01 april 2022

Henriette Hansine Nielsen. (Efterskrift til Politivennen)

En dumdristig Tyv. Efterat Arrestantinden Henriette Hansine Nielsen havde udstaaet en hende idømt Straf af 1 Aars Forbedringshusarbeide, blev der ved hendes Hjemsendelse til Bloustrød Sogn den 23de Septbr. f. A. af Politiet givet hende ved Protokollen over mistænkelige Personer det sædvanlige Tilhold om ikke uden forud erhvervet Tilladelse at indfinde sig her i Skaden for at tage Ophold og ved sin Ankomst hertil øieblikkelig at melde sig ved bemeldte Protokol Hun blev derpaa indlagt paa Tvangsarbeidsanstalten Brønsholmsdal; men her blev hun snart kjed af at være og forlod dette Opholdssted, hvorpaa hun den 1ste Novbr. uden Tilladelse ankom hertil Staden. Efterat hun havde tilbragt Natten paa en Dandsebod, forføiede hun sig ud til sine Forældre i Sundbyøster paa Amager, hvorfra hun jævnlig aflagde Besøg her i Staden uden at melde sig til Politiet. Den 15de Novbr. om Morgenen Kl. mellem 7 og 8 begav hun sig imidlertid op paa Politikamret i den Hensigt at melde sig der overensstemmende med det hende givne Tilhold. Hun fandt Lokalet aabent og gik derind; men da hun Ingen traf der og saa nogle Frakker hænge paa en Dør, tilvendte hun sig en af disse, som hun skjulte under sit Shavl. Da hun vilde bortfjerne sig mødte hun Fyrbøderens Karl, der kom for at lægge i Kakkelovnen, og paa hans Spørgsmaal om hendes Ærinde svarede hun, at hun var kommen for at melde sig til Overbetjent H., hvorfor han sagde hende, at H. endnu ikke var kommen, men henviste hende til det Sted, hvor han var at finde. Hun fik herved Leilighed til skyndsomst at forlade Lokalet og pantsatte derefter Frakken, der tilhørte Overbetjent Madsen og var til en Værdi af 20 Rd., hos en Pantelaaner. Den paafølgende Søndag, den 21de Novbr., om Aftenen Kl. omtrent 8, fik hun atter isinde at melde sig hos Politiet; men ved Ankomsten til Politikamrets Dør fortrød hun sin Beslutning, begav sig op paa 1ste Sal og gik ind igjennem Kriminalsalens Ventesal, hvor hun skjulte sig i et af de indenfor værende, til midlertidig Opbevaring af Arrestanter bestemte Lukaf og lod sig her forsætlig indelukke Natten over i den Hensigt at faa Leilighed til at forøve Tyveri i et af de Lokaler, hvortil hun saaledes skaffede sig Adgang. Saasnart det henad Morgenstunden blev lyst, stjal hun af den udenfor 3die Kriminelkammer staaende Kasse, hvis Laag var uaflaast og istykker, nogle Klædningsstykker, der tilhørte en i Politiets Varetægtsfængsel hensiddende Arrestantinde, og hvis Værdi udgjorde 4 Rd. 2 Mk. Hun iførte sig strax Størstedelen af de stjaalne Gjenstande, hvormed hun ubemærket fjernede sig, da hun hørte, at Døren fra Trappegangen til ventesalen, der om Natten havde været aflaaset, igjen var bleven lukket op. I den Fløi af Raad- og Domhuset, hvori Arrestantinden udførte dette Tyveri, havde dengang Overbetjent Madsen Soveværelse i Kjælderen, og i en anden Fløi havde Magistratens og den kgl. Landsoverrets Fyrbøder Beboelsesleiligheder; men da den Etage, i hvilken Tyveriet blev begaaet, og navnlig den Del af den, hvortil Arrestant, inden havde skaffet sig Adgang, var ubeboet, mente Retten, at dette Tyveri ikke kunde tilregnes hende som Indbrudstyveri. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev hun, der er noget over 20 Aar gammel, anset dels efter Straffelovens § 230, 1ste Led, dels efter § 1 i Lov af 3die Marts 1860 om Løsgængeri med 2 Aars Forbedringshusarbeide.

(Dags-Telegraphen (København) 5. februar 1870).


Brønsholmsdal fattigforsørgelsesanstalt havde et dårligt ry blandt de lokale. En beskrivelse fra en af de indsatte som var indsat nogenlunde som Hansine.

Højesteret stadfæstede dommen den 23. marts 1870, se under fotoet.


“Hansine Henriette Nielsen, hjemmeh: i Søllerød Sogn; stjæler uafbrudt, navnlig i hendes Tjenester; Penge og Klæder.” [1868]. Genealogisk Forlag


Nr. 96 Etatsraad Buntzen

contra

Henriette Hansine Nielsen (Defensor Nellemann), der tiltales for Tyveri og Overtrædelse af et hende af Politiet givet Tilhold.

Criminal- og Politirettens Dom af 1ste Februar 1870:

"Arrestanten Henriette Hansine Nielsen bør straffes med Forbedringshuusarbeide i 2 Aar samt udrede denne Actions Omkostninger, og derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Ronge og Levison, med 6 Rd. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven."

Høiesterets Dom.

3 Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Etatsraad Bunzen og Advocat Nellemann for Høiesteret betaler Til talte 10 Rd. til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Forsaavidt Arrestantinden Henriette Hansine Nielsen, der under nærværende Sag tiltales for Tyveri og Overtrædelse af et hende af Politiet givet Tilhold, sigtes som skyldig i Tyveri, er del ved hendes egen med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse beviist, at hun i afvigte November Maaned har frastjaalet Skrædermester Jørgen Peter From et til 1 Mk. vurderet Par Beenklæder, og Overs betjent Nr. 4 Madsen en til 20 Rd. vurderet Frakke, som hun tilvendte sig i et til Kjøbenhavns Politis Hovedstation hørende Lokale, hvortil hun havde uhindret Adgang, samt stjaalet nogle ialt til 4 Rd. 2 Mk. vurderede Klædningsstykker, som tilhørte den da som Varetægtsarrestantinde i Kjøbenhavns Fængsel siddende Vilhelmine Sophie Christiansen.

Det sidstommeldte Tyveri udførte Arrestantinden, som den 21de fornævnte Maaned havde indfundet sig paa Raad- og Domhuset her i Staden for at melde sig ved Kjøbenhavns Politis Protocol over mistænkelige Personer, paa den Maade, at hun, som opgav at gjøre den ommeldte Melding, i den Hensigt at begaae Tyveri begav sig op paa 1ste Sal ind i en til Criminal- og Politirettens Lokaler hørende Ventesal, hvori hun, holdende sig skjult i et indenfor denne Ventesal værende Lukaf, lod sig indelukke for at faae Leilighed til at stjæle i et af de Lokaler, hvortil hun saaledes fik Adgang, og da det næste Morgen var bleven lyst, tilvendte sig fra en sammesteds beroende uaflaaset Kiste de ovenommeldte Vilhelmine Sophie Christiansen tilhørende Klædningsstykker, hvormed hun bortgik, medens Lokalet paa Gruud af Réengjøring stod aabent. I den Fløi af Raad- og Domhuset, hvori Arrestantinden utførte dette Tyveri, havde dengang Overbetjent Madsen Soveværelse i Kjælderen, og i en anden Fløi havde Magistratens og den kgl. Landsoverrets Fyrbødere Beboelsesleilig= heder, men da den Etage, i hvilken Tyveriet blev begaaet, og navnlig den Deel af samme, hvortil Arrestantinden havde skaffet sig Adgang, var ubeboet, saa vil dette Tyveri ikke kunne tilregnes Arrestantinden som grovt.

Hvad angaaer den Arrestantinden paasigtede Overtrædelse af et hende af Politiet givet Tilhold, saa er det paa samme Maade beviist, at hun, som deu 23de September f. A. ved hendes Hjemsendelse til Bloustrød Sogn blev givet Tilhold under sædvanlig Straffetrusel til fornævnte Protocol om ikke uden Kjøbenhavns Politis forud erhvervede Samtykke at indfinde sig her i Staden for at tage Ophold og om, saafremt hun desuagtet i nogensomhelst Anledning maatte indfinde sig i samme, da øieblikkelig at melde sig ved bemeldte Protocol, er den 1fte November næstefter uden Tilladelse af foran ommeldte Politi ankommen her til Staden og er forbleven i samme indtil den paafølgende Morgen, tilbringende Natten paa en Dandsebod, og derefter har forføiet sig til sine Forældre i Sundbyvester paa Amager, hvor hun, uden at begive sig ind her i Staden undtagen i korte Ærinder, uafbrudt havde Natteophold indtil hendes Anholdelse under denne Sag, med Undtagelse af den Nat, hun som ovenommeldt tilbragte i den omtalte Ventesal, Alt uden at gjøre nogen Anmeldelse til den tidtnævnte Protocol, og da hun maa antages derved at have siddet Tilholdet af 23de September f. A. overhørig, ialtfald forsaavidt angaaer Døgnet mellem den 1ste og 2den November f. A., saa maa hun ansees skyldig i det hende under denne Deel af Actionen paasigtede Forhold.

I Henhold hertil vil Arrestantinden, der er født den 29de December 1849 og foruden at være dømt 3 Gange for Tyveri imellem hendes 15de rg 18de Aar, senest ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraretsdom af 28deJuni 1867 efter Straffelovens § 228 jfr. §§ 37, 61 og 21 til Forbedringshuusarbeide i 8 Maaneder, er ved denne Rets Dom of 14de Marts 1868 aufeet efter bemeldte Lovs § 228 jfr. § 61 med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar, nu blive at dømme deels efter samme Lovs § 230 1ste Led deels efter § 1 i Lov af 3die Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri og Betleri efter Oms flændighederne til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar.“

(Højesteretstidende 1870 s. 55-57)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar