- Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten:
Efter at alle Guldsmede heri Staden, ifølge indløbne Anmeldelser, af Politiet vare blevne underrettede om, at en Dame gik omkring og forsøgte paa bedragersk Maade at faae udleveret Guldbrocher, under Foregivende af at have indleveret saadanne til Reparation, og derhos anmodede om at have deres Opmærksomhed henvendt paa hende, meldte en paa kongens Nytorv boende Guldsmed, at en saadan Dame tvende Gange havde været hos ham for at faae udleveret en Guldbroche, som hun foregav selv at have indleveret til Reparation under Navnet Petersen. Da den ommeldte Guldsmed ikke i Øieblikket var vis paa, om han virkelig havde en saadan Brosche til Reparation, gjorde han en Undskyldning for Damen, som efter Aftale skulde komme igjen. Da hun atter indfandt sig, satte Guldsmeden hende paa Prøve ved at forevise hende en aldeles ny Broche, hvilken hun gjenkjendte som sig tilhørende og som den af hende omspurgte; men medens han i den Anledning opholdt hende med Snak, blev der sendt Bud eller en Politibetjent, som strax bragte Damen til Politistationen.
Den Anholdte Laura Severine Lind tilstod sig strax skyldig i dette og flere lignende Bedragerier, idet hun vedgik, at hun i Løbet af de sidste 2 Maaneder havde fravendt 6 forskjellige Guldsmede heri Staden 5 i Alt til 35 Rdl. vurderede Guldbrocher under Foregivende af, al hun havde indleveret saadanne til Reparation , ligesom det ogsaa blev oplyst, at hun foruden hos den ovenanførte havde hos 6 andre Guldsmede forsøgt paa lignende Maade at faae Brocher udleverede.
Det blev ligeledes oplyst, at Arrestantinden uden vedkommende Eieres Vidende og Villie havde pantsat nogle hende til Brug betroede Gang- og Sengklæder, der vare vurderede til 54 Rdl. 48 Sk., samt en hende til Syning leveret Frakke af Værdi 3 Rdl.
Arrestantinden, der er 29 Aar gammel og tidligere straffet for Tyveri, blev ved Criminal- og Politirettens Dom anseet efter Straffelovens §§ 251 og 253 saml efter § 46 sammenholdt med førstnævnte med 6 Gange 6 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
(Fædrelandet 1. september 1868)
Industrielt Fruentimmer. Omtrent for et halvt Aar siden blev det 29aarige, tidligere straffede Fruentimmer Laura Severine Lund ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret anseet med en Straf af 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for Bedrageri, idet hun var bleven overbevist om, at hun i Løbet af 2 Maareder havde fravendt 5 forskjellige Guldsmede her i Staden fem til ialt 35 Rd. vurderede Guldbroscher under Foregivende af, at hun havde indleveret saadanne til Reparation, og hos syv andre Guldsmede paa lignende Maade forsøgte at faa Broscher udleverede. I December Maaned f. A. anmeldte en i Borgergade boende Marskandiser paa søndre Birks Politikammer, at han nogle Dage forinden til en Jomfru Petersen havde udleiet en Silkekjole. Han bragte dem personlig til hendes Logis i Schowsgade og modtog der den akkorderede Leie, men da han atter vilde afhente den, fik han at orde, at hun samme Dag, hun fik Kjolen, som hun foregav at skulde benytte til sit Bryllup, var bortflyttet, og at hun der havde kaldt sig Olga Lind. Den ene Anmeldelse efter den anden indløb nu i Løbet af faa Dage fra Marskandisere, hos hvem hun havde leiet Sengklæder og Gangklæder, ligesom en i Læderstræde boende Enkefrue anmeldte, at et Fruentimmmer af det opgivne Navn i nogen Tid havde beboet et Kvistværelse hos hende, men en skjøn Dag havde gjort sig usynlig, medtagende de hende til Brug leverede Sengklæder. Kort efter biev Laura Severine Lund, paa hvem Mistanken faldt, anholdt, og hun tilstod da ogsaa, at hun havde begaaet alle de hende paasigtede Forbrydelser. Gjenstandene havde hun Pantsat de samme Dage, hvorpaa hun havde tilvendt sig dem. Hun dømtes vcd søndre Birks Extra et til 8 Maaneders Forbedringshusarbeide.
(Dags-Telegraphen_(København) 8. februar 1869).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar