, men han havde ingen Fornøielse af sin Vrangvillie og sin Opsætsighed mod en Betjent; thi efterat et Par Vidner idag havde gjort Ed paa deres Forsikringer, dømtes Carl Nielsen til at bøde 10 Rd. til Kommunens Kasse.
- Maren Larsen maa en anden Gang, naar hun lukker sin Husbonds Vinduer op, passe paa. at der ikke falder Urtepotter ned paa Amagertorv.
- Murmester C. H. Berg fik en Advarsel, fordi han havde spærret Fortovet paa Østergade i længere Tid med et 3 Tailles-Stillads.
- Gjæstgiver Trebbien havde ladet 30-40 Lam drive ud paa Græs, men Lammene vare løbne bort og havde foretrukket at æde Græs paa Volden. Her havde en Betjent faaet fat paa dem og ladet dem opstalde hos en Gjæstgiver, der fordrede 2 Rd. 12 Skilling i Husrum for Fæhovederne. Trebbien havde negtet at betale denne Sum, men gjorde det dog idag, og dermed var Sagen afgjort.
- Om otte Dage vil Sadelmagersvend Christian Heinrich Sternberg betale 4 Rd. i Mulkt. fordi han forleden havde overstænket 2 Herrer i Adelgade ved at besørge Latrinudførsel ud af Vinduet.
- Michael Pagh kjørte rask om Frederiksberggades Hiørne ind paa Nytorv og var lige ved at kiøre en Kontorist over Benene. Da Kontoristen vilde notere Droskekudskens Numer, skældte Pagh ham ud for "Gadedreng" og opfordrede sin Kollega, Droskekudsk Vilhelm Holm til "at stikke Fyren En". Og saa slog Holm saaledes til Kontoristen, at Cigaren fløi ham ud af Munden, to Fortænder løsnedes i en ubehagelig Grad, og Kontoristen selv styrtede om paa Stenbroen. Vilhelm Holm havde imidlertid ikke givet Møde, hvorfor Sagen udsattes til Fredagsmødet, efterat der var givet Ordre til at anholde ham, for at man kunde være vis paa, at han vilde give Møde.
- Tømmersvend Ferdinand Thorvald Jørgensen og Arbeidsmand Carl Christian Bimler havde forleden slaaet en Rude itu hos en Værtshusholder i store Brøndstræde og vare derpaa blev anholdte. Under Anholdelsen havde Bimler været saa vild og gal, at han ikke var til at styre; han havde banket nogle Folk i Detentionslokalet, brækket en Gasarm itu, rendt et Vindue ind hos en Urtekræmmer osv. osv. Jørgensen lovede idag at betale 4 Rd i Mulkt, hvorimod Bimler henvistes til at lide Straf ved den samlede Kriminalret.
- Carl Peter Hubertus Johnsen, som havde faaet et Tilhold af Politiet om ikke at forlade Ladegaarden, var bleven truffen af en Betjent i Kirsebærgangen, hvor han var ifærd med at skifte Skjorte. Han dømtes til 18 Dages Tvangsarbeide.
(Dags-Telegraphen 9. august 1866).
Gæstgiver Trebbien var også i politiretten den 6. juni 1865 for i sine kreaturfolde ved Trommesalen at have tilladt køb og salg af kreaturer på kristi himmelfartsdag. Han forklarede det med at dette havde fundet sted i mange år og slap med en advarsel om næste gang at indhente tilladelse hos politidirektøren. Den 24. oktober 1865 var han igen i politiretten i forbindelse med en sag om 200 får som var blevet ledt gennem byen. Da man ikke kunne få opklaret om det var ham eller nogen anden som havde givet ordre til at det skulle ske, blev sagen hævet.
1ste Afdeling Assesor Behrend,(i Assessor Holmblads fraværelse).Fredagen den 10de August.
- Gaardeier Hans Hansen fra Amager, som i tre Timer havde ladet sit Kjøretøi holde i Lavendelstræde, lod indbetale 1 Rd. i Mulkt.
- Sagen mod Droskekudskene Michael Pagh og Vilhelm Holm foretoges atter idag. Vilhelm Holm, som ikke mødte i forrige Retsmøde, forklarede, at han ikke var mødt, "fordi han havde puttet Tilsigelsen i den forkerte Lomme og glemt at læse den", og derfor havde han også, maattet sidde 24 Timer under Anholdelse. Michael Pagh blev idag overbevist om at have opfordret Vilhelm Holm til at paa en Kontorist, der paa Grund af Droskekudskens Skældsord vilde melde Pagh til Politiet, og Vilhelm Holm overbevistes om at have slaaet Kontoristen paa en meget brutal Maade, hvorefter Følgen blev, at Vilhelm Holm idømtes 8 Dages simpelt Fængsel og Michael Pagh en Bøde af 10 Rd. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.
- Mangelfuld Gadefeining udenfor Nr. 11 i Mikkelbryggersgade kostede Ølhandler Jensen 2 Rd.
- 1 Rd. ofredes af Høker P. Nielsen for at have kjørt paa Jordveien ved Østeralleef af Torvekudsk Jens Sørensen for at have ladet sin Vogn henstaa uden Tilsyn paa Gaden og affodret sin Hest sammesteds, af Madam Larsen i Borgergade for i længere Tid at have havt et af Politiet eftersøgt Fruertimmer i Logis uden at gjøre Anmeldelse derom samt af Droskekudsk Hans Peter Thedix for uberettiget Holdeplade ved Toldboden, hvorimod Værtshusholder Pøtig slap med den reglementerede Advarsel for Nattesæde.
- Smag og Behag er ikke ens hos Alle. Bryggersvend Morten Larsen foretrækker Tivoli for Alhambra, men finder dog ikke Præstationerne paa det førstnævnte Sted i den Grad tiltrækkende, at han skulde ville betale Entre for at faa Adgang. Forleden Dag forsøgte han 2 Sange gratis at skaffe sig Indpas, men blev forhindret deri af en Betjent. Han blev vred og lovede denne, at han "skulde have ham i Erindring". Og det er aldeles tilladeligt at erindre sig Politiet, men forøvrigt fik han en Advarsel mod at søge Tivolifornøjelsen gratis.
- Den næsten femtenaarige Carl Christian Jørgensen havde fra en Jernkræmmer i lille Larsbjørnstræde stjaalet et 2 Pd.s Malmlod. Paa sin Vandring for at faa det solgt med Fordel traf han en Bekjendt, en fjortenaarig Dreng ved Navn Jens Edvard Jensen, der fulgte ham hen til en Jernhandler i Springgade, til hvem han vilde forsøge paa at faa det afhændet. Jernhandlerens Kone, der var ene i Butiken, forlangte imidlertid, at han først skulde skaffe Sikkerhed for, at han havde Lov til at sælge det; og han foregav da, at det tilhørte en Sadelmager i Landemærket, der havde givet ham Befaling til Salget. Konen var imidlertid forsigtig, hun vilde ikke udlevere Pengene, før Sadelmageren selv kom og modtog dem, og erklærede tillige at ville beholde Loddet, til denne selv indfandt sig. Det var en Streg i Regningen for Carl. Han gik op paa Gaden, hvor Jens stod og ventede, og holdt en længere Raadslagning med ham. Resultatet blev, at han igjen skulde begive sig ned til Madamen og forlange Loddet udleveret, og det gjorde han da med Trusel om, at han "ellers vilde bringe hende til en Politistation". Hun lod nu en Betjent hente og Drengene anholde. Saavel paa Stationen, hvorhen han blev ført, som senere for Retten optraadte Carl med megen Suffisance og paastod at have kjøbt Loddet af en ham ubekjendt Dreng, og i denne Løgn assisteredes han af Jens, hvem han havde instrueret behørig i saa Henseende. Det lykkedes dog at faa dem til at bekjende, og Carl fik idag ved Dom en Straf af 10 Slag Ris, hvorimod Jens paa Grund af sin Alder ikke kunde straffes for det af ham begaaede Hæleri.
(Dags-Telegraphen 11. august 1866).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar