Sammenstyrtning af en Bygning. Igaar Eftermiddags imellem Kl. 9-10 styrtede med et betydeligt Brag Midtpartiet i ca. 15 Alens Brede sammen af den Etatsraad Tutein tilhørende, saakaldte "Grynmølle", en stor gammel Bygning paa Christianshavn for Enden af strandgade med Facade ud til den smalle Kanal, hvorfra Færgefarten fra Christianshavn foregaaer. Bygningen afbenyttedes som Pakhus for Sukker, Korn, Hørfrø osv, og det antages, at Sammenstyrtningen er foranlediget ved, at der har været lagt for mange Varer paa Lofterne, hvis Bjælker maa forudsættes at have lidt af Alderdomssvaghed. En Del af den nedstyrtede Bygning er falden ud i Kanalen og har spærret Færgefarten, men, efter hvad der vides, skal heldigvis Ingen være kommen til Skade, hvilket kun skyldes den Omstændighed, at Folkene, som vare beskæftigede i Bygningen, et Øieblik i Forvejen vare gaaede til Frokost med Undtagelse af en enkelt Mand, der reddede sig selv ved at gribe fat i et Heiseapparat. To Kulpramme uden Folk ombord, som laa i Kanalen, bleve knuste af den nedstyrtende Masse, hvoraf en Del faldt ud i Vandet, medens Resten udgjør et fuldstændigt Kaos af de forskjellige Varer blandede med Mur- og Træværksstumperne. Værdien af de beskadigcde Varer - Kornet og Frøet ligge naturligvis blandede mellem hinanden, og en Del af Sukkeret er ogsaa ødelagt - anslaaes til over 100,000 Rd de tilhørte Etatsraad Holmblad, Oliemøller Olsen, Etatsraad Puggaard, Sukkerraffinaderiet "Phønix" og Grosserer Dyrlund. Der blev hurtigst mulig efter Sammenstyrtningen taget fat paa at afstive den endnu staaende Del af Bygningen, og før man er bleven færdig hermed, vil det ikke være muligt at anstille nogen nærmere Undersøgelse, som kunde lede til Opdagelse af hvad der har foranlediget Sammenstyrtningen.
(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1868)
Sammenstyrtning af et Pakhuus
Igaar Formiddags er der hændet en heldigviis sjelden Ulykke, idet en Deel af et betydeligt Pakhuus er styrtet sammen. Pakhuset, som tilhører Hr. Tutein, er bekjendt under Navnet "Den gamle Grynmølle" og er beliggende paa Christianshavn imellem Strandgade og Havnen paa den ene Side, Kanalen foran Vilders Plads og Dokken paa den anden Side. Omtrent Klokken 10 hørtes et stærkt Brag, et Par Heste, der havde holdt med en Vogn i den aabne Port, kom galopperende, og en Røgsky som af en voldsom Brand slog iveiret. Det var Midtpartiet af Pakhuset, der var styrtet sammen, og Røgskyen var den Støvmasse, der hævede sig fra Ruinerne. - Ved den begyndende Bragen vare Hestene blevne flye og vare løbne, hvorved de slap med Livet. Af Mennesker vare til Lykke Ingen komne til Skade; den eneste Mand, der befandt sig i den sammenstyrtede Deel af Bygningen, frelste sig ved med stor Aandsnærværelse at gribe fat i et Heiseapparat og reddedes derfra gjennem en Dør.
Det Skue, som Bygningen frembød, efterat Ulykken var passeret, var i høi Grad ejendommeligt. Der var paa dens syv Lofter samlet Varer, som repræsenterede betydelige Værdier, efter Sigende 4-600,000 Rdl., deels Raps og Hørfrø, tilhørende Etatsraad Holmblad og Oliemøller Olsen, deels Korn, tilhørende Grosserer Dyrlund, deels et meget stolt Parti Raasukker, tilhørende Sukkerraffinaderiet "Phønix". Paa begge Sider af Bygningen vare disse Varer væltede ud. Sukkerkister laae ophobede imellem Bjælker og Muursteen, et Bjerg af Hørfrø og Korn, blandede imellem hinanden, taarnede sig op i Kanalen, hvor et Par Pramme med Steenkul, der havde henligget udfor Pakhuset, vare knuste af de nedstyrtende Mure, og medens paa de tilbagestaaende Dele af Bygningen Bjælker ragede ud i Luften, saae man Lofterne til begge Sider fyldte med Hørfrø, Raps og Sukkerkister. Af Bygningens Midtparti stod endnu en Deel af Ydermuren paa den vestlige Side, men bøiet ud i en stor Bule, og af de to Endepartier syntes navnlig det, der vender ud imod Havnen, brøstfældigt, for ikke at sige faldefærdigt. Lofterne vare bøjede under den paa dem hvilende Vægt, og de Bjælker, der vare synlige, syntes for en Deel saa medtagne af Tidens Tand, at man ganske naturlig frygtede, at en yderligere Sammenstyrtning vilde følge efter, hvorfor man foreløbig ikke vovede at søge tilvejebragt Orden i det Kaos, som Ruinerne frembød.
Hvad Aarsagen har været til det Passerede, vides vel endnu ikke med Bestemthed, men saavidt man kan skjønne, har baade Bygningens egen skrøbelige Beskaffenhed og Overfyldning af Lofterne bidraget til Sammenstyrtningen. Naturligviis lides der ikke ringe Tab ved Ødelæggelsen saavel af Sukker svin af Korn og Frø, selv om det lykkes uden Uheld al bringe Varerne ud af de tilbagestaaende Dele af Bygningen og ved Rydning af Ruinerne at redde idetmindste en Deel af de Varer, der nu ligge sammenhobede imellem Bjælker og Muursteen.
(Dagbladet (København) 2. oktober 1868)
Et revnet Hus. Lige efter Sammenstyrtningen af Pakhuset paa Vilders Plads er en anden lignende Begivenhed lndtruffen, der næsten er af en endnu mere foruroligende Karakter. En nyopført, endnu ikke ganske færdig Bygning, som ligger paa den saakaldte Mosendals Grund ved Siden af Fattiggaarden, paa det Sted, hvor Jernbanen fra Søerne dreier ind bag denne, er i disse Dage pludselige begyndt at synke i begge Ender og har staaet flere dybe Revner. Det har derfor været nødvendigt at udgrave Jorden saavel indvendig som udvendig for ved Nedramning af Pæle at søge at støtte Huset. Man antager, at Aarsagen til Synkningen væsentlig hidrører fra Grundens sumpede Beskaffenhed, og Feilen er altsaa den, at man overhovedet har tilladt at bygge paa denne Grund. Den skete Begivenhed er et nyt og talende Bevis for Nødvendigheden af Opsyn med Bygningerne udenfor Kjøbenhavn f. Ex. ved et Byggepoliti. Mange mene, at det er et Under, at der ingen Ulykke er skeet ved denne Leilighed, men det forekommer os, at det bør undersøges, om Faren for en Sammenstyrtning er hævet. Ved den idelige Passage af Jernbanetog frem og tilbage forbi Stedet sættes Jorden i en rystende Bevægelse, der let kan give Anledning til en Gjentagelse af Synkningen. Fordi det engang er gaaet af uden Ulykkestilfælde, er man ikke fremtidig garanteret mod disse. Eiendommen ligger paa et Sted, hvor mangfoldige Mennesker daglig passere frem og tilbage, hvor Jernbanen stadig kjører forbi, og den vil rimeligvis om faa Maaneder være beboet. Der er derfor al Anledning til itide nøie at undersøge Muligheden af en slig Begivenheds Gjentsgelse og i saa Tilfælde træffe de fornødne Foranstaltninger derimod.
(Dags-Telegraphen (København) 16. oktober 1868)
Mosendal lå mellem nutidens Vodroffsvej (omtrent nr. 61) og Rosenørns Alle, vest for Ladegården.
Dykkerdampskibet "Øresund" blev sat til at optage hørfrø, sukkerkister samt de to pramme som var fyldt med kul. Begivenheden blev foreviget i en revyvise på Salon Imperial ("Imperialen") i Boldhusgade:
Et Hus der faldt,
Har man fortalt,
Nylig i Vandet med Et og Alt.
Sukker og Rom var der blandt Andet,
Som at der gik lige tilbunds,
Og da det blev blandet med Vandet,
Hele Kanalen flød saa med Punsch.
Tra la la,
Der skal vi ha,
Der skal vi ha' os et Bæger fra.
(Dagens Nyheder 6. december 1868)
I starten af november 1868 var bolværket ved at være sat i stand. Et mindre sammenskred skete ud for Burmeister & Wains fabriksbygning den 7. november. Årsagen blev angivet til presset fra en mængde mursten som var stablet på bolværket, dettes bræstfældige tilstand og uddybningen af kanalen ud for stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar