Cholera paa Sankt Thomas. (Efterskrift til Politivennen)

 FORHANDLINGER I COLONIALRAADET FOR ST. CROIX.

Löverdag den 22de December 1866, Middag Kl. 12, holdt Colonial Raadet et overordentligt Möde i Anledning af den i Mödet den 17de dennes fattede Beslutning, i en Addresse til Colonial Raadet for St. Thomas og St. Jan at udtale sin Beklagelse over den St. Thomas Commune overgaaede Ulykke ved de der herskende Epidemier, navnlig Cholera og Guulfeber.

Af Medlemmerne var 1ste Medlem for Frederiksteds By (Sarauw) fraværende paa Grund af Forretninger.

Protokollen for forrige Möde oplæstes, hvorefter Formanden foranstaltede oplæst fölgende Udkast til Addressen :

"Colonialraadet for St. Croix har i Mödet den 17de dennes eenstemmigen fattet Beslutning om, at udtale for St. Thomæ Commune sin dybe Beklagelse over den Ulykke, hvoraf den sidstnævnte Öe i denne Tid er hjemsögt, og idet vi nu bringe denne Beslutning til Udförelse, tillade vi os at erklære, at vi derved kun opfylde et Önske, der næres af alle denne Öes Indvaanere.

Det er ikke blot almindelig Medfölelse ved en overordentlig Tilskikkelse, eller Öernes nære Beliggenhed, som har fremkaldt denne Raadets Beslutning, men der existerer et nært Slægtskabsforhold mellem St. Thomas og St. Croix, som indeholder en særlig Opfordring til Raadets Henvendelse i denne Anledning til Colonialraadet for St. Thomas med St. Jan.

Öerne have fra deres förste Tilblivelse som civiliserede Samfund levet og blomstret under den samme milde Regjering, de samme retfærdige Love. I en stor Deel af denne Periode have de i Forening nydt en overordentlig Grad af materiel Velvære, og om end denne Velvære for St. Croix's Vedkommende ved Omstændighedernes Magt er bleven meget forringet, glæde vi os dog ved at være Vidne til Handelens og Skibsfartens fortsatte Vedbliven og Udvidelse paa St. Thomas, og vi see i hvert Symptom, der kunde opfattes som et Varsel om dens Aftagen, et Onde der ogsaa vedrörer os. Naar vi da tillige betragte de mangfoldige Baand hvorved commercielle Interesser, personlige Bekjendtskaber og Familie-Forbindelser knytte saa mange af Indvaanerne paa den ene Öe til Beboerne paa den anden, naar vi kalde tilbage i Erindring den Redebonhed hvormed St. Thomæ Indvaanere ved hvert Uheld, der har rammet St. Croix, ere komne os til Hjelp,- vi ville her kun nævne Urolighederne i 1848, og den i dette Aar i Christiansted stedfundne Ildebrand,- vilde det være unaturligt om vi ikke dybt rörtes ved Tabet af Hundreder af Menneskeliv, Forretningernes Standsning og Indskrænkning af Forsyningen med Livsfornödenheder, der fölge af tre Epidemiers Rasen paa samme Tid, og det bliver Raadets Pligt at udtrykke hine Sympathiens og taknemmelig Erindrings Fölelser i Ord.

Om det vil lykkes denne Commune, ved de trufne Forsigtighedsregler, med den Almægtiges Bistand, at undgaae Choleraens Udbredelse hertil, kan endnu Ingen sige; men vi bede Indvaanerne paa St. Thomas at vaere forsikkrede om, at vi, uden Hensyn til vor egen Skjæbne, nære det oprigtige Önske, at Tiden for Epidemiernes Ophör der nu maa være naaet, og at fordobblet Liv og Virksomhed i alle Forretningsgrene maa fölge paa den nuværende Standsning."

Addressen blev eenstemmigen vedtagen, hvorpaa Raadet anmodede Formanden om at foranstalte den fremsendt til sin Bestemmelse.

- - -

(St. Croix Avis 15. januar 1867).

I perioden 1850-1869 omkom 1.569 personer på St. Thomas og St. Jan af gul feber. På St. Croix 149. Store epidemier var der også i 1852, 1853, 1855, 1856, 1857, 1858, 1859, 1860, 1864 og 1865. Og de vedvarede i 1869, 1870, 1878 pg 1885. 

Ved udgangen af januar 1867 hvor epidemien var aftagende, var 797 døde af kolera i St. Thomas by, og kolerahospitalerne blev lukket.

Blandt den fattigste del af befolkningen blev bekæmpelsen af epidemien vanskeliggjort på grund af mangel på læger og dyre lægehonorarer. I byen St. Thomas var der til en befolkning på mellem 12 og 13.000 indbyggere 6 læger. Mange der fik lægetilsyn, havde ikke råd til medicin. Der blev ikke gjort meget, for ikke at sige intet for de efterladte efter koleraofrene (børn, enker osv.).

Den 29. oktober 1867 blev St. Thomas ramt af en orkan, hvorved 70 skibe gik under og over 500 mennesker omkom. Dette sammen med et ry som et usundt sted betød en voldsom nedgang i handelslivet. Skibsfarten gik i stedet over Bridgetown på Barbados. Befolkningstallet faldt fra 40.955 i 1840 over 33.763 i 1880 til 30.527 i 1901.