I Tirsdags i forrige Uge om Eftermiddagen Mellem Kl. l og 2, mærkede ifølge "Vordingborg Av." nogle ved Kallehave Færgebro værende Folk, at en Mandsperson begav sig ud paa Isen fra Koster Færgegaard for at gaae over til Kallehave, mellem hvilke tvende Færgesteder der er iset en Rende til Seilads for den daglige Færgefart. Det var langs med denne Rende, maaskee 7-8 Fod fjernet fra Siden af den, at Fodgængeren saaes, og det gav strax Anledning til Tvivl hos de tilstedeværende, som fra Kallehave Færgebro iagttog ham. om han kunde naae ovet, da Isen, i den Side-Afstand fra den aabne Rende, paa hvilken han bevægede sig, var meget svækket ved Gjennemskjæringen.
Tilskuerne ventede dog ikke ledige paa Resultatet, men Færgekarl Peder Bendsen, som var blandt dem, det iagttog ham, satte strax Færgebaaden istand og begav sig tilligemed 3 eller i andre Tilstedeværende i denne ud i Renden, hvor de da strax saae, at deres Frygt havde bekræftet sig, idet Vandringsmanden var forsvunden, hvorimod de omtrent midt imellem Koster og Kallehave bemærkede Hovedet og Armene af et Menneske, som bevægede sig over Isen, medens det øvrige Legeme var under Isen. Det var en kritisk Stilling for den Ulykkelige, som under kraftige Raab og Opmuntringer fra de tililende Redningsmænd ikkun ved idelig Bevægelse med Benene var istand til at holde sig oppe, med Armene rigtignok støttede paa den ham omgivende Iis, der imidlertid hvert Øieblik brast itu. Baaden var vel nu i Renden og omtrent lige for den Forulykkede, men den kunde først ved at hugge sig 7-8 Fod gjennem Isen paatværs af Renden naae Manden, og det var mere end tvivlsomt, om Stakkelen kunne holde sig saa længe, til det skete. Den flinke Færgekarl Peder Bendsen sprang da ud paa Isen, og idet han klyngede sig fast til Baaden med den ene Haand, brugte han den anden til saagodtsom at hugge Isen bort under Fødderne af sig, for at bane Vei for Baaden, efterat denne var dreiet af fra den isede Hovedrende. Med en Ro og Sindighed, som gjorde denne behjertede unge Mand den største Ære, ledede han dette ingenlunde farefrie Forsøg, idet han afrettende med høi og kraftig Stemme commanderede sine Medhiælpere og opmuntrede den Stakkel, der endnu laa i Vandet og ved paa Isen med ikkun Hovedet og Armene oppe. Og endelig lykkedes deres kraftige Anstrengelser; de naaede hen til Stedet og fik den Forulykkede, Hattemagersvend August Giere, 28 Aar gammel og født i Kjøbenhavn, trukken op i Baaden, medens der endnu var Liv i ham, og her fortsattes den Kiærlighedsgjerning, der allerede var viist ham, idet Peder Bendsen nemlig trak sine egne Beenklæder af, hvilke han byttede med den næsten Omkomne; de Andre i Baaden fulgte Exemplet, og hver især skilte sig ved et af deres varme, tørre Klædningsstykker, som de iførte det næsten bevidstløse Menneske, idet de skilte ham ved det vaade, frosne Tøi. Disse kjærlige Bestræbelse efterfulgtes af en omhyggelig Pleie, som Giæstgiveren i Kallehave Færgegaard, Jens Hansen, ved hensigtsmæssig og kjærlig Behandling i høi Grad lod ham tilflyde, hvilket da ogsaa havde de glædelige Følger, at det stakkels Menneske allerede om Aftenen kom til sig selv. Han forblev derpaa under Gjæstgiver Hansens udmærkede og uegennyttige Forplejning til Torsdag, da han var fuldkommen restitueret.
Det skal iøvrigt ikke være første Gang, at Færgekarl Peder Bendsen (af Taarbæk) har havt Lejlighed til at vise, at han er en behjertet, rask og energisk ung Mand, som med Tilsidesættelse af Fare for eget Liv og Helbred har frelst Medmenneskers Liv, eg det er derfor her en dobbelt Pligt at fremhæve hans bestemte og modige Optræden i dette Tilfælde, hvor han ligefrem har frelst et Menneskeliv.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. januar 1868. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar