Mishandling af en Ægtefælle. Efterat Nordre Birks Politi ved en Skrivelse fra en praktiserende Læge i Taarbæk var blevet gjort opmærksom paa, at en Høkers Hustru i Hvidøre den 29de April d. A. var afgaaet ved Døden under mistænkelige Omstændigheder, og der ved de i den Anledning foretagne foreløbige Undersøgelser var opstaaet Formodning om. at den Afdødes Mand ved voldelig Adfærd mod sin Hustru havde foranlediget dennes Død, blev Høkeren den 1ste Mai d. A. sat under Anholdelse og belagt med Arrest, og under Forhørene fremkom der deels ved hans Tilstaaelse og deels ved det iøvrigt Oplyste Følgende:
Arrestanten, der er skildret som havende en Opfarende og hidsig Charakteer, havde i længere Tid staaet i et utilladeligt Forhold til deres Tjenestepige. Da dette den 19te April om Eftermidagen var kommen paa Tale mellem Ægtefolkene paa deres Bopæl i Hvidøre, opstod deraf en Trætte mellem dem, navnlig foranlediget derved, at Afdøde havde hørt, at det nævnte utilladelige Forhold blev meget omtalt mellem Folk i Byen. Pludselig reiste Arrestansig i Vrede fra Sophaen og gik henimod sin Hustru, som ligeledes reiste sig, da han nærmede sig og gav hende med den venstre Albue et Stød for Maven, hvorved hun tumlede henimod den i Værelset staaende kommode, mod hvis øverste skarpe Kant hun tørnede og derpaa faldt om paa Gulvet. Arrestanten greb nu en paa kommoden staaende svær Lampe, som han hævede i Veiret, som for at slaae den ned paa sin Hustru, men blev dog ved deres ligeledes tilstedeværende Tjenestepige forhindret deri, hvorfor han istedetfor i sit Raseri kastede Lampen med stor Kraft henimod Døren, saa at den gik istykker, hvorefter han greb sin Hustru voldsomt om begge Armene og løftede hende op paa en Sopha.
Samme Dag klagede Arrestantens Hustru, - som længere Tid havde været svagelig og kun daarlig støttede paa Benene, hvorfor hun maatte gaae med Stok, - over Smerter i Siden og i Ryggen og maatte strax gaae tilsengs. Først den 24de f. M. blev der sendt Bud efter en Læge, som imidlertid fandt hende i en meget slet Tilstand, idet hun havde stærke Opkastelser, uregelmæssigt aandedræt og ofte var bevidstløs. Den 29de afgik hun ved Døden. Ved Obductionsforretningen den 2den Mai fandtes der Blodudtrædninger under Huden paa begge Overarmenes Bøieflader, som maa antages frembragte ved en Afdøde i levende Live tilføiet Vold. Tvende Ribbeen viste sig dernæst at være brudte, og ved Hjerneskallens Aabning fandtes Blodkarrene i Hjernehinderne temmelig stærkt inficerede. Efter de obducerende Lægers Skjøn maatte Ribbeensbruddet antages foranlediget ved den Afdødes Fald mod Commoden og ved det hende af Manden bibragte Skub, eller muligen alene ved dette, hvorimod der ikke kunde udtales nogen bestemt Mening om, hvorvidt Blodorerfyldningen i Hjernen, der maatte antages et have foraarsaget Døden, var grundet i den Afdøde tilføiede Overlast.
For sit ovenanførte Forhold blev Arrestanten der tidligere i Henhold til Frd. 11te April 1840 § 77 cfr. §§ 22 og 43 bar været anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage hvilken Straf imidlertid var bleven forandret til 20 Rd, i Mulkt, nu ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom af 26de d. M. i Henhold til Straffelovens § 202 anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.
Under samme Sag tiltaltes en Barbeer, der havde sat den Afdøde Blodkopper og uden en Læges Forskrift foreskrevet hende Omslag af fordelende Urter; men det skjønnedes dog ikke, at han, navnlig naar hensees til Beskaffenheden af de af ham anvendte Midler, havde overtraadt Lovgivningens Bestemmelser om Kvaksalveri, hvorfor han ved den ovenfor citerede Dom frifandtes for Actors Tiltale.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. maj 1871. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar