Kvindesamfundet. Iaftes afholdt Kvindesamfundet et offentligt, talrigt besøgt Møde i Viingaardstræde Nr. 6. Mødet aabnedes af Hr. Fr. Bajer, som oplyste, at dette Samfund oprindelig var bleven stiftet i Genf som en international Forening, men at den danske Afdeling nu havde besluttet at udstille sig og være selvstændig. Med nogle faa Ord antydede han Foreningens Formaal, som for Øieblikket navnlig maatte være at lette de kvindelige Arbejderes trykkede Stilling, og gav derpaa Ordet til Pastor Christiani, som begyndte med at fralægge Kvindesamfundet enhver Overeensstemmelse med den nyere Emancipationsidee, saaledes som den var optraadt navnlig i Amerika og England. Samfundets Formaal skulde være at frigjøre Kvinden, men ikke saaledes at det Skjønne, Dybe, det, som egentlig gjør Kvinden til Kvinde, gik tabt. Man havde villet anvise Kvinden en aandløs Stilling i Samfundet, en tjenende Rolle; hun skulde være som et Slags Baggrund for Mandens Gjerninger. Der laa heri en Antydning om, at Kvinden ikke selv havde nogen Aand. Mange Kvinder havde baade kunnet tale og handle: men det var bleven anseet for Intet, fordi det ikke kom fra en Mand. Han (Taleren) havde den personlige Erfaring, at Kvinden er ligesaa begavet som Manden, at hun, ligesaavel som han, har Ret til at være med i Aandens Gjerninger. Han troede ikke, at Videnskab eller Oplysning vilde træde hindrende op i Kjærlighedslivet, som "ganske vist er Kvindens egentlige Bestemmelse". Kvinden burde have den samme Ret som Manden til at vælge og lade sig vælge til Rigsdagen og Communen. Det var imidlertid ingenlunde Kvindesamfundets Mening at reformere Verden i denne Henseende, selv om det var istand dertil; en altfor hurtig Fremgangsmaade kunde kun lede til politisk og socialt Kandestøberi. Det var foreløbig kun Samfundets Hensigt at levendegjøre Tanken om Kvindens Undertrykkelse saaledes, at Enhver følte det og var sig det bevidst - Aanden vilde da nok selv skaffe sig Plads. Samfundets Gjerning gjaldt ikke alene de ulykkelige Kvinder; det skulde ikke blot være et Skjold og Værn for dem, der lide, men for alle Kvinder. Det var Oplysning, Kvinden havde Trang til: i den Retning skulde man virke, Oplysning i samme Maalestok og paa samme Maade, som den gives Manden. Taleren endte med al anbefale Samfundet til alle danske Mænd og Kvinder, der ville lægge Haand og Hjerte til for delte Formaals Opnaaelse.
Efter Anmodning meddele vi, at Indtegning i "Kvindesamfundet" kan skee hos Boghandler L. A. Jørgensen, Høibroplads Nr. 10.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. november 1871).
- Kvindesagens foreløbige Venner havde til iaftes indstævnet et Møde her i Byen i Salen i Vingaardsstræde Nr. 6, hvor der var mødt adskillige Tilhørere og Tilhørerinder, for hvilke Højskolelærer, Lieutenant Bajer, i faa Ord og Pastor Christian i i et længere Foredrag antydede, hvad Formaalet var, og paa hvilket Punkt Bestræbelserne for Øjeblikket stode. Man vil af forskjellige og vistnok gyldige Grunde ophøre med at danne en dansk Filialforening af Association internationale des femmes (i Genéve), idet man haaber at vinde flere Medlemmer til og større Udbytte af et særskilt dansk Kvindesamfund. I Henhold til den Stilling, som "Fædrelandet" har indtaget til det begyndende Røre, Kvindesagen vedkommende, i Anledning af Udgivelsen af Mills Bog osv., kunne vi i det Hele anbefale Velviilie overfor de Skridt, som Kvindesamfundet synes at ville foretage; men vi kunne kun gjøre det med Forbehold, fordi dettes Tendenser i det Enkelte hidtil ere temmelig uklare. Det var i alt Fald ikke godt at komme paa det Rene dermed efter Pastor Christiania Foredrag igaar. Dette kunde vel kaldes baade livligt og aandrigt, men det var ikke at blive klog paa, hvor vidt Kvindesamfundets Emancipationsbestræbelser egenlig tænkes at skulle gaa, og endnu mindre fik man Rede paa de Midler, ved hvilke Sagen praktisk skulde sættes i Værk. Hr. Christian! vilde nemlig ikke blot Intet have at gjøre med den tidligere (amerikanske?) Emancipation, som han fandt vanvittig, og hvis Adfærd han stemplede som Narrevæsen; men han syntes endog at holde paa en større Forskjel mellem Mandens og Kvindens Anlæg og Evner, end f. Ex. Stuart Mill. Han stillede Mand og Kvinde til hinanden som Aand og Hjerte, men vilde dog have, at Kvinden ligesaa fuldt som Manden skulde have Adgang til "Oplysning2, og slog dette Begreb sammen med "Videnskabelighed", idet han dog syntes at mene, at "Latin" var temmelig overflødigt. Han antydede, at Kvinden viser større Lyst end Manden til at møde, hvor "Aandens Klokker lyde", og al Kvinden altid vilde behandle de aandelige (videnskabelige?) Ting paa en særegen Maade. Han talte smukt om, at de Kvinder, der føle sig lykkelige, allermest burde være villige til at tage Del i en Gjerning, hvis Maal er at hjælpe alle Kvinder, blandt hvilke mange vitterlig ere ilde stedte, men at forøvrigt det nærmeste Maal burde være at vække Kvinderne til Følelse af, at deres lykkelige Stilling ofte er en virkelig Ulykke. Han holdt overhoved paa, at Kvindesamfundets første Opgave maatte være at berede Sindene, men ikke at reformere Samfundet i Øjeblikket. Det var dog alligevel ikke Smaating, han stillede i Udsigt, idet han f. Ex. tilkjendte Kvinderne Ret til at vælge - som det syntes, ogsaa til at vælges - til Rigsdag og Kommune. Han sammenlignede mange af de Indvendinger, som gjøres mod Emancipation af denne eller hin Art, med Ellefolk, som ere hule i Ryggen, og erklærede dem tildels for Fordomme, der ligesom Trolde vilde dø, naar de kom frem for Lyset; men han indlod sig ikke paa nogen virkelig Belysning af disse "Trolde". Han klarede overhoved slet ikke nogen Indvending; hele hans Foredrag var holdt i en vækkende, men meget lidt oplysende Billedstil. Vi tro ikke, at Sagen er vel tjent med en saadan svævende Behandling. Er det sandt, at Kvinden er saa særlig redebon til at give Møde, hvor Aandens Klokker lyde, saa maa det vel være Meningen, at det er Aandsindholdet, som hun skal høre efter, og ikke selve Klokkelyden, hvor velklingende denne end kan være. Vi antage det for givet, at hvis Kvindesamfundet skal vinde Udbredelse og gjøre Gavn, saa maa det have positive Formaal, for hvilke det vil virke gjennem en fast Organisation. I modsat Fald ville selv de mest aandrige Foredrag ikke hjælpe Kvinderne ud over den omtalte "Aandløshed", men kun ind i uklare Fantasterier.
(Fædrelandet 25. november 1871).
Hr Redaktør! Naar det i Deres ærede Blad af 25. ds. hedder, at jeg den foregaaende Aften i "Kvindesamfundet" havde "anbefalet visse kvindelige Arbejdere at gjøre Skrue netop i denne Tid", er dette meget mistydeligt uden nærmere Forklaring. Jeg henviste til Hr Erik Bøghs Tanke i Folkets Avis den 23de ds. (under Dit og Dat. Slutn ), idet jeg opfordrede de velhavende Damer, som i denne Tid med Julen for Øje arbejde i hvidt og kulørt Broderi m. m , at gjøre en Skrue, "omvendt Skrue", eller "Modskrue," til Fordel for de fattige Arbejdersker. Jeg bad dem nedlægge Arbejdet til Fordel for de fattige, og selv at bruge den saaledes indvundne lid til endnu engang, som Medlemmer af "Kvindesamfundet", at virke for de egenlige Arbejdersker.
Mindre Vægt lægger jeg paa, at jeg ikke talte om at hæve Kvinden i "sædelig og moralsk", men I "sædelig og økonomisk" Henseende, o. Lign. Dog vilde jeg være Dem taknemlig, om De vilde lade ogsaa denne Rettelse komme til Deres ærede Læseres Kundskab.
Ærbødigst
Frederik Bajer.
(Dagbladet (København) 30. november 1871.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar