En Enkemand, som hele Sommeren havde vist megen Omhyggelighed for at pynte og vedligeholde sin afdøde Kones Gravsted paa Assistenskirkegaard, blev i Torsdags ubehagelig overrasket ved at se, at to af de smukkeste Planter paa Graven var stjaalet. I en fortrædelig Stemning gik han i nogen Tid om paa Kirkegaarden for at se efter de borttagne Planter, og omsider lykkedes det ham også at opdage disse, som nu vare plantede paa en Grav, der nylig var gjort istand. Ved at forespørge hos nogle af de Folk, som søge Fortjeneste paa Kirkegaarden ved at istandsætte og vedligeholde Gravsteder, fik han at vide, at det Gravsted, hvorpaa han havde fundet sine Planter, blev passet af en anden af de saakaldte private Kirkegaardsmænd, hvis Navn de vel ikke vidste, men som de dog kunde beskrive temmelig nøie. Den Bestjaalne var saa heldig snart at træffe den Mand, paa hvem Beskrivelsen passede, og han gjorde da uden Videre denne det Spørgsmaal, om han ikke passede det Gravsted, paa hvilket Planterne nu stod. Da han bekræftede dette, foregav den Bestjaalne, at han havde søgt ham for at give ham Noget for de Planter han nylig havde plantet paa Graven, men da Kirkegaardsmanden bekræftede, at han nylig havde plantet de omspurgte Planter paa Graven og var villig til at modtage Dusøren, greb den Bestjaalne fat i ham og opfordrede ham til at følge med til Politistationen, idet han beskyldte ham for, at han havde stjaalet Planterne. I det første Øieblik anstillede kirkegaardsmanden sig høist forbauset, men da han mærkede, at den Bestjaalne var sikker i sin Sag, vedgik han, at han havde stjaalet begge Planterne paa en anden Grav. Han bad imidlertid saa længe for sig, at den Bestjaalne tiIsidst lod sig røre af hans Bønner og afstod fra at bringe ham til Stationen, imod at han ufortøvet maatte kjøbe to andre Blomsterplanter og plante dem paa den Grav, hvorfra han havde tilvendt sig de andre. Graveren, som var bleven bekjendt med det Passerede, erklærede imidlertid paa det Bestemteste, at han under ingen Omstændigheder kunde lade Sagen gaa saaledes hen, men maatte melde den til Politiet, og forsaavidt han har holdt Ord, er det at vente, at den vedkommende Kirkegardsmand vil faa en velfortjene Straf til Advarsel for Udøverne af de mange frække Tyverier fra Gravsteder, som stadig forekomme.
(Dags-Telegraphen (København) 3. august 1868).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar