I august 1867 fandt det første valg nogensinde sted i Slesvig:
Hertugdømmerne. Fra 1ste slesvigske Valgkreds bringer et Telegram os følgende yderligere Meddelelser:
Vestoft. Tirslund, Toftlund og Høirup Scgne: Kryger 430 Kier 44 (I Februar Kryger 573, Kier 55).
Øsby og Halk Sogne: Kryger 473, Kier 58 (i Februar Kryger 555, Kier 75).
Agerskov, Brandrup og Arild Sogne: Kryger 534, Kier 51 (i Februar Kryger 601, Kier 54).
Herefter bliver Stemmeantallet i de hidtil bekjendte Districter: Kryger 12.469, Kier 1846. Der fattes endnu Meddelelser fra 5 Valgdistricter af 1ste Kreds.
For Als og Sundeveds Vedkommende kjende vi allerede Totalsummen af Stemmerne. Ifølge det ovennævnte Telegram faldt Stemmerne saaledes i de enkelte Districter af Sundeved:
Broager Sogn: Kryger 662, Kier 129 (i Februar Ahlmann 710, Kraus og Mathiesen tilsammen 109).
Dybbøl Sogn Kryger 286. Kier 26 (i Februar Ahlmann 192. K. og M. 17).
Varnæs Sogn: Kryger 224, Kier 20 (i Februar Kryger 227, Kier 17).
Sottrup Sogn: Kryger 224. Kier 15 (i Februar Ahlmann 255, k. og M. 13).
Nybøl og Ulderup Sogne: Kryger 434, Kier 6 (i Februar Ahlmann 590, K. og M. 26).
I 2den slesvigske Valgkreds er, ifølge Telegrammer til os, det authentiske Resultat af Valget følgende: Kraus 8573, Ahlmann 7618. Saaledes er den tydske Candidat Kraus valgt med en Fleerhed af 955 Stemmer.
Ifølge en Meddelelse fra Aabenraa til "Korsør Avis" har Valgkampen i Aabenraa i Løverdags været ualmindelig heftig: hele Dagen var der smaa Skærmydsler. De Danske feirede der i Byen med en Stemmefleerhed af 45 Stemmer (netop den samme Fleerhed som i Februar), og efter endt Valg samledes de om Aftenen til er Glas Punch, men da det var Løverdag Aften, gik de hjem Kl. 8. Lidt efter kom Borgermester Gottburgsen, men fandt Localet tomt paa 2-3 Gjæster nær. Neppe var han gaaet igjen, før en Sværm af mindst 100 Tydskere kom fra "Rudebecks Hotel" med Advokat Schwennsen, Capt. Jensen og Smed Tønnesen i Spidsen og tog Veien til "Danmark", hvor de sloge Ruderne ud, splintrede Døren og forøvede flere Excesser, uagtet Politimesteren stod udenfor Hotellet og befalede Mængden at gaae tilbage; derpaa trængte de ind i Hansens Boutik og ødelagde en Mængde Varer saml toge endeel Leer. der hang i Boutiken, med sig for dermed at overfalde de Danske; men disse vare, som ovenfor meldt, heldigviis gaaede hver til Sit. Doctor Dahl, som gik ned ad Gaden, slap med at faae sin Hat slaaet af Hovedet og drev Tydskeren til Gjengjæld et godt Rap med sin Stok.
Ogsaa i Haderslev blev der, ifølge en Meddelelse i "Fyens Stiftst.", begaaet endeel Excesser fra Tydskernes Side, hvorved flere Danske bleve mishandlede.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1867)
Kraus var opstillet som en kompromiskandidat mellem de nationale og liberale tyskere.
Særligt interessant er valget i kredsen Flensborg-Sønderborg, hvor den tyske kandidat Kraus besejrede den danske kandidat Ahlmann med et flertal på næsten 1.000 stemmer. Med hensyn til de verserende forhandlinger om det nordslesvigske spørgsmål er denne omstændighed så meget desto vigtigere, som danske Ahlmanns valg, som blev frembragt gennem alle kunster, blev brugt eller rettere misbrugt af danskerne sidste vinter for at give verden en hel falsk opfattelse af styrkeforholdet mellem de danske og tyske elementer i Nordslesvig. Ahlmanns valg var aldrig kommet i stand dengang, hvis ikke danskerne havde bekostet så mange penge og på den anden side, hvis der ikke var sket sådanne uforklarlige fejl, som ville have virket tilbage i danskernes hænder. Blandt andet kom et meget vigtigt område med en overvejende tysk befolkning fejlagtigt ikke med på valglisterne - og Ahlmann havde kun et flertal på omkring 50 stemmer. Hvis den uforklarlige fejl ikke var sket, ville valget af Ahlmann - som i øvrigt blev gjort indsigelse mod af Rigsdagen i betragtning af de modtagne protester - have været en umulighed. Nu, gennem den tyske kandidats sejr, bliver det klart hvordan befolkningssituationen faktisk er, og der er ingen grund til at nævne, hvor ekstremt vigtigt dette er for den beslutning, der er truffet i forhold til det nordslesvigske spørgsmål.
Von besonderem Interess ist die Wahl im Flensburg-Sonderburger Kreise, wo der deutsche Candidat Kraus den dänischen Candidaten Ahlmann mit einer Majorität von fast 1000 Stimmen auf's Haupt geschlagen hat. Im Hinblick auf die schwebenden Verhandlungen über die nordschleswig'sche Frage ist dieser Umstand von um so grösserer Bedeutung, als die durch alle Künste zu Wege gebrachte Wahl des Dänen Ahlmann im verflossenen Winter von den Dänen benützt oder vielmehr gemissbraucht wurde, um der Welt eine ganz irrige Meinung über die Stärke des dänischen und des deutschen Elements in Nordschleswig beizubringen. Niemals wäre die Wahl Ahlmann's damals zu Stande gekommen, wenn die Dänen sich's nicht so viel Geld hätten kosten lassen, und andererseits nicht so unerklärlich Irrthümer vorgefallen wären, durch welche den Dänen ebenfalls wieder in die Hände gearbeitet würde. So wurde u. A. ein ganz bedeutender Landstrich mit durchweg deutscher Bevölkerung irrthümlich gar nicht in die Wahllisten aufgenommen - und Ahlmann hatte im Ganzen nur eine Majorität von etwa 50 Stimmen. Wäre jener unerklärliche Irrthum nicht vorgefallen, so wäre schon damals die Wahl Ahlmann's - die übrigens, mitd Rücksicht auf die eingegangenen Proteste, vom Reichtstage beanstandet wurde - eine Unmöglichkeit gewesen. Jetzt stellt sich durch den Sieg des deutschen Candidaten heraus, wie die Bevölkerungs-Verhältnisse in Wirklichkeit liegen, und es bedarf wohl nicht noch der besondern Bemerkung, von welch eminenter Wichtigkeit dies für die in Bezug auf die nordschleswig'sche Frage zy treffende Entscheidung überhaupt ist.
(Bayerische Zeitung. Mittag-Ausgabe. 6. september 1867)
Werner Kraus (1818-1900) var slesvig-holstensk embedsmand og politiker. Han studerede i Kiel, Berlin og München og tog eksamen i 1841. Han arbejdede herefter i forskellige embeder indtil 1848 og blev derefter ansat i det slesvig-holstenske kancelli i København. 1852 blev han sagfører i Kiel. 1864 amtmand i Flensborg. Han var i 1862 - sammen med Ahlmann - med til at underskrive en protest imod indsættelsen af Bargum som borgmester i Flensborg. I sin egenskab af regeringsråd blev han i 1865 sektionschef for den holstenske regering i Kiel. Efter annektionen i 1866 blev han afskediget fra dette embede. Han sad i den nordtyske rigsdag 1867-1871. Han var også medlem af toldparlamentet. Han tilhørte først fraktionen Bundesstaatlich-Konstitutionellen Vereinigung, senere Fraktion der Freien Vereinigung. 1869-1895 var byråd i Kiel hvor han b l.a. var formand for skolekommissionen og byggekommissionen. Han blev ved sin fratrædelse udnævnt til æresborger i Kiel, og fik en gade opkaldt efter sig (Krausstrasse). Han er begravet i en æresgrav på Kieler Südfriedhof.
Der er stor glæde i Slesvig-Holsten over den tyske sejr i Flensborg-Aabenraa-kredsen, hvor det danske parti ydede en utrolig indsats for sin kandidat. Der var bogstavelige slagsmål under valget. Allgemeine Zeitung skriver fra Slesvig den 4. september at danskerne og sætter ynkelige miner. De forventede nok ikke et så alvorligt nederlag; 955 flertal for Kraus, det er bittert. Hr. Ahlmann havde lugtet lunten i Haderslev, han var mødt op for ikke at stemme ved det danske valgmøde der; da hedsporerne overmandede ham, blev agitation alligevel foretaget med uovertruffen iver. Vi tyskere er berørt af de mest behagelige følelser. Krüger-Bestoft kan nu kede sig som den enlige danske storhed i folketinget, tiden kommer hvor også han bliver stemt ud. I morgen er der fakkeltog i Flensborg, og om otte dage inviteres de tyske vælgere i kredsen til stor folkefest. Sejre skal udnyttes, og personligt bekendtskab styrker forbindelsen.
In Schleswig-Holstein herrscht grosse Freude über den Sieg der Deutschen im Wahlkreis Flensburg-Apenrade, wo die dänische Partei ganz unglaubkliche Anstrengungen für ihren Candidaten gemacht. Bei der Wahl kam es zu förmlichen Schlägereien. Die Dänen schreibt man der Allg. Ztg. aus Schleswig 4. Sept. schneiden jämmerliche Gesichter. Eine so starke Niederlage hatten sie wohl nicht erwartet; 955 Majorität für Kraus, das ist bitter. Hr. Ahlmann hatte den Braten in Hadersleben gerochen, er war bei der dortigen dänischen Wahlversammlung für Nichtwählen aufgetreten; als die Hitzköpfe ihn überstimmten, wurde nichtdestoweniger mit einem Eifer sondergleichen zur Agitation geschritten. Wir Deutschen sind von den angenehmsten Gefühlen bewegt. Mag sich nun Krüger-Bestoft als einsame dänische Grösse im Parlament langweilen, die Zeit wird kommen wo auch er hinausvotirt wird. Morgen ist Fackelzug in Flensburg, und in acht Tagen sollen die deutschen Wähler des Wahlkreises zu einem grossartigen Volksfest eingeladen werden. Siege muss man ausnützen, und persönliche Bekanntschaft stärkt den Zusammenhang.
(Der Fortschritt : Fürther Abendzeitung. 8. september 1867)
Kryger blev nu ikke valgt ud. Derimod blev han ved krigsudbruddet i 1870 mellem Preussen og Frankrig sammen med flere andre dansksindede nordslesvigere fængslet i fire måneder. Han kæmpede herefter for at få § 5 udført og foreslog det i 1877. I øvrigt mod den danske regerings vilje - den frygtede at § 5 ville blive annulleret. Og det blev den da også året efter i en tysk-østrigsk traktat. Edsnægterpolitikken kom efter 1878 i modvind fordi den ikke førte til noget.
Valgene i Slesvig.
De nu tilendebragte Valg til den nordtydske Rigsdag have i de fire slesvigske Valgkredse givet følgende Resultat:
lste Valgkreds. Gaardeier H. A. Kryger af Bestoft gjenvalgt med 13,955 St. Amtmand Kier i Haderslev havde 1939.
2den Valgkreds. Forhenv. Regjeringsraad Kraus fra Kiel valgt med 8573 St. Proprietair N. Ahlmann fra Augustenborg havde 7618.
3die Valgkreds. Grev Baudissin til Friedrichshof gjenvalgt med 3398 St. Forhenv. Regjeringsraad Stemann havde 1706, Dr. Ahlmann fra Kiel 641 og Senator Peschke fra Slesvig 265.
4de Valgkreds. Gaardeier Reeder fra Bølsbøl valgt med 8407 St. Gaardeier D. Detlefsen fra Læksgaarde havde 3560 (ikke 3760) St.
I lste Valgkreds fik den danske Candidat saaledes over 7/8 af de afgivne Stemmer, i 2den Valgkreds næsten Halvdelen (8/17), i 4de Valgkreds 3/10. I 3die Valgkreds, som indbefatter lutter tydske Distrikter, og hvor det derfor var haabløst at stemme paa en dansk Candidat, fik Peschke denne Gang dog langt flere Stemmer end forrige Gang (265 imod 166).
Fremdeles see vi, at Kryger i 1ste Valgkreds blev valgt med en langt større Majoritet end i Februar, da han kun havde 4/5 af de afgivne Stemmer. Der faldt paa ham flere Stemmer, end der, saavidt vi have fundet, er afgivet i nogen Kreds indenfor hele det nordtydske Forbund, paa 2den slesvigske Kreds nær. Baade ved det forrige og ved det sidste Valg staae 2den og 1ste slesvigske Valgkreds øverst blandt alle nordtyske Kredse med Hensyn til Antallet af afgivne Stemmer. Dog har Deeltagelsen i Valgene denne Gang i begge disse Kredse været ringere end i Februar, selv om man tager Hensyn til, at de ere blevne noget mindre, end de dengang vare. Det Samme gjælder i endnu høiere Grad om 4de Valgkreds, hvor der er afgivet over 2000 Stemmer færre end forrige Gang, uagtet Kredsen er bleven forøget med to Herreder, og i en særdeles paafaldende Grad om 3die Valgkreds, hvor der kun er afgivet c. 6000 Stemmer (2/5 af Stemmeantallet i Februar), og det uagtet der var Valgkamp imellem 3 tydske Candidater. For de danske og de blandede Distrikters Vedkommende ligger Aarsagen til denne ringere deltagelse i Valgene aabenbart ikke i, at flere Vælgere have holdt sig tilbage; snarere synes det Modsatte at være Tilfældet, og dersom man havde Fortegnelser over Vælgernes Antal, vilde det sikkert vise sig, at baade i 1ste Valgkreds, den nordlige Deel af 4de Valgkreds og fremfor alt i 2den Valgkreds et forholdsvis større Antal af de indskevne Vælgere har afgivet sine Stemmer. Aarsagen maa uden Tvivl søges i, at der denne Gang, navnlig i de danske Districter, var færre Vælgere end forrige Gang, deels fordi en stor Mængde Valgberettigede i Alderen imellem 25 og 35 Aar have forladt Landet, deels fordi der er foretaget en meget skarp "Revision" af Valglisterne. Blandt de Egne, hvor Deeltagelsen i Valgene ikke blot relativt, men ogsaa absolut er stegen, maa særlig fremhæves Slaugs Herred, hvor der denne Gang blev afgivet ca. 1100 stemmer, forrige Gang kun 1000 St. (af 1400 Vælgere).
Ialt er der i de fire slesvigske Valgkredse denne Gang faldet 25,398 Stemmer paa danske og 24,664 paa tydske Candidater. Ved forrige Valg faldt der 27,659 Stemmer paa danske og 39,563 paa tydske Candidater. *) Medens der saaledes forrige Gang i hele Slesvig næsten var 4 tydske imod 3 danske Stemmer, er der ved det sidste Valg afgivet flere danske end tydske Stemmer. Holde vi os blot til de tre Valgkredse, i hvilke der har været natinal Valgkamp (1ste, 2den og 4de), saa er der i disse afgivet 25,133 Stemmer paa danske og 18,919 paa tydske Candidater, altsaa 4 danske imod 3 tydske Stemmer. (Ved Valget i Februar var i disse tre Kredse tilsammen Forholdet mellem danske og tydske Stemmer omtrent lige.) Hvad enten vi holde os til det første eller til det andet Resultat, er det indlysende, at de danske Vælgere i Slesvig ved det sidste Valg ubetinget, og i endnu høire Grad end ved det forrige Valg, havde været berettigede til at sætte to af de fire Valg igjennem.
For de enkelte Valgkredses Vedkommende vilde en umiddelbar Sammenstilling mellem Udfaldet af Valgene i Februar og August ikke blive adæqvat, da Valgkredsenes Grændser ikke ere de de samme som dengang. Til 1ste Valgkreds hørte i Februar foruden Haderslev By og Amt tillige Aabenraa og Løgumkloster Amter samt Glaugs Herred af Tønder Amt, men derimod ikke Als og Sundeved. 2den Valgkreds bestod i Februar af Als og Sundeved. Flensborg By og Amt, den sluttede Deel af 1ste angelske Godsdistrict, Sattrup og Maarkjær Herreder af Gottorp Amt samt Kappel Flække Als og Sundeved har Kredsen maatte afgive til 1ste Valgkreds, Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel til 3die Kreds, men den har fra 1ste Kreds faaet Aabenraa By og Amt. Til 4te Valg kreds ere Løgumkloster Flække og Amt samt Slaugs Herred blevne henlagte fra lste Valgkreds. Vil man altsaa anstille en nøiagtig Sammenligning, maa man stille Kredsene imod hinanden enten efter deres tidligere eller efter deres nuværende Grændser. Herved viser det sig, at der i 1ste Valgkreds efter dens tidligere i Grændser blev afgivet den 12te Februar 15,028 danske Stemmer og 3702 tydske Stemmer, den 31te August 13,028 danske og 3148 tydske Stemmer. I Februar var Forholdet 80 1/4 og 19 3/4 pCt., i August 80½ og 19½ pCt. Indenfor Kredsens nuværende Grændser var der forrige Gang 15,908 danske og 2591 tydske Slemmer (86 og 14 pCt.), denne Gang 13,955 danske og 1939 tydske Stemmer (87,8 og 12,2 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 9927 danske og 9610 tydske Stemmer (50,8 og 49,2 pCt.) Hvorledes Forholdet bilde have stillet sig ved Valget i August lader sig ikke nøiagtig bestemme, da vi ikke kjende Stemmeantallet i Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel, og det, selv om vi kiendte det, ikke vilde være berettiget at lægge det til Grund, eftersom der denne Gang ikke var national Valgkamp i disse Districter, som nu høre til 3die Kreds. Vi begaae dog ikke nogen stor Feil ved for disse Districters Vedkommende at tage Stemmeantallet fra Februar, eftersom Antallet af afgivne Stemmer i de øvrige Districter af 2den Kreds, navnlig i Flensborg By og Amt, denne Gang i det Hele har været ligesaa stort som forrige Gang. Herefter vilde der paa 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser ved Valget den 31te August være faldet 9625 danske og 9265 tydske Stemmer (51 og 49 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens nuværende Grændser var der i Fedruar 7887 danske og 8614 tydske Slemmer (47,8 og 52.2 pCt.). I August 7618 danske og 8573 tydske Stemmer (47,1 og 52.9 pCt.). I 4de Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 2538 danske og 11.560 tydske Stemmer (18 og 82 pCt ), i August 2530 danske og 7838 tydske Stemmer (24.5 og 75.5 pCt.). Indenfor Kredsens nuværende Grændser blev der ved forrige Valg afgivet 3687 danske og 12,236 tydske Stemmer (23.2 og 76,8 pCt.), ved det sidste Valg 3560 danske og 8407 tydske Stemmer (19,7 og 70.3 pCt.)
Af denne Sammenstilling fremgaaer for det Første, at Forholdet imellem danske og tydske Stemmer gjennemgaaende var forbedret sig lidt til Gunst for de danske (i 4de Valgkreds endog temmelig stærkt), og at specielt i 2den Valgkreds Ahlmann utvivlsomt vilde være bleven valgt, idetmindste med ligesaa stor Majoritet som forrige Gang, dersom ikke den unaturlige Omfordeling af Valgkredsene havde fundet Sted. Man seer, at har det været udregnet, at den tydske Candidat derved vilde faae nogle Hundrede Stemmer flere end den danske, saa er dette slaaet til, endog i lidt høiere Grad, end det havde kunnet paaregnes. Og dog kunde det nær være lykkedes det danske Vælgere i den nye 2den Valgkreds at sætte Ahlmann igjennem til Trods for Omfordelingen og til Trods for alle de øvrige Momenter, som "Köln. Ztg." har opregnet. Det er ikke usandsynligt, at Kraus alligevel var falden for Ahlmann, dersom ikke to Omstændigheder, som "Köln. Ztg." ikke kjender, vare komne til. Det var væsentlig Angelboerne og Hedeboerne, der satte Kraus igjennem. Da de ved forrige Valg stemte paa ham, var de ligesaa meget for at forhindre Regjeringscandidaten Matthiesens som for at modarbejde Ahlmanns Valg. Denne Gang, da Kraus var den eneste tydske Candidat, idet Regjeringspartiet efter den af "Nordd. Allgem. Ztg." givne Parole ikke havde opstillet nogen Modcandidat imod ham, sporede man fra først af hos dem en temmelig stor Ligegyldighed for Valget, og naar de desuagtet lode sig bevæge til at møde og stemme paa Kraus ligesaa talrigt som i Februar, istedetfor at ellers en stor Deel af dem idetmindste vilde have afholdt sig fra at stemme, saa skyldes dette det snilde Paafund af Agitatorerne, for Borgerne i Flensborg Amt at fremstille den augustenborgsksindede Kraus som en Modstander af Preussen. Herved blev der saaledes bragt et Moment ind i Valgkampen, der var den nationale Afstemning uvedkommende. For det Andet er der, ifølge samstemmende Beretninger baade til os og til andre danske Blade, saavel i Aabenraa som i Flensborg blevet anvendt Bestikkelser baade før og under Valghandlingen i stor Maalestok og tildeels aldeles aabenlyst. Efter almindelig constitutionel Praxis kan det Sidste eventuelt endog gjøre Valget ugyldigt, stær naar man betænker, at Kraus kun havde en absolut Majoritet af 474 Stemmer.
Hvor beklageligt det end kan være, at det saaledes ikke lykkedes Ahlmann at opnaae Gjenvalg, kunne dog ligesaalidt vi som de Danske i Slesvig tillægge dette nogen overveiende Vægt. Deet var ikke saa meget for at sætte een eller to Candidater igjennem, at de danske Vælgere i Slesvig atter denne Gang deeltoge i Valgene til den nordtydske Rigsdag men især for at godtgøere, at den Deel af Hertugdømmet, hvor der ved Valget i Februar var dansk Majoritet, endnu er dansk. Og dette er det tilfulde lykkedes at godtgjøre, ja Mere end dette. I alle de Districter, der ligge Nord for den Grændselinie, som fremkom ved forrige Valg, har det paany vist sig dansk Fleerhed, gjennemgaaende større end i Februar; de to Districter inde i den danske Deel, hvor der forrige Gang viste sig Majoritet for Amtmand Kier (Løgumkloster Flække og Ravsted Sogn) have denne Gang viist en afgjort dansk Majoritet; endelig have Valgdistricter, umiddelbart Syd for den tidligere Grændselinie (Ladelund og Medelby Sogne) denne Gang givet dansk Majoritet. Saaledes er baade ethvert Spor af Enclaver med tydsk Majoritet forsvundet indenfor den danske Deel, og tillige er i Tønder Amt selve Grændselinien rykket længere sydpaa. Derimod er der denne Gang blevet tydsk Maioritet i Karlum Sogn, som ved forrige Valg var en Enclave med dansk Majoritet inde i den tydske Deel. Den eneste Enclave af denne Art, der er bleven tilbage, er rimeligviis den danske Deel af Øen Før, hvorfra vi dog endnu savne Oplysning om Stemmeforholdet.
Til Slutning skulle vi oplyse, hvorledes det danske Stemmeforhold har forbedret sig i de Districter, som ligge Nord for den ved Afstemningen fremkomne Grændselinie. I Haderslev By og Amt blev der forrige Gang afgivet 9905 danske og 1675 tydske Stemmer (85.5 og 14.5 pCt), denne Gang 8209 danske og 1358 tydske Stemmer (85.8 og 14.2 pCt.). I Løgumkloster Amt og Tønder Amt Nord for den nye Grændselinie afgaves der forrige Gang 3261 danske og 988 tydske Stemmer (76,8 og 23,2 pCt.), denne Gang 3113 danske og 833 tydske St. (78.9 og 21.1 pCt.) I Aabenraa By og Amt faldt i Februar 3974 St. paa den danske, 1351 paa den tydske Candidat (74.6 cg 25,4 pCt), ved Sidste Valg henholdsviis 3798 og 1361 St. (75,8 og 24.2 pCt.) Als og Sundeved afgav forrige Gang 6003 danske og 916 tydske Stemmer (86.8 og 13,2 pCt), denne Gang 5746 danske og 581 tydske Slemmer (90,8 og 9.2 pCt.) I Flensborg By og Amt (Nord for Grændselinien) afgaves ved forrige Valg 3086 danske og 2271 tydske Slemmer (57,6 og 42.4 pCt ), ved sidste Valg 2944 danske og 2214 tydske Stemmer (57,1 og 42,9 pCt.). - Saaledes er kun i den sidste Gruppe Forholdet blevet lidt ugunstigere for det danske Element, og dette støttes atter udelukkende Flensborg By, hvor der forrige Gang afgaves 1836 danske og 1648 tydske Stemmer (52.7 og 47.3 pCt.), men denne Gang (af den ovenanførte Grund) kun 1770 danske mod 1700 tydske Stemmer (50,8 mod 49,2 pCt.). Af de øvrige Kiøbstæder og Flækker Nord for Grændselinien har Forholdet holdt sig aldeles uforandret i Aabenraa; i Haderslev har der fundet en lille Fremgang Sted; i Møgeltønder er det forsvindende tydske Element yderligere aftaget fra 1/16 til 1/26; i Christiansfelt, Løgumkloster og Sønderborg har der viist sig en betydelig Fremgang. I Christiansfeld ere de tydske Stemmer aftegne med 6, medens de danske ere tiltagne med 9, og Forholdet er nu 3 tydske mod 5 danske, istedetfor 6 tydske mod 6 danske Stemmer; i Løgumkloster er der, som ovenfor anført, blevet dansk Majoritet istedetfor tydsk, og Forholdet har vendt sig om, saaledes at de tydske Vælgere nu forholde sig til de danske som 6:7 istedetfor som 7:6; i Sønderborg endelig er Forholdet mellem Tydsk og Dansk nu 1:3 istedetfor 1:2. Den meest danske Deel af Slesvig har atter denne Gang Als og Sundeved viist sig at være, og det i endnu høiere Grad end ved forrige Valg
Disse Resultater maae saavel i deres Heelhed som i det Enkelte betegnes som særdeles glædelige. Syd for de her opregnede Districter er der baade i Flensborg Amt og i Kiær herred af Tønder Amt atter ved det sidste Valg fremkommmet et Belte, hvor der staaer et stærkt dansk Mindretal ligeoverfor et svagt tydsk Flertal. Ved en fra alle Sider upaavirket Afstemning vilde disse Districter uden al Tvivl stemme med den nordlige Deel af Hertugdømmet, og sandsynligviis vilde dette Resultat allerede nu være fremkommet, dersom der var truffet en naturligere Fordeling af Valgkredsene. Den Fordeling, som nærmest vilde stemme baade med de geographiske og de nationale Forhold, vilde for Nordslesvigs Vedkommende være følgende: 1ste Valgkreds Haderslev og Løgumkloster Amter samt Tønder Amt indtil Læk; 2den Kreds Aabenraa og Sønderborg Byer og Amter, Flensborg By, samt Flensborg Amt indtil Gelting Bugt. Ved en saadan Fordeling vilde ethvert Skin af at have villet forfordele det danske Element med Hensyn til Valgene kunne være undgaaet.
*) Vi lade herved, ligesom overalt i det Følgende, de spildte Stemmer ude af Betragtning.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867)
I Flensborg valgkreds var der næsten dødt løb mellem kandidaterne, idet Kraus fik 1726 og Ahlmann 1760.
I de danske aviser florerede artikler om bestikkelser. Men der var få beviser og beskrivelser af hvad disse bestikkelser gik ud på. En sag blev imidlertid nævnt, hvis formål var at vække forargelse over disse bestikkelser, men som set med eftertidens øjne, måske snarere tydede på at anklagerne om bestikkelse drejede sig om noget andet:
Flensborg.
- - -
- De skandaløse Bestikkelser, som Tydskerne have anvendt ved det sidste Valg, ere ikke, uagtet Øvrigheden negter os sin Bistand, gaaede ganske ustraffede hen. En dansk Borger har med stort Tab for sig selv øvet en saadan Justits. Det er en Fabrikant her i Byen, som for største Delen har tydske Arbejdere, der saaledes har straffet Bestikkelserne. Nogle Dage før Valget kaldte han sine Arbeidere sammen og udtalte for dem, at han ikke paa Valgdagen vilde paalægge dem nogen Tvang, men at de kun skulde stemme efter deres egen Overbevisning; de erklærede da Alle, at de som Udlændinge ikke vilde deltage i Valget. Da Valgdagen kom, viste det sig imidlertid, at de tydske Agenter ogsaa havde været paa Spil her og betalt de politisk indifferente tydske Arbeidere 2 preussiske Daler for hver Stemme, som de da havde afgivet for Kraus. Den danske Fabrikant blev selvfølgelig i høi Grad oprørt over dette Bedrag og afskedigede strax alle Arbejderne, uden at tage Hensyn til, at hans store Fabrik nu hviler, indtil andre Arbeidere ere forstrevne og ankomne hertil. Hvor jammerlige de usle Tydskere ere, kan skjønnes deraf, at flere af de afskedigede Arbeidere have tilbudt, naar de kun maa blive ved Fabriken, at optræde som Vidner om Valgbestikkelserne, hvilket Tilbud naturligvis er blevet afvist med den tilbørlige Foragt.
(Dags-Telegraphen (København) 11. september 1867).
I september 1867 udnævnte overpræsidenten i Kiel 20 tillidsmænd til at afgive betænkning over ordningen af hertugdømmernes lovgivnings- og forvaltningsforhold. De fleste var tidligere medlemmer af de slesvigske og holstenske stænderforsamlinger. Af de 8 fra Slesvig var der 1 dansksindet (Kryger) og 5 tysksindede. Af de valgte fra Holsten var alle tysksindede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar