- - -; idag er det Kjøbenhavns Commune, som festligholder Hundredaarsdagen for Claudi Rossets Gave til det gamle Sanct Hans Hospital, hvorved dette blev hævet af sit Forfald, og tillige dette Hospitals Virksomhed som Sindssygeanstalt paa Bistrupgaard i 50 Aar. I denne Anledning har Anstaltens Reservelæge C. A. Gad ved Magistratens Foranstaltning udgivet et særdeles smukt udstyret Mindeskrift, der indeholder udførlig Oplysning saavel om det gamle Hospital som om den nuværende Stiftelse. Det er dette Skrift, vi skylde efterfølgende historiske Meddelelser.
Naar Sanct Hans Hospital er stiftet, og hvad det skylder sit Navn, veed man ikke; det synes at være fremkommet ved en Omdannelse af Kjøbenhavns ældste Hospital St. Jørgensgaard udenfor Vesterport. Dets almindelige Navn i det 16de og 17de Aarhundrede og lige ned til Midten af det 18de, var "Pesthuset", hvori Christian den Fjerde havde ladet indrette 30 Daarekister. Til St. Jørgens Hospital havde Kong Hans skænket Ladegaarden med tilliggende Jorder udenfor Nørreport, men Hospitalet havde solgt den til Christian den Fjerde; da Jorderne imidlertid kort efter hans Død bleve udstykkede til Amagere, fik Hospitalet Bygningerne tilbage og flyttedes dertil. Men ved Belejringen 1659 blev Pesthuset ødelagt og opførtes derpaa nærmere ved Kallebodstrand, bagved Skydebanen, hvor Belvedere nu ligger. Som Datidens Bestyrelse i det Hele var maadelig, synes ogsaa dette Hospital at være blevet meget ilde bestyret, saa at det i Midten af forrige Aarhundrede befandt sig i den ynkeligste Tilstand; Lemmerne havde hverken Klæder eller Senge. Over denne Nød rørtes en indvandret Fremmed af den katholske Troesbekjendelse, Silke- og Klædekræmmer Claudi Rosset, der, efter i en Del Aar aarlig at have understøttet Hospitalet med 1000 Rdl., ved Testament skænkede det hele sin dengang meget betydelige Formue, nemlig 41,000 Rdl. Dette Legat, hvis Fundats er dateret 1ste August 1766 gjorde det muligt for Fattigvæsenet at forlade Hospitalets forfaldne Rygninger og tilbagekjøbe Ladegaarden af Landmilitairetaten, som brugte den til Krigshospital. Da Hospitalet var flyttet herhen, blev det indrettet til at omfatte 3 Klasser af Syge: Afsindige og Idioter, Almisselemmer med ulægelige Sygdomme og veneriske Patienter. Det er tvivlsomt, hvorvidt Flytningen har forbedret dets indre Tilstand, thi alt 20 Aar efter (1788) skildrer Riegels denne som meget ussel, og omsider fandt Regeringen sig foranlediget til (1794) at nedsætte en Commission, som skulde undersøge, hvorledes Hospitalets Midler bedst lode sig anvende, navnlig til Sindssyges Pleie og Helbredelse. Commissionen brugte 8 Aar til denne Undersøgelse; først 1802 indkom dens Betænkning, som foreslog Opførelsen af en ny egenlig Hospitalsbygning (Curhus); men 6 Aar derefter havde man endnu Ikke begyndt paa denne, da Kjøbenhavns Beleiring og Bombardement 1807 medførte Ladegaardens fuldstændige Ødelæggelse og Lemmernes foreløbige Flytning til Frederiksborg og Frederiksværk. Efter Fjendens Bortgang bleve de vel flyttede tilbage til Ladegaarden, men Tanken om at bygge der blev nu opgiven, fordi man tænkte paa at udvide Fæstningsværkerne hinsides Søerne; man fattede da den meget heldigere Plan, at flytte Anstalten bort fra Byen til Hovedgaarden Bistrup ved Roeskilde.
Denne Gaard, der med tilliggende Gods havde tilhørt Bisperne i Roeskilde, og efter Reformationen var bleven inddragen under Kronen, var tilligemed Godset bleven skænket Kjøbenhavns Stad til Løn for dens Troskab af Kong Frederik den Tredie, men da man efter Branden 1796 trængte til Penge, var selve Hovedgaarden bleven solgt for 36,000 Rdl. Da den ifølge sin Beliggenhed og sine mange og gode Bygninger ansaaes særdeles vel skikket til der at anlægge det nye Hospital, blev den 1808 kjøbt tilbage for omtr. 100,000 Rdl. Det gik imidlertid, som saa ofte med Staden Kjøbenhavns Arbejder, ikke synderlig rask med det nye Anlæg. Uagtet Hovedbygningen var ny, og det kun behøvedes at opføre to Fløie til denne og indrette de tilstedeværende Ladegaardsbygninger, medgik der dog 8 Aar endnu, inden Hospitalet flyttedes derud, og da var kun den ene af de nye Fløie færdig. Denne og Hovedbygningen anvendtes nu til Sindssygeanstalt, og Lemmerne (uhelbredelige Sindssyge, Idioter, Vanføre osv., thi de veneriske Patienter vare alt 1808 flyttede til Almindeligt Hospital), bleve anbragte i en Del af Ladegaarden. Samtidig fik Stiftelsen sin første egne Læge, nemlig J. B. Seidelin. Fra 1816 begynder altsaa Sanct Hans Hospitals Virksomhed som Sindssygehospital. Dets Bestyrelse, Fattigdirectionen, var overordenlig tilfreds med det som saadant, men saaledes som Tilstanden udviklede sig, var den dog langtfra god. For det Første vare Bygningerne og deres Indretning meget mangelfulde, og Hospital overfyldtes aldeles, medens Fattigdirectionen brugte 10 Aar til at tilbygge den manglende Fløj; dernæst lod Bestyrelsen, navnlig Directionen selv, ved sin Talrighed og sine andre Opgaver, overmaade meget tilbage at ønske, og endelig var det Lægesystem, der bragtes i Anvendelse, det saakaldte psychiske, der her gjennemførtes med særegen Haardhed, ganske fejlagtigt, hvortil endnu kom idelig Competencestrid og gjensidige Rivninger mellem Lægen og den ham sideordnede Inspecteur. Disse Forhold foranledigede atter Regeringen til at anordne en Undersøgelse, som udførtes af Generalprocureur A. S. Ørsted, men skjønt den førte til Afhjælpning af adskillige Mangler, blev Tilstanden i det Hele dog ikke meget bedre. Nye Klager over Lægens tyranniske Forhold mod de Syge, som dog vare noget overdrevne, bevægede Regeringen til atter at gribe ind , og denne Gang alvorligere. En kgl. Gommission nedsattes 1830 til at undersøge Anstalten. Efter dens Indstilling blev Overlæge Seidelin afskediget i Naade, begge de yngre Læger, der havde ligget i Strid med barn ligesom lnspecteuren, fjernedes, og Fattigdirectionen alvorlig irettesat, fordi den havde forsømt at føre det fornødne Tilsyn. Dernæst foranledigede Directionen nogle Forandringer i Oekonomien, men dens Hovedopgave: at gjøre Forslag til en forandret Organisation og Udvidelse af Hospitalet, saa at det kunde blive Helbredelsesanstalt for hele Riget, trak, som sædvanligt med vore kongelige Commissioner, i Langdrag. Først efter 10 Aars Overvejelser kom Commissionen til det Resultat, at den ikke kunde løse denne Opgave, fordi St. Hans Hospital var en særlig kjøbenhavnsk Stiftelse, som maatte forblive hos Communen. Denne Indstilling bifaldtes ved en allerhøjeste Resolution af 7de Juli 1840, som paalagde Cancelliet at indhente Fattigdirectionens Betænkning om Stiftelsens Udvidelse. Fattigdirectionen brugte 9 Aar til at afgive en Betænkning, der indeholdt ligesaa mange forskjellige Meninger, som Directionen talte Medlemmer. Da imidlertid Overfyldningen var voxet over alle Grændser, saa at en Reform var uopsættelig, og Sagens Drøftelse i Pressen havde forberedt en fornuftig Afgjørelse, tog Borgerrepræsentantskabet den i sin Haand, og et nedsat Udvalg kom i Marts 1851 enstemmig til følgende Resultat: at der skulde opføres et nyt Kurhus for 120 Afsindige; at det daværende Kurhus og Lemmestiftelsen skulde omdannes til Pleiestiftelse for 300 Afsindige; at alle Ikke-Afsindige skulde fjernes; at Stiftelsen fra Fattigvæsenet skulde gaae over til en særlig communal Bestyrelse, samt endelig at en af Communalbestyrelsen nedsat Comitee skulde tilvejebringe Forslag dels til de nye Bygningers Opførelse og de gamles Omdannelse, dels til Ordning af Stiftelsens fremtidige Bestyrelse og Oekonomi. Disse Beslutninger bifaldtes 14de Oct s. A. af Kongen, Comiteen valgtes, afdøde Bindesbølls Tegninger og Overslag til de nye Bygninger vandt den udsatte Pris, men Uenighed med ham om nogle Ændringer i Planen foranledigede, at Udførelsen overdroges Professor Friis under Tilsyn af nuværende Borgemester Holm og Borgerrepræsentanterne T. Lund og Kayser. Arbeidet begyndte 1854, og i Juli 1860 toges de nye Bygninger i Brug. Den anden Del af sit Hverv fik Comiteen ikke udført, men dette overdroges nysnævnte Aar til Borgemesteren for 2den Afdeling, som nu overtog Anstaltens Bestyrelse. Omkostningerne ved Opførelsen og Monteringen af Bygningerne udgjorde 434,000 Rdl., derfor stilledes yderligere Nybygninger i Bero, da Overfyldningen foreløbig var ophørt og Pleiestiftelsen ved at deles i to Afdelinger kunde rummes i de tilstedeværende Localer. Fruentimmerafdelingen er imidlertid siden tiltagen saa stærkt, at Overfyldning nu atter staaer for Døren.
Af de statistiske Meddelelser, som ledsage den historiske Oversigt, have naturligvis de størst Interesse, som gjælde de 6 sidste Aar, i hvilke Hospitalet har virket udelukkende som Sindssygeanstalt. Det begyndte Aaret 1861 med 460 Syge og ved Udgangen af 1866 fandtes der 464. Der indkom i disse Aar i Alt 542 , Afgangen har været fra 100 til 120 aarlig. Af de Udgaaede ere 169 helbredede, 136 uhelbredede og 233 (deriblandt mange gamle Lemmer) døde. Af de Indkomne ere lidt over 31 pCt. helbredede. Ved Udgangen af 1818 fandtes i Hospitalet 168 sindssyge Kjøbenhavnere; Byens Indbyggertal var da 101,000, og allsaa var 1,504 af hvert Tusinde afsindig. Ved Udgangen af 1866 var derimod 452 sindssyge Kjøbenhavnere i Hospitalet; anslaaes Byens Folkemængde nu til 160,000, saa er der 2,825 af hvert Tusinde paa Bistrup. Med andre Ord: medens Byens Folkemængde er forøget med en Halvdel, er de Afsindiges Tal næsten steget til det Tredobbelte. Aarsagen hertil er imidlertid formentlig at søge deri, at mange saadanne Afsindige, der tidligere enten forbleve i Hjemmet eller pleiedes af Private, nu sendes til Hospitalet.
Sanct Hans Hospitals Formue, der grundlagdes ved Claudi Rosses ovennævnte Gave bestaaer af 72 Legater, hvoraf de fleste ere smaa men nogle betydelige; det mindste er 8 Rdl. 88 Sk., det største 203,408. 1 Alt have de udgjort over 760,000 Rdl., men ved Pengeforandringen 1813 formindskedes de betydelig og en Del af Formuen er forbrugt til Bistrupgaards Erhvervelse og det ældre Hospitals Opførelse. De tilbageværende Legater udgjøre nu 416,000 Rdl., der ere anbragte i Obligationer paa en ringe Sum nær.
Sanct Hans Hospitals Historie giver et glædeligt Billede af Fremskridt i Humanitet og Omsorg for de Ulykkelige, der miste deres Forstand, men det giver et sørgeligt Billede af den communale Bestyrelse næsten lige ned til Nutiden. Statens Bestyrelse har imidlertid i samme Periode heller ingenlunde været exemplarisk; de samme Svagheder, hvoraf den led, og hvoraf en høist utrolig Træghed og Langsomhed i Bevægelsen var en af de mest fremtrædende, maatte naturligvis ogsaa afsætte sig i de stedlige Bestyrelser.
(Fædrelandet 1. august 1866)
Paa Bidstrupgaard feiredes igaar en Fest til Minde om St. Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses Bestaaen i 100 Aar og Hospitalets Virksomhed som Sindssygeanstalt paa Bidstrupgaard i 50 Aar, i hvilken Anledning derhos Kjøbenhavns Magistrat har besørget Udgivelsen af et af Reservelæge ved Hospitalet C. A. Gad forfattet og særdeles smukt udstyret Mindeskrift, der meddeler Oplysninger om St. Hans Hospitals Historie før Overflytningen til Bidstrupgaard, om Bidstrupgaards ældre Historie og Indretning til Hospital, om St. Hans Hospital paa Bidstrupgaard fra 1816 til 1866, om Bevægelsen i St. Hans Hospital i samme Tidsrum, om St. Hans Hospitals økonomiske Forhold, og om St. Hans Hospitals Administration. Mindeskriftet ledsages af 9 Tavler: Fugleperspektiv af st. Hans Hospital og Omegn, Prospecter af St. Hans Hospitals Bygninger, Kort over Bidstrupgaard og Omegn, Situationsplan af St. Hans Hospital, samt 5 Grundplaner.
Da Hospitalet ved Midten af det forrige Aarhundrede befandt sig i en meget maadelig økonomisk forfatning, fandt det en Velgjører i den fra Udlandet indvandrede Silke- og Klædekræmmer Claudi Rosset, der sent i længere Tid understøttede Hospitalet med 1000 Rd. aarlig og tilsidst i sit Testamente skiænkede det sin hele, for den Tid betydelige formue, 41.000 Rd. Fundatsen for denne Gave er dateret den 1ste August 1766. Ved denne Hjælp blev Hospitalet sat istand til at tilbagekjøbe Ladegaarden, der oprindelig var skjænket det af Kong Hans, men senere solgt til Christian den fjerde, og som nu tilhørte Militairetaten, og Hospitalet blev nu indrettet for 3 Klasser af Syge: Afsindige og Idioter, Almisselemmcr med incurable Sygdomme og syphilitiske Patienter. Nogen varig forbedring i Hospitalets indre Tilstand synes imidlertid ikke at være indtraadt; thi 1794 fandt Regjeringen det nødvendigt at nedsætte en kommission til at undersøge, hvorledes Hospitalets Midler bedst lode sig anvende. Denne Commission udgav sin Betænkning 1802, men inden man, efter 5 Aars Forløb, havde begyndt paa at iværksætte dens forslag til Opførelse af et nyt Cuurhuus, blev det ved Ladegaardens Ødelæggelse under Krigsforholdene 1807 nødvendigt at flytte Patienterne til Frederiksberg og Frederiksværk. Efter Tilbageflytningen opgav man Tanken om at bygge paa Ladegaardens Grund og besluttede definitivt at flytte Hospitalet bort fra Kjøbenhavns Nærhed til Bidstrupgaards Hovedgaard, der i sin Tid med tililende Gods var bleven skjænket til Kjøbenhavn af Frederik III. Hovedgaarden var bleven bortsolgt efter Branden, men blev nu gjenerhvervet og, efter 8 Aars Forberedelser, tagen i Brug som Sindssygeanstalt, med sin først egne Læge, den for nogle Aar siden som Distriktslæge i Roskilde afdøde J. H. Seidelin. Overflytningen fandt Sted 1816. Samtidig fik Lemmeafdelingen Plads i en Del af Bidstrups Ladegaard, medens de syphilitiske Patienter allerede fra 1808 af vare henviste il Almindeligt Hospital. Hele Anstalten stod under Bestyrelse af Direktionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen. Tilstanden paa Stiftelsen gav gjentagne Gange Anledning til Klager og foranledigede tvende af Regjeringen anordnede Undersøgelser, af hvilke den sidste, 1830, endte med, at Overlægen, der beskyldtes for, i Anvendelsen af den da almindelig anerkjendte Lægemethode, (der gik ud paa at Sindsygdommen væsentlig var et moralsk Onde), at have udvist en noget overdreven Strenghed mod Patienterne, og som derhos laa i jevnlig Competencestriid med Directionen og Inspecteuren, afskedigedes i Naade og med Pension. Reservelægen og Candidaten fjernedes, og Directionen irettesattes for Mangel paa tilstrækkelig Tilsyn. Da Cuurhusets Overfyldning i Aarenes Løb havde gjort en Reform absolut nødvendig, tog Borgerrepræsentationen i 1851 initiativet til en saadan. De af den gjorte forslag blev under 14de Octbr. f. A. bifaldne af Hs. M. Kongen og gik i det Væsentlige ud paa Opførelsen af et nyt Cuurhuus for 120 Patienter og Indretningen af det gamle Cuurhuus samt af Lemmestiftelsen til en Pleiestiftelse for 300 Afsindige, idet alle andre Lemmer skulde fjernes. Bindesbøl gjorde Tegningen til det nye Cuurhuus, hvis Udstyrelse blev overdragen til Professor Friis under Tilsyn af nuværende Borgmester Holm samt Borgerrepræsentanterne T. Lund og Kayser. Byggearbeiderne paabegyndtes 1854 og vare 1860 saaledes fuldendte, at de nye Lokaler kunde tages i Brug. Omkostningerne udgjorde 434.000 Rd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. august 1866).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar