Ved at sammenligne oplysninger fra en slægtsforskningsside med avisartikler kan man med nogen sandsynlighed udlede nedenstående om Dorthea Vilhelmine Svendsen.
Ifølge slægsforskningssiden var hun datter af nedenstående Ane Kathrine Carstensen (1809-1860?), født i København i Den Kongelige Fødselsstiftelse den 8. april 1809. Faderen var Niels Svendsen født i Svindinge sogn i Svendborg amt den 20. december 1804. Faderen døde 1819. Niels Svendsen vedkendte sig faderskabet til en drengen Christian Nielsen 26. april 1827. Moderen var Karen Christensdatter af Tved Mark. Ane Kathrines søster Anne Margrethe Carstensen døde på Fødselsstiftelsen 19. juli 1828 som følge af komplikationer i forbindelse med en fødsel.
I 1827 stillede Niels Svendsen for en mand der betalte ham for ikke selv at skulle møde i hæren. På et tidspunkt mellem 1830 og 1831 rejste Niels til København. Her giftede han sig før 1834 med Ane Kathrine Carstensen. Sammen fik de en del børn:
i Aabenraa 237 fik de20. marts 1834 Dorthea Vilhelmine Svendsen. Hun var opkaldt efter sin farmor Dorthea Jensdatter, fra Svindinge. Ved konfirmationen i 1848 fik hun af præsten karaktererne God for kundskaber og Meget god for opførsel.
Mellem marts 1834 og maj 1835 flyttede familien til Springgade 53 i København og fik 1835 Jens Peter Emil Svendsen der kun blev knap 5 måneder gammel.
Mellem juni 1835 og oktober 1835 flyttede de til Aabenraa 215 og mellem oktober 1835 og august 1838 til Borgergade 103 i København. Her fik de 8. august 1838 Emma Christine Svendsen. Hun døde 22. september 1839. I 1840 fik de Emma Nielsine Svendsen, opkaldt efter sin afdøde søster. Hun blev senere tjenestepige forskellige steder. 19 år gammel og ledig blev hun indskrevet som offentlig fruentimmer i september og oktober 1860 på Borgergade 70. Herfra deserterede hun 26. oktober 1860 og blev den 17. november 1860 tjenestepige hos smeden Petersen i Brøndbyøster. Oktober til december 1862 blev hun atter indskrevet som fruentimmer. Hun var ikke tidligere straffet.
I 1840 havde de plejesønnen Jens Peder Conrat Karstensen der dengang var 17 år. Mellem sommeren 1840 og maj 1842 flyttede familien Niels Svendsen fra Borgergade 103 til Gammelmønt 148 i København. Her fik de Carl Theodor Svendsen (1842-1866).
Familien flyttede til Store Helliggeist Stræde 144, kælderen i København mellem maj 1842 og februar 1844. Her fik de 19. februar 1844 Emilie Severine Jensine Svendsen. I 1860 blev hun omtalt som offentlig fruentimmer ligesom hendes 4 år ældre søster. Familien havde en 19-årig tjenestepige Johanne Esbensen. De fik 20. december 1845 Andreas Julius Hannibal Svendsen.
Mellem marts 1846 og juli 1848 flyttede familien til Klosterstræde 89. Niels Svendsens mor Dorthe Jensdatter døde som 83-årig den 19. februar 1848 i Oure sogn på Fyn. Hun havde været blind i nogle år og fattiglem. En husmand Hansen der var gift med Maren Svendsdatter, en søster til Niels Svendsen havde taget sig af hende de sidste få år i livet. Der var ikke arve. Så måske fik Niels ikke besked om dødsfaldet. Parret fik 16. juli 1848 Sophie Concordia Amanda Svendsen.
Familien flyttede nu til Nørrebro 14 i København. Den 25. februar 1850 blev Edvard Vilhelm Svendsen født.
Mellem juli 1850 og 1855 flyttede familien til et ukendt sted. De er ikke med i folketællingen 1855. Mellem 1855 og 1860 flyttede de til Badstuestræde 5.
Anne Cathrine Carstensen døde formentlig før 1860. For i 1860 står at Niels Svendsen var enkemand. Han boede alene med Andreas Julius Hannibal Svendsen i Badstuestræde 15, Baghuset, 1. sal, .
Nu var de to døtre Dorthea og Emma slået ind på en kriminel bane. Dorthea var blevet gift og skilt. Dorthea og lillesøsteren Emma optrådte i aviserne i 1861, Dorthea var allerede tidligere straffet:
Falsk og Bedrageri. Under en af Kriminal- og Politiretten paakjendt Justitsjag aktioneredes Dorthea Vilhelmine Svendsen, Barnervitzs frasilte Hustru, og Emma Nielsine Svendsen. Førstnævnte for Falsk og Bedrageri og Sidstnævnte for Bedrageri og Meddeelagtighed i Falsk og Bedrageri. Ved egne Tilstaaelser og de iøvrigt tilvejebragte Oplysninger overbevistes de om at have gjort sig skyldige i det dem paasigtede Forhold, idet de - efter forud at have truffet Aftale om at laane eller leie Sengerekvisiter for umiddelbart efter at pantsætte dem og paa den Maade skaffe Penge tilveie, og tillige aftalt, at det skulde leies under Navnet Madame Hansen, hvorved sigtedes til, at Barnewitz's fraskilte Hustru skulde, for at kunne faae Sengerekvisiter tilleie, udgives for Jernstøbersvend E T. Hansens Hustru, samt at der, forsaavidt Udleierne forlangte skriftlige Leiekontrakter oprettede, skulde skrives Navnet Hansen under disse, hvorved sigtedes til fornævnte Jernstøbersvend Hansen - have i Løbet af forrige Aar leiet af forskjellige Personer Sengeklæder m m. til en Værdi af over 1 00 Rdl. og derefter pantsat de leiede Gjenstande uden de Paagjældendes Vidende og Villie, ligesom ogsaa i Henhold til den trufne Aftale de med 3 Udlejere oprettede Lejekontrakter ere af Barnewitz's fraskilte Kone blevne underskrevne med Navnet E. D Hansen eller T. Hansen, hvorved sigtedes til ovennævnte Jernstøbersvend, der har erklæret, at det er skeet imod hans Vidende, men at han dog ikke vilde have havt Moget imod, at Barnewitz's fraskilte Hustru, hvem det var hans Hensigt at ægte, havde leiet Sengklæderne og underskrevet hans Navn, dersom det ikke havde varet Hensigten dermed senere paa ulovlig Maade at disponere over det Leiede. De Tiltalte, hvoraf Førstnævnte tidligere er straffet, blev dømte til Forbedringshuusarbeide, resp. i 2 og l Aar.
(Dagbladet (København) 8. maj 1861).
Høiesteretsdomme.
Mandagen, den 3die Juni.
Nr. 146. Advokat Brock imod Dorthea Vilhelmine Svendsen, Barnewitzs fraskilte Hustru og Emma Nielsine Svendsen, Førstnævnte for Falsk og Bedrageri og Sidstnævnte for Bedrageri og Meddeelagtighed i Falsk og Bedragen (Defensor Liebe). Ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 23de Marts 1861 ere de Tiltalte dømte til at hensættes til Forbedringshuusarbeide. Dorthea Vilhelmine Svendsen, Barnewitz's fraskilte Hustru i 2 og Emma Nielsine Svendsen i l Aar.
Dom. Kriminal- vg Politirettens Dom bør ved Magt at stande. Advokaterne Brock og Liebe tillægges i Salarium for Høiesteret hver 20 Rd., der udredes af de Tiltalte, En for Begge og Begge for En.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juni 1861).
Niels Svendsens søn Carl Theodor (24 år) døde 11. maj og få dage efter, 14. maj 1866 mistede han sønnesønnen Johan Theodor (2-år). Og igen få dage efter, den 19. maj 1866 døde Niels Svendsen. Hans adresse var da Kirkestræde 5. Hans ældste datter fortsatte i kriminalitet:
Hovedstadsnyt. (B. T.) En Aften i Begyndelsen af denne Maaned hørte en paa en Qvistleilighed i Grønnegade boende Haandværker en Puslen ved sin Naboerskes Dør, hvorfor han gik ud paa Gangen med Lys. Her saae han et ubekjendt Fruentimmer være ifærd med ved Hjælp af et stort Bundt Rygler at aabne Tyren. Uden tilsyneladende at blive overrasket, yttrede hun, at hun var sendt af Kammerets Beboerske - en ugift ældre Pige - for at hente hendes Chawl, men at hun havde været saa uheldig at brække den hende medgivne Nøgle istykker i Laasen, hvorfor hun havde laant Huusværtens Nøgler, men da ingen af disse passede, blev hun nødt til at hente en Smed, og dermed gik hun. Noget efter kom hun tilbage, medbringende en Smededreng, der opvirkede Døren, i hvilken Anledning hun laante en Stump Lys af Naboen. Da Pigen noget efter kom hjem, saae hun strax, at der havde været Tyve i Lejligheden, og savnede ved nærmere Estersyn endeel forskjellige Gjenstande, saasom Gardiner, Lagener, Porcellain m. m. Hun anmeldte Sagen for Politiet, der senere udfandt, hvem Smededrengen var, men denne kunde ingen Oplysning give om det paagjældende Fruentimmer, som var ham aldeles ubekjendt. For nogle Aftener siden kom hun imidlertid ind i det samme Smedeværksted og anmodede om at faae En med for at opdirke den samme Dør igjen. Drengen kjendte hende strax og yttrede troskyldig, al der vilde han ingen Døre aabne, fordi der sidst var begaaet Tyveri. Paa et Vink af den tilstedeværende Svend fulgte han med hende, da hun gik, for at see at faae fat i en Politibetjent, men undervejs blev hun borte for ham. Da det efter de nu fremkomne Oplysninger maatte antages, at det var det tidligere med Forbedringshuusarbeide straffede Fruentimmer, Dorthea Vilhelmine Svendsen, Hansens Hustru, der atter havde været paa Spil, blev hun anholdt og tilstod sig ogsaa strax skyldig. Hun forklarede derhos, at del havde været hendes Hensigt igjen at begaae Tyveri paa det ovennævnte Sted, da hun troede, at der maatte findes kontankte Penge, som sidst hun famlede i Mærke, da Lyset hun laante gik ud for hende, hvorfor hun denne Gang havde forsynet sig med et heelt Lys og et Bundt Svovlstikker, for mere grundig end forrige Gang at undersøge Gemmerne.
(Morgenposten 18. december 1868).
- Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten:
En Aften Kl. mellem 7 og 8 indfandt et Fruentimmer sig ved et aflaaset Værelse paa Kvisten til Baghuset i Ejendommen Nr. 15 i Grønnegade for at oplukke Døren til dette Værelse ved Hjælp af nogle medbragte Nøgler, hun havde skaffet sig hos en Jernhandler, for hvem hun foregav, at hun havde tabt Nøglen til sin Dør. Idet hun var ifærd med at prøve paa at aabne Døren, kom en paa samme Kvist boende Mand tilstede, til hvem hun uden nogen Anledning fra hans Side ganske rolig yttrede, at Beboerinden af bemeldte Værelse. Jfr. Hansen, havde sendt hende hjem for at hente et denne tilhørende Shawl, men at hun havde brudt Kammen af Dørnøglen, hvorfor hun havde maattet laane nogle Nøgler af Husværten. Hun gik derpaa bort, men kom kort efter tilbage med en Smedelærling, der opdirkede Døren og fik 8 Sk. af hende for sin Uleilighed. Efter at det paagjældende Fruentimmer, Arrestantinden Dorthea Vilhelmine Svendsen, Hansens Hustru, var kommet ind i Værelset og her forgjæves havde søgt om Penge, tilvendte hun sig forskjeilige Gjenstande, hun i Mørket kunde faae fat paa, da en Stump Lys, hun havde medbragt, var gaaet ud, hvorefter hun forlod Stedet og pantsatte næste Dag en Del af det Stjaalne.
Da Arrestantinden, der vidste, at Beboerinden af det førnævnte Værelse altid var fraværende om Aftenen, kort Tid efter atter havde besluttet at begaae Tyveri sammesteds for om mulig at gjøre et bedre Coup, henvendte hun sig til den samme Smed, hvis Lærling hun, som anført, havde faaet til at opdirke Døren, for igjen ved hans Hjælp at faae den samme Dør, som hun antog for atlasset, paany oplukket; men da hun mærkede, at Smedelærlingen var bleven underrettet om Tyveriet, opgav hun sin Plan og saae Ledighed til at løbe bort fra ham, som, for at gjøre hende troskyldig, fulgte hende til Stedet, idet hun undervejs foregav at skulle et Øieblik ned i en Kjælder for at kjøbe for et Par Skilling Brænde.
Efterat Arrestantinden var bleven anholdt, vedgik hun Tyveriet, saaledes som ovenfor anført. Ved kriminal- og Politirettens Dom blev hun, der er 34 Aar gammel og flere Gange før bar været straffet, anseet efter Straffelovens § 229 Nr. 4 og 46 sammenholdt med denne med 2 Aars Forbedringshusarbeide.
(Fædrelandet 8. februar 1869)
Det er formentlig også i den forbindelse der tages et foto af hende til forbryderalbummet:
Ti år senere omtales hun atter i aviserne:
Tyveri og Bedrageri. Et førhen oftere straffet Fruentimmer, Dorthea Vilhelmine Svendsen, Barnevitz' Enke eller Hustru, ogsaa kaldet Hansens Hustru, havde forstaaet saaledes at forskaffe sig en formuende Enkefrues Tillid, at denne under sin Fraværelse paa Landet i Sommer overdrog hende at føre Tilsyn med den Leilighed, Fruen havde her i Staden, samt at sende de Gienstande, der blev skrevet efter, hvorfor hun fik overleveret Nøglerne saavel til selve Leiligheden som til forskjellige Giemmer. Den saaledes viste Tillid misbrugte Arrestantinden, idet hun tilvendte sig i Leilighedens Sovekammer, hvor de laae frit fremme, 4 Tæpper og en Pude, som hun pantsatte, men dog senere atter indløste, fordi hun frygtede for, at de skulde blive savnede, naar Fruen kom ind fra Landet. For at blive sat istand til at indløse det Pantsatte, stial hun imidlertid i 3 Gange ti Sølvskeer, 12 Knive og 2 Kjoler, Alt tilsammen vurderet til 186 Kr., hvilke Ting vare gjemte i aflaasede Kasser, hvortil hun havde Reglerne. Disse Tyverier vare ikke de eneste, Arrestantinden begik fra bemeldte Frue; thi allerede i Begyndelsen af forrige Aar, medens hun gik tilhaande hos hende, havde hun naar hun i et eller andet Ærinde blev sendt op paa Pulterkammeret, dersteds tilvendt sig en Pude, et Par Handsker og 2 Stykker Sirts. Ligeledes frastial hun i Mai eller Juni en Frøken - hvem hun dengang ligeledes gik tilhaande - medens hun var hestsæstigrt i hendes Garderobeværelse, flere til ialt 39 Kr. vurderede Klædningsstykker. Endelig havde Arrestantinden giorl sig skyldig i Bedrageri imod en Tjenestepige, der havde betroet hende et Stykke Lærred, for at Arrestantinden deraf i Sommerens Løb kunde sye Chemiser til hende efter en Chemise, der ligeledes blev overladt hende som Mønster. Istedetfor at udføre det hende overdragne Hverv pantsatte Arrestantinden nemlig uden Eierindens Vidende og Villie baade Lærredet og Chemisen for 8 Kr. Arrestantinden, der er 44 Aar gl., blev ved Criminalrettens Dom for sit Forhold anseet med Forbedringshuusarbeide i 2 Aar.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. januar 1879).
Ved folketællingen 1880 optrådte en Dorthea Wilhelmine Svendsen, 45-årig enke, som indsat straffefange på Børnehustorvet på Christianshavn. Det passer på denne artikels Dorthea.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar