Herværende Slesvigeres Opmærksomhed henledes paa omstaaende Opfordring til at samles imorgen Aften Kl. 7 i Arbeiderforeningens Sommerlokale, Vodrofgaard i det omtalte Øiemed.
(Dags-Telegraphen (København) 2. august 1870).Mislykkede politiske Optøier. Der bestaaer, som bekjendt for de Allerfleste, her i Byen "et sønderjydsk Samfund", som jævnlig holder selskabelig." Sammenkomster og hvor selvfølgelig de nuværende Begivenheder, med hvilke Slesvigs Skæbne i fremtiden efter al menneskelig Kløgt at dømme synes uadskillelig forbunden, ere omtrent det eneste Gjenstand for al Diskussion. Da man nu i disse Dage læste en Indbydelse fra og til Slesvigerne til et Møde paa Vodrofgaard iaftes, maatte Tanken naturlig vende sig henimod Selskabet som det, hvorfra Indbydelsen var udgaaet, skjøndt der paa den anden Side var to Omstændigheder, som gjorde dette lidet sandsynligt; den ene var den, at der under Indbydelsen ikke fandtes noget Navn; thi det kunde ikke antages, at de hæderlige Mænd, som danne Selskabets Bestyrelse, ikke skulde vove at træde frem under Navn, naar de overhovedet fandt Tidspunktet passende til offentlig at krydse Regjeringens Hensigter eller paa anden Maade forlade den afventende Stilling, som hele Folket i Tillid til Regjeringens Hæderlighed indtager. Men dertil kommer, at de herværende Slesvigere altid have vist stor Takt i deres Optræden, og at en Sammenkaldelse af et offentligt Møde i dette Øieblik a ttl saa taktløs Optræden som vel mulig, behøver neppe nogen Forklaring. Det viste sig da ogsaa iaftes ved Mødet, som havde samlet flere Hundrede Deltagere, hvoraf en stor Mængde Medlemmer af det nævnte Samfund, at disse vare fuldstændig fremmede for det hele Arrangement, hvorom de først gjennem Aviserne havde faaet nogen Kundskab. Omtrent en halv Time efter den fastsatte Mødetid hørte man Tale om, at nu var Formanden eller Indbyderen - hvad man vil kalde ham - kommen; men efter nogen Tids Venten hed det atter, at han havde forladt Eiendommen i største Skyndsomhed. Utaalmodigheden begyndte nu paa forskiellig Maade at lægge sig for Dagen, indtil Redaktør Rimestad noget efter kom tilstede. Han forlangte nu Ordet og advarede derefter r meget bestemte Udtryk mod at tage noget Hensyn til den skete Opfordring, dels af Hensyn til den Personlighed, som stod bag det Hele, dels fordi den Sag, hvorom Forhandlingerne skulde dreie sig, var saa dyrebar og hellig, at man ikke maatte give Nogen Lov til at tage paa den med uvaskede Hænder. Han føiede til, at det vilde være baade Daarskab og maaske til stor Skade, hvis man her netop i denne Stund vilde begynde paa Optøier og Spektakler - anderledes kaldte han ikke den hele Forestilling, som her var forsøgt sat i Scene. Under levende Tilslutning foreslog han derfor at hæve Mødet og at glæde sig i Forening over den smukke Aften. Da en Slesviger derefter for at bøde Noget paa det uheldige Udfald, som en paa en Maade i Slesvigernes Navn udstedt Indbydelse havde havt, udbragte et med Jubel modtaget Leve for Konge og Folk, udtalte Riimestad tilsidst, at han med Glæde vilde være med til en saadan Demonstration, men dertil behøvedes det ikke, at man trommede Folk sammen, og endnu mindre behøvedes dette for at konstatere, at Nordslesvigerne føle sig som Et med det danske Folk, eller at det danske Folk er villigt til, naar Timen slaaer, at bringe ethvertsomhelst Offer for at opfylde dets eget og Slesvigernes fælles Ønske, en Gjenforening inden vort elskede Fædrelands Grændser. Hermed var Mødet hævet.
(Dags-Telegraphen (København) 4. august 1870)
Sammenkomst af Slesvigere. Ved et Avertissement i flere af Kjøbenhavns Blade havde "endel flygtende Slesvigere" indbudt til et Møde i Onsdags Aftes i Arbejderforeningens Sommerlokale ved Vodrofsgaard. Øiemedet angaves at være dette, at "give de i Kjøbenhavn værende Slesvigere Leilighed til ved et fælles Skridt at frembære deres Ønsker og Forhaabninger for dem, i hvis Hænder Afgjørelsen ligger." Dette Møde afgav et nyt Bevis paa, hvor letsindig Folk handle ved at følge anonyme Indbydelser. Efterat et Par Hundrede Mennesker havde drevet omkring i Haven over en Time efter den Tid, da Mødet skulde være begyndt, fremstod Redaktør E. B. Rimestad paa Havetrappen og oplyste Forsamlingen om Beskaffenheden af denne Sammenkomst. I saa alvorlige Øieblikke, hvor der førtes de for Danmarks Skjæbne mest afgjørende Underhandlinger, burde man ikke holde Sammenkomster, hvortil anonyme Mænd havde indbudt; det Mindste, man kunde forlange af en Mand, der vilde tale med om Danmarks Velfærdssag, var, at han kunde og vilde være sit Navn bekjendt. Taleren gjorde opmærksom paa, at den egenlige Ophavsmand ikke engang var tilstede, og denuncerede ham som en i politisk Henseende mistænkelig og i det Hele taget meget upaalidelig Person. En Broder til den saaledes Omtalte, der forøvrigt lod til at være velbekjendt for de Tilstedeværende, søgte at forsvare ham, og der udspandt sig imellem ham og Redaktør Rimestad en Forhandling, der førtes i efterhaanden mindre og mindre parlamentariske Former og endte i Salen indenfor Havetrappen. Den anonyme, udeblevne Indbyders Broder, hvis Patriotisme ligeledes af forskjellige af de Tilstedeværende blev i høi Grad mistænkeliggjort, maatte trække sig tilbage. For dog at faa noget Udbytte af denne ellers saa mislykkede Sammenkomst udbragte en Slesviger et Leve for Kongen og Redaktør Rimestad et Leve for Slesvig.
(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 5. august 1870)
Den sønderjyske Forening i København var blevet oprettet i 1866 på initiativ af historikeren A.D. Jørgensen og bestod af sønderjyske studenter, håndværkssvende og gårdskarle og var mødested for landflygtige sønderjyder i København. De mødtes ugentligt i Håndværkerforeningens lejlighed i Læderstræde, hvor man samledes om foredrag, fællessang og punch. Til møderne var der brug for en sangbog, og foreningen udgav derfor i 1867 sangbogen Tohundrede Sange, som blev forløberen for Den blaa Sangbog. Den blev nedlagt 1870.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar