1ste Afdeling. Assessor Holmblad.Onsdagen den 2den Mai.
- Droskekudsk Lars Andersen skulde forleden Aften ved Bortkjørselen fra Kasino have slaaet en Mand med sin Pidsk, men da det viste sig, at han ikke havde staaet Nogen, hævedes Sagen.
- Værtshusholder Olsens Enke og Høker H. Andersen i Springgade, som ikke i rette Tid havde feiet for deres Dør, betalte hver 2 Mark for deres mangelfulde Gadefeining.
- Politiet vil gjerne have, at Folk skulle melde til Assistenten, naar de have isinde at vaske deres Huse, og det havde Kunstdreier Eskiidsen i Møntergade ikke fortalt Assistenten; men straffe ham derfor, kan man ikke; thi naar en Huseier sætter Afvisere udenfor sin Eiendom, saa fordrer Loven ikke, at han skal melde det i Forveien til Assistenten
- Madam Rollin maatte betale 3 Rd. i Mulkt, 1) fordi hun spadserede paa Fortovet med en Dækkekurv, 2) fordi hun skældte Betjenten ud for "Karl" og bemærkede, at "hun ikke var nogen Rendetøs", og 3) fordi hun ikke vilde opgive sit Navn og fin Bopæl til Betjenten.
- Proppeskærerne Heinrich Schurmann, Christian Johnsen og Augnst Carstensen havde drukket temmelig meget af de Flasker de endnu ikke havde skaaret Propper til, og gjort et saa grueligt Kommers med Skjønhederne i Helsingørsgade, samt forgrebet sig paa en Betjent i den Grad, at 5 Rd. maatte udredes af hver af dem til Fattigkatsen.
- Fabrikarbeider Ferdinand Tofte fik for sin Overtrædelse af et Polititilhold om ikke at forlade Ladegaarden Anvisning paa den samlede Ret.
(Dags-Telegraphen (København)
2den Afdeling, Assessor Holmblad.(I Assessor Behrends Fraværelse)Torsdagen den 3die Mai.
- Fabrikant F. Dorph advaredes mod for Fremtiden at spærre Fortorvet i Kompagnistræde med en trappestige og to Vandspande, naar han lader sine Butiksvinduer vaske.
- Af de 5 Mark som Hr. Bagger i Sundbyøster betalte for det Kogjødningsspild, som hans Karl, Johan Larsen, havde foraarsaget paa en christianshavnsk Gade, tilfaldt de 4 Mark Fattigkassen og Resten Politiet, som havde ladet Gjødningen feie op,
- Droskekudsk Jørgen Sørensen vilde nok betale 3 Mark men ikke l Rd. for at have indtaget uberettiget Holdeplads i Skindergade og ladet Kjøretøiet skøtte sig selv paa Gaden, medens han selv delikaterede sig hos en Værtshusholder, som han kjender "af Anseelse". Vidner imod ham bleve derfor tagne i Ed, og den pruttende Droskekudsk dømtes til at deponere 2 Rd. i Kjøbenhavns Kommunes Kasse. - Det kommer der af at prutte!
- Da en Høker havde anmelde til Politiet, at den Mand, der leverede ham Mælk, visknok bragte ham forfalskede Varer, lod Politiet forleden Manden, Mælkeforpagter Christen Christensen fra Gaarden Frederiksholm i Hvidovre Sogn, følge med til en Station, hvor hans Mælkelager blev undersøgt. Her viste det sig, at den afskummede Mælk var blandet med 10 pCt. Vand. og Mælkeforpagteren deponerede derfor 10 Rd paa Stationen, hvilken Sum han idag indvilligede i, at Retten beholdt som Mulkt.
- Vognmand M. Larsen paastaaer, at han har faaet Tilladelse af en Politiassistent til paa store Bededag at lade sine Kudske, Christen Nielsen og Mads Petersen, kjøre to Læs Tømmer ud af Byen Det vil nu i et senere Retsmøde vise sig, om Vognmanden vil blive mulkteret for Helligbrøde eller ikke.
- Oliemøller P C. Olsen betalte 4 Mark for paa store Bededags Morgen at have ladet nogle Møbler kiøre gjennem Byen.
- Drengen Carl Emil Larsen befordrede samme Dag en Kommode paa en tohjulet Trækvogn, men endnu bliver der ikke at betale Mulkt for denne græsselige Forbrydelse, da hans Mester skal have faaet Tilladelse af en Betjent i Klosterstræde til at lade Drengen transportere Komme den paa Helligdagen.
- Drengen Adolph Nielsen var tiltalt for at være løbet op ad Voldskrænten. Hans Mama var gruelig vred paa Betjenten i den Anledning, "for han sagde, at han havde været paa Træk efter min Dreng helt Dagen, men jeg kan bevise med Skomageren, som flikkede hans Støvler, at Drengen ikke har været udenfor min Stue hele Eftermiddagen. Adolph underrettede derpaa om, at fortsat Beskadigelse af Voldskrænken let kan føre til en Portion Ris.
- En Sag mod Høker Kroghs Karl, Ole Svensson, som var sigtet for at have transporteret flydende Kogjødning i en utæt Tønde, hævedes af Mangel paa Bevis.
- Sophie Marie Hoffensetz, Christensens Enke, udredede 2 Rd. i Mulkt for ikke at have løst Tegn til en Hund.
- Gotfred Conrad Lovchy og hans Værtinde, Caroline Nielsdatter maatte tilsammen udrede 3 Rd. i Mulkt til Fattigkassen og 1 Rd. for en itureven Politifrakke. De havde gjort Spektakler med en Betjent, og Værtinden havde revet Betjentens Ærme itu, hvilket Sidste hun dog benegtede, idet hun erklærede, at hun kun havde villet "klappe" Betjenten.
(Dags-Telegraphen (København) 4. maj 1866)
2den Afdeling, Assessor Holmblad.(i Assessor Behrends Fraværelse).Lørdagen den 5te Mai.
- En Herre, der i Selskab med 2 Damer passerede Gaden, blev tilligemed disse af Sophie Christine Larsen opvartet med lidt Vaadt, idet hun fra et Kvistvindue heldte Indholdet af en Kammerporte ud paa Gaden og var saa uheldig at træffe dem alle 3. Sophie Christine Larsen fik i dag Underretning om, at Vinduerne ikke ere de mest passende Afløbskilder for Vand af slige Kar.
- Ludvig Theodor Sander havde efter sin egen Forsikring kun bedt om at forundes lidt Arbeide, men et Vidne aflagde Ed paa, at han havde betlet. Derefter idømtes han Tvangsarbejde i 12 Dage.
- Tømmermester Wulff, der af Politiet havde faaet Tilhold om at lade foretage Reparation af en Skorsten og en Brandmur i Ejendommen Nr. 93 i Gothersgade, var nu tiltalt for ikke at have efterkommet Tilholdet, idet Brandmuren endnu var i slet Tilstand. Efter hans Paastand er Muren imidlertid istandsat indvendig fra, og Sagen mod ham blev derfor udsat.
(Dags-Telegraphen (København) 6. maj 1866)
2den Afdeling. Assessor Holmblad.Tirsdagen den 8de Mai.
- Det Borgerskab, hvormed Kjøbenhavns velvise Magistrat har forlenet Høker C. Nielsen i Dronningensgade 63. hjemler ham aldeles ikke Ret til at beværte "siddende Gæster", hvorimod han vel har Lov til at skænke Øl og Brændevin ud til Giæsterne, naar de drikke disse Sager staaende ved Disken. Imidlertid har han ladet sine Gjæster sidde ned og fortære deres Mad, men dette mener han at være berettiget til, da han nu snart i samfulde 15 Aar har opbevaret Klædningsstykker og forskjellige Fødevarer for de jydske Rekruter og beværtet dem i siddende Stillinger med forskjellige Spise- og Drikkevarer. For denne Forseelse indbetalte Høkeren i Mindelighed 5 Rd. og lovede at betragte denne Afgjørelse som en ham for første Gang overgaaet Dom for uberettiget Næringsbrug.
- Skraldevognskudsk Ole Larsen var sigtet for ved uforsvarlig Kiørsel med Skraldevognen Nr. 8 b paa Hjørnet af Kultorvet og Hausergade at have overkjørt et lille 4aars Barn, der dog ikke havde taget videre Skade - idetmindste efter Stadslægens Skjøn - hvilket var saa meget mærkeligere, som Barnet var blevet overkjørt saavel over det ene Ben som over Maven. Skraldemanden vilde dog paa ingen Maade indrømme, at han havde kjørt noget Barn over, idet han bestemt paastod, at Vognens Vægt af 7 Skippund aldeles maatte have knust Barnet, og da han derfor ikke i Mindelighed vilde betale 2 Rd. i Mulkt foruden 3 Mark i Skadeserstatning til Barnets Moder, maatte to Vidner beedige deres Forklaringer, hvorefter Ole Larsen fik en Dom for, at han inden trende Solemærker skal betale Kiøbenhavns kommunekasse en ringe Kiendelse af 5 Rd., erstatte Barnets Moder de af hende til Blyvand osv. udlagte 3 Markstykker samt betale Sagens Omkostninger. - Det Sidste er det Billigste; thi Omkostningerne ere aldeles ingen.
(Dags-Telegraphen (København) 9. maj 1866)
2den Afdeling, Assessor Holmblad.Lørdagen den 12te Mai
- To unge Piger kom den 12te April ind fra Landet for at søge Kondition. Neppe varr de Stegne ud fra Jernbaneperronen i Hovedstaden, førend de havde det Uheld at møde Urtekræmmer Axel Ulrichsens Hest og Vogn, der kom farende dem imøde, rev dem omkuld, overtone og beskadigede dem i den Grad, at de i fire Uger have maattet ligge paa Kommunehospitalet og endnu ikke ere fuldstændig helbredede. Urtekræmmer Ulrichsen skal imidlertid have fraspændt den ene Skagle og fastbundet tømmen, inden han forlod sit Køretøi, og derfor mener han heller ikke at være juridisk pligtig til at udrede nogen betydeligere Skadeserstatning. hvorimod han nok vil give dem 10 Rd. tilsammen i Erstatning for Svie og Smerte og Næringstab; men da dette Tilbud ikke stod i videre Samklang med Pigernes Fordring paa hver at erholde en Skadeserstatning af 50 Rd., maatte Sagen udsættes, for at der kunde indhentes nærmere Oplysninger.
---
- Godsejer Rollbølls Kudsk, Anders Peersen red forleden paa Langelinie med en Haaandhest. Da Politibetjenten fordrede at se Kudskens Ride- og Kjøretegn, viste det sig, at Tegnet lød paa hans Herres Navn, og da Betjenten tilmed mente, at Riden med Haandheste ikke var tilladelig paa Langelinie, indgav han Rapport derover. Retten mente nu, at det vel ikke var tilladeligt at ride med Haandheste paa Langelinie, og i denne Retning modtog altsaa Kudsken en Advarsel; men hvad det angik, at Kudsken havde redet paa sin Herres Kort, da var Dommeren af den Anskuelse, at det var Retten aldeles uvedkommende, om man benyttede sit eget eller sit Herskabs Kort til Ridning paa Langelinie.
- Rebslagersvend Svend Jørgensen lovede at betale l Rd. i Mulkt, fordi han fra Kirsebærgangen var kravlet op ad Voldskraaningen. -
- Hørkræmmer Lassen modtog en Advarsel mod at lade Kulbunker henligge paa Fortovet i længere Tid.
- Sluttelig fik Drengene Lauritz og Jens hver en alvorlig Advarsel, fordi de havde bemægtiget sig og forbrugt Indholdet - 16 Mark - af en Pung, som de havde seet en Dreng, der under Høibro var beskæftiget med at fiske, tabe ud af Lommen.
(Dags-Telegraphen (København) 13. maj 1866).
2den Afdeling, Assessor Behrend.Tirsdagen den 15de Mai
- Urtekræmmer Axel Ulrichsen, hvis løbske Hest forleden havde revet to Tienestepiger omkuld og tilføiet dem stemme Legemsbeskadigelser, producerede idag et Par Vidner paa, at han selv havde bundet Tømmen og fraspændt Skagler, da han forlod sit Køretøi, og dels ikke havde kunnet vide, at Hesten vilde løbe, da han kun havde eiet den i to Dage. Som Følge heraf hævedes den mod Urtekræmmeren for Uforsigtighed anlagte Sag, og de to tilskadekomne Piger henvistes til ad privat Søgsmaalsvei at søge Erstatning for den dem paaførte Skade.
- Madamerne Kjøge og Andersen havde i Balsamgade havt en ubehagelig Renkontre der samlede hele Gadens Befolkning som Øienvidner. Aarsagen var nok egentlig l ½ Alen Baand - saavidt vi kunde se af violet Farve og ikke ganske nye - paa hvilke begge Parterne gjorde Fordring, men da den ene Madamme var ligesaa ædelmodig som den Kvinde, der under den vise Salomos Regjering hellere vilde give Afkald paa sit Barn end se det skaaret midt over, og da hun altsaa hellere vilde skænke sin Modstanderinde det kjønne Baand end se Sagen gjøre det dødbringende Snit, hævede Dommeren Sagen og gav hver af Fruerne en Advarsel.
- - -
(Dags-Telegraphen (København) 16. maj 1866. Uddrag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar