01 april 2022

Lærerinders Lønninger i Frederiksberg. (Efterskrift til Politivennen)

Lærerinders Lønninger. Det vil erindres, at Frederiksberg Sogns Skolekommission og Kommunalbestyrelse i Forening have vedtaget et nyt Lønningsreglement for Sogneskolens Lærere og Lærerinden, hvilket af alle vistnok ansees for overordentlig gunstigt for Lærerpersonalet. Af denne Mening var imidlertid de to ved Skolen fast ansatte Lærerinder ikke, idet de have ment, at de ere blevne stillede slettere end nu, medens der var givet dem Tilsagn om Forbedring. De have derfor klaget til Skoledirektionen, der har skudt Klagen til Skolekommissionen, som i en udførlig Erklæring har oplyst, at Klagen er fuldstændig ugrundet, idet man havde givet Lærerinderne Valget mellem det gamle og det nye Lønningsregulativ, efter hvilket sidste de fik Pensionsret af et langt større Beløb end efter det ældre, foruden at deres Vilkaar faktisk forbedredes. Den første Lærerinde, Fru Ryberg, fik strax, da hun blev ansat, for 30 Timers Undervisning 525 Rd., altsaa en ikke lidet bedre Stilling end de høist gagerede Lærerinder i Kjøbenhavn, og hun har desuden 144 Rd. for 12 Extratimer om Ugen, altsaa 609 Rd. Den anden Lærerinde, Frøken Stein, har 425 Rd. og 120 Rd. for 10 Extratimer, ialt 545 Rd. Der tilbydes dem nu at beholde, hvad de have, eller pensionsberettiget Løn af 600 Rd. og 500 Rd. for 36 Timer med Tilsagn om at beholde henholdsvis 6 og 4 Extratimer. Skoledirektionen har imidlertid i en ny Skrivelse til Kommunalbestyrelsen indtrængende anbefalet, at der gives de to Lærerinder strax for 30 Timers Undervisning 700 Rd. og 600 Rd. Den støtter denne Indstilling paa en Sammenligning med Skolens Andenlærer, Borregaard, og Udtalelserne herom ere i høi Grad mærkelige for en Overautoritet. De lyde saaledes: "Overlærer Borregaard arbeider ikke mere end disse Lærerinder og har endda, foruden 700 Rd. i Løn, fri Bolig og Brændsel, ca. 100 Rd. i Indtægt som Viceinspektør ved Skolen, kan derhos om 5 Aar vente i Alderstillæg 150 Rd. og om 10 Aar atter 150 Rd., Alt, uagtet han ikke har flere Timer end de to Lærerinder, og i Dygtighed og Flid paa ingen Maade staaer over dem, hvorom jeg undertegnede Provst Boisen har overbevist mig ved Besøg i Skolen. Han har ogsaa Extratimer, men erholder 32 Sk., medens Lærerinderne kun faa 24 Sk. for Timen. Direktionen finder ikke, at der er Grund til at give Andenlærer en saa høi Løn fremfor de nævnte Lærerinder, som have arbeidet ved Skolen ligesaa længe som han". Direktionen fremhæver derhos det Forunderlige i, at der i 1866 blev givet Borregaard et Tillæg af 200 Rd.

I Frederiksberg Kommunalbestyrelses Møde i Torsdags Aftes, da denne Sag forelaa, udtalte Grosserer Topp, der tillige er Medlem af Skolekommissionen, at Lærerindernes Klage er fuldstændig ugrundet, og var en Ytring af Utaknemlighed, som i høieste Grad maatte forbavse; thi det Faktiske er, at Lærerinderne have faaet en meget høi, maaske altfor høi Betaling for deres Gjerning. Skoledirektionens Optræden havde gjort et sørgeligt Indtryk, og den kunde kun tjene til at opløse Forholdet mellem Lærerpersonalet og deres Foresatte (Hør! Hør!). Hvad der ogsaa havde stødt ham meget, var den besynderlige Parallel, der var opstillet mellem en Lærer og Lærerinderne. Han skulde ikke nærmere gaa ind paa den Insinuation, der synes at ligge i de brugte Udtryk, men aabenbart var det dog, at Provsten ikke ved at besøge Skolen en Gang hvert andet Aar kan have nogen bestemt Dom om de enkelte Læreres Dygtighed. Han vilde gjøre opmærksom paa, at Udtalelserne fra Provstens Side altid havde været gunstige om den nævnte Lærer, hvad denne sikkert ogsaa fortjente (Stæger: Ja!),saa meget mere, som han udenfor Skoletiden med stor Nidkjærhed tog sig af Børnenes hele Vandel, hvad Taleren havde rig Leilighed til at erfare. Bemærkningen om det denne Lærer givne Lønningstillæg var ikke blot en Fornærmelse mod Læreren, men ogsaa mod den daværende Skolekommission, som netop paa Grund af hans Dygtighed og Iver indstillede ham til en ganske vist usædvanlig, forhøiet Lønning. Iøvrigt var det besynderligt, at Skolekommissionen kan billige Lønningsforslaget i Almindelighed og dog ene af personlige Hensyn udtale sig, som den har gjort. Saavel fra Formens som fra Realitetens Side fortjener Sagen en bestemt Afvisning, og det bør udtales, at Lærerindernes Maade at optræde paa er upassende, og deres Fordringer fuldstændig uberettigede (Ja! Ja!). Schlegel var fuldstændig enig med Topp, men vilde i høi Grad beklage, om Lønningsreglementet, der var saa gennemgribende for Skolens hele Fremtid, og hvis Fremme saa ivrig attraaedes af samtlige Lærere, skulde standses, thi han frygter, at Skolen vil lide derunder. Han beklagede, at det ikke stod klart for Lærerinderne som for Skoledirektionen, at der ved det Nye tilbydes dem et Gode, som de kunde modtage eller vrage efter Behag, og at de syntes at glemme, at Extratimerne nu hver Dag kunne fratages dem, medens de fremtidig faa en fast pensionsberettiget Indtægt af Halvdelen og et bestemt Tilsagn om at beholde de øvrige Extratimer. Han vilde ønske, at man i Mindelighed kunde jævne Sagen. Kofoed og Stæger sluttede sig ubetinget til Topp, og fra flere Sider fremkom der Udtalelser om det Forunderlige i at se en Løn for en Kvinde af 600 Rd. for 36 Timers ugentlig Gjerning kaldet for lav. Forsamlingen vedtog enstemmig at svare i Henhold til den stedfundne Diskussion.

(Dags-Telegraphen (København) 1. februar 1870)


Mere om Frederiksberg Sogneskole. I "Dags-Telegraphen" for Tirsdagen den 1ste Februar d. A. er der indrykket et Stykke om Lærerindernes Løn ved Frederiksberg Sogneskole, hvilket trænge til nærmere Belysning, som jeg vil søge her at meddele. Skoledirektionen i Smørum og Sokkelund Herreder har kun efter Undervisningsministeriets Anmodning begjæret Frederiksberg Kommunalbestyrelses Erklæring over de to Lærerinders Andragende (ikke Anke, som der siges i Artiklen) om at erholde et Tillæg til den af Skolekommissionen forestaaede Løn, og idet Direktionen udførte dette Hverv, troede den at vise Kommunalbestyrelsen en Opmærksomhed ved at meddele den i en Gjenpart af den Erklæring, Direktionen havde afgivet til Ministeriet over Andragender, for at Bestyrelsen kunde blive bekjendt med dens Anskuelse af Sagen; men det kunde ikke falde Direktionen ind, at Bestyrelsen vilde gjøre denne Erklæring til Gjenstand for Diskussion i et offentligt Møde, hvortil man ikke havde givet sit Samtykke. Hvad nu angaar Sagens Realitet, da skjønnes det ikke, at de fra de to Lærerinders Side er vist Nogen Utaknemlighed, som de i Artiklen beskyldes for, ved at indgive det ovennævnte Andragende, da de paa Grund af, at Skolekommissionen i en Skrivelse til dem af 14de November 1868, hvori den udtaler, at man vil søge vedtaget en Forhøielse i deres Løn, maatte vente, at Lønnen virkelig blev forhøiet i det nye Lønningsreglement, hvilket ikke synes at være skeet, da deri den oftmeldte Artikel meddeles, at Fru Ryberg hidtil har havt en Indtægt af 669 Rd. og Frøken Stein af 545 Rd., medens deres Løn i det nye Reglement bestemmes til henholdsvis 600 og 500 Rd. De kunne maaske beholde deres Extratimer, men kan man med Billighed forlange, at de skulle arbeide 42 Timer om Ugen ved Skolen? De havde indgivet et Andragende derom til Stolekommissionen, men da der ikke toges Hensyn dertil, kan man saa fortænke dem i, at de henvendte sig til Skoledirektionen? Naar Artiklens Forfatter endelig ytre, at Skoledirektionens Medlem, Provst Boisen, her ved at drage en Parallel mellem de to Lærerinder og Andenlærer - ikke Overlærer, som Forfatteren kalder ham - Borregaard synes at have tilladt sig en Insinuation mod den Sidstnævnte ved at ytre om ham, at han med Hensyn til Dygtighed og Flid ikke staaer over de to Lærerinder, da er det jo tydeligt, at Provsten ikke sætter ham under dem, en Mening, han vel maa have Ret til at udtale, grundet paa det Kjendskab, han har til Skolen, og paa den aarlige Indberetning, Skolekommissionen afgiver om Lærerpersonalet, hvori der siges om Andenlærer Borregaard, Fru Ryberg og Frøken Stein, at de ere meget duelige og flittige, hvoraf sees, at Kommissionen ikke sætter ham høiere end Lærerinderne. Hvor er nu Fornærmelsen? Referenten synes at have ladet sig lede af personlige Hensyn, for hvilke han beskylder Skoledirektionen.

(Dags-Telegraphen (København) 7. februar 1870)


Peter Elfelt: Falkoner Allé 9, Frederiksberg Sogneskole, ca. 1890. Treetagers gavl med skolens navn og årstallet 1863 bag stakit ud mod flisebelagt fortov. Foran skolen skoledrenge. Kbhbilleder.


En takskrivelse er i disse Dage bleven overrakt Frederiksberg Skolekommission af samtlige Lærere og Lærerinden med Undtagelse af Fru Ryberg og Frøken Stein. De udtale i denne deres Anerkjendelse for det Gode, som ved det nye Lønningsreglement er stillet Lærerpersonalet i Udsigt, og de anmode om, at deres Tak maa komme til Kommunalbestyrelsens Kundskab, hvilket iaftes skete.

(Dags-Telegraphen (København) 18. februar 1870)


Frederiksberg Sogneskole bestod på daværende tidspunkt (siden 1858) af flere skoler: Pile Alle 3, Falkoner Alle 5 (1863) og i de classenske boliger. Skolen på Pile Alle 3 lå i en ejendom fra 1730'erne tæt på kirken. Den blev nedlagt 1881 og nedrevet i 1911. I 1872 lå der også en skole ved Gammel Kongevej. Skolen i Falkonder Alle lå hvor Falkoner centret nu ligger (tegnet af arkitekt Henning Wolff).

I 1869 var der 9 drengeklasser med 362 drenge og 8 pigeklasser med 312 piger (i alt 664). Der var ansat 6 lærere og 5 lærerinder. I sommeren 1870 var der 3 faste lærere (320 Rdl og skolepenge 40 Rd) samt 2 faste lærerinder (260 Rd. og skolepenge 40 Rd.) ledige. Lønnen efter 5 års tjenestetid ville stige til hhv. 460 Rd. og 360 Rd. Forældre der ikke var aldeles forarmede betalte et årligt vederlag på 2 Rd. Dette værgrede de fleste forældre sig ved at betale i 1870. De fleste forældre arbejdede i København, dog også på lokale arbejdspladser som Dampvæveriet (Rolighedsvej), fajancefabrikken "Aluminia", et maskinværksted, en svovlstikkefabrik m. fl. 

Andenlærer T. C. Borregaard var ansat 1860-1874. Han var sammen med skoleinspektør og kirkesanger J. F. Holm (1854-1874) medhjælper til administrerende kommissionsmedlem Fjord ved skolens indre asministration og tilsyn. Holm gik af 1. september 1871 som skoleinspektør. Borregaard blev herefter viceinspektør, mens Fjord blev inspektør. Borregaard tog sin afsked i forårret 1874. Om de to lærerinder har jeg ikke fundet mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar