30 juni 2022

Foreningen for vordende Tjenestepigers Uddannelse. (Efterskrift til Politivennen)

Foreningen for vordende Tjenestepigers Uddannelse. At Fattigunderstøttelsen er en Sag, der kræver megen Taalmod og mange Lærepenge, kan ikke benægtes. Det Liv og den Interesse, der i de sidste Aar er vakt her i Staden herfor, har imidlertid efterhaanden paa en glædelig Maade klaret Synet for Fattigdommen og Midlerne derimod, og om der end staar overordentlig meget tilbage at ønske, saa synes det dog, at Sagen stedse bringes ind i mere praktiske Spor. Et nyt Led i denne Udviklingskjæde er den Forening, som vi for kort Tid siden have havt Lejlighed til at omtale, og som synes at være gaaet ud fra den samme Plan, der oprindeligt er udkastet af Tømmerhandler Mottlau. Medens Understøttelsesforeningernes Opgave er at værne imod øjeblikkelig Nød, bevare den borgerlige Selvstændighed, opmuntre Æresfølelsen og stolte Selvvirksomheden, har den nærværende Forening fornemmelig sin Opmærksomhed henvendt paa Fremtiden, paa de Familier, der gjennem Børnene skulle begrunde en ny Slægt. Det maa staae klart for enhver alvorlig Iagttager af Forholdene her i Byen, at de Kaar, de fattige københavnske unge Piger leve under, i høi Grad gjøre dem uskikkede til i sin Tid at blive selvstændige Huusmødre, og at de paa en sørgelig Maade ere blottede for alle de Betingelser, der ere nødvendige for dem til at styre en Huusholdning, hvor Fattigdom kræve den største Orden, Sparsommelighed, Flid og Ihærdighed, for at det ikke skal blive et Liv fuldt af Nød og Elendighed.

Den Maade, hvorpaa Foreningen tænker sig at skaffe disse Betingelser til stede, er følgende: Den søger fattige, opvakte Børn, som i Skolen vise Lyst og Evne til at lære Noget, og sætter sig da i Forbindelse med Familier, hvor Huusmoderen er villig til i Løbet af et Par Aar før Confirmationen at øve Barnet i al Slags Tjenestepigegjerning. Foreningen staaer da som et Mellemled mellem Forældrene og Familierne, saa at disse i alle Sager kun faae med dens Medlemmer at gjøre. Det kan ikke betvivles, at Barnet ved disse Aars Veiledning vil blive skikket til efter Confirmationen at kunne overtage en Tjeneste, og at det Haandelag, der i den Tid kan udvikles, og den Sands for Orden, Reenlighed og Sparsommelighed, der kan bibringes hende, ikke alene vil have en væsentlig Indflydelse paa hendes egen Fremtid, men ogsaa vil være til Gavn for de Huusholdninger, der vil blive hende betroet som Tjenestepige.

Vi ville derfor varmt anbefale elle Huusmødre, for hvem denne Sags store Betydning staaer klart, ikke at skye deres Deel af Arbeidet, men at gjøre Enhver Sit til at støtte deres Fremtid.

Planens Gjennemførelse skyldes væsentlig Justitsraad Boyesen, der som Inspecteur ved Fattigvæsenet har havt rig Leilighed til at erfare, hvor stor Trangen er til Omsorg i denne Retning. Pastor Evaldsen er Foreningens Formand, hos hvem nærmere Oplysninger kunne faaes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. december 1870)


Foreningen blev stiftet 21. juni 1870. Formålet var at få piger af "hæderlige forældre" med gode vidnesbyrd i skolen optaget i huse hvor de ved siden af stadig fortsatte skolegang, under husmoderens tilsyn vænnedes til at tage del i husgerningen. De 12-13 piger viste sig at være så glubende sultne at de familier hos hvem de blev anbragt, havde besvær med at finansiere dette. 

Som nævnt var pastor Ewaldsen formand for bestyrelsen, der desuden bestod af kammerråd Harboe (kasserer) og bankdirektør i Nationalbanken Jakob Christian Fabricius, sekretær (1840-191). Foreningen skal ses i sammenhæng med industrisamfundets gennembrud. Fabricius (1840-1919) var embedsmand, etatsråd, komponist og musikorganisator. Han havde før deltaget i arbejdet med en understøttelsesforening før han sammen med en pastor Ewaldsen. I midten af 1880'erne udkastede ham en plan for finansiering til opførelse af billige arbejderboliger, men da havde socialdemokratiske og radikale politikere allerede gang i tilsvarende projekter. Der blev  vedtaget en lov om byggeri med statstilskud der dog aldrig blev udnyttet, og først efter 1. verdenskrig kom der for alvor gang i opførelsen af almennyttige lejeboliger. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar