I Socialisten kunne man op til grundlovsdagen 5. juni 1872 se annoncer for et møde for foreningens medlemmer ved den røde port ved Klampenborg kl. 2, med en efterfølgende tur til den slesvigske sten på plænen ved Eremitagen.
Politiforbud.
Igaar Middag Kl. 12 indfandt Formanden for den internationale Arbejderforening, C. Würtz, tilligemed den øvrige Bestyrelse og Festkomiteen sig hos Politidirektøren, for der at blive underrettet om de Bestemmelser, som Politidirektøren havde taget angaaende den Fest, som Foreningen agtede at afholde den 5te Juni, og modtog der følgende Tilhold:
"Da Formanden for den saakaldte internationale Arbejderforening heri Staden, Carl Würz, paa den nævnte Forenings Bestyrelses Vegne har udstedt et Program for den Grundlovsfest, der af Foreningen agtes afholdt i Jægersborg Dyrehave den 5te d. M., af hvilket Program det blandt Andet fremgaar, at Foreningen agter ved bemeldte Lejlighed at føre en rød Fane med Indskriften: "Frihed, Lighed og Broderskab";
da bemeldte Fane ifølge dens Historie har en mod Rigets lovhjemlede Forfatnings- og Samfundsforhold truende Betydning, og dens Afbenyttelse som Mærke for den ovennævnte Forening saaledes er uforenelig med, hvad fornødent Hensyn til den offentlige Orden, Fred og Sikkerhed fordrer; samt
da Justitsministeriet har bifaldet, at Københavns Politi overtager Polititilsynet ved den ovennævnte Grundlovsfest;
bliver det i Medfør af Lov angaaende Omordning af Københavns Politi af 11te Februar 1863 § 9, og af Lov angaaende Politiet udenfor København af 4de Februar 1871 § 7 herved den ovennævnte Forening forbudt at benytte den ovenfor betegnede Fane, det være sig ved den ovenommeldte Fest eller nogetsteds her i Staden eller paa dens Grund, under den ved de nævnte Lovbestemmelser fastsatte Straf og andet lovligt Ansvar for alle Vedkommende
Københavns Politikammer, den 4de Juni 1872
Hvorvidt Hr. Etatsraad Crone er berettiget eller uberettiget til at udstede et sligt Forbud, staar mig for Øjeblikket ikke klart, i ethvert Tilfælde maa det være indlysende for Enhver, at vi maa afholde Festen uden Fane.
Det er en Selvfølge, at dette Forbud ikke vil være til Hinder for Festens Afholdelse, dog bliver følgende Forandringer i Programmet at foretage, at Mødestedet ikke, som angivet, vil blive ved Holdepladsen, men derimod ved den røde Port. Forøvrigt vil Bestyrelsen paa det fastsatte Klokteslet være tilstede paa Banegaarden ved Klampenborg, hvor Medlemmerne vil kunne erholde den fornødne Underretning.
C. Würtz,
Formand for "den internationale Arbejderforening" i Kobenhavn.
I Henhold til Ovenstaaende skal vi med det Allerførste komme tilbage til ovennævnte Politiforbud.
Red.
(Socialisten 5. juni 1872)
Socialistisk Folkemøde. Af det Folkemøde, som den herværende Afdeling af "Internationale" i Onsdags afholdt ved Klampenborg, har vi modtaget følgende Referat.
Kl. 2 Efterm. samledes Foreningens Medlemmer med deres Damer paa det betegnede Sted, og marscherede derfra med et Musikkorps i Spidsen til den slesvigske Sten, hvor Foreningens Formand, C Würtz, indledte Mødet med en længere Tale.
Han udtalte, at det glædede ham, at han nu saa sig istand til at indfri det Løfte, han havde givet i Foreningens Lokale, at han paa Grundlovsdagen vilde udbringe et Leve paa den slesvigske Sten for den arbejdende Klasse. For at naa dette Maal var han gaaet frem paa en rolig og besindig Maade, hvilket han haabede enhver retsindig og fornuftig Mand maatte billige. Der fejredes idag en Fest, som kaldtes Grundlovsfesten; hvorvidt Arbejderne fra et rigtigt Synspunkt betragtet burde fejre en slig Fest, kunde være tvivlsomt, idet nemlig, at fandtes der en Paragraf i Grundloven, som indrømmede Arbejderen en vis Frihed, saa fandtes der straks en tilsvarende Paragraf, som berøvede ham samme, men i andre Henseender kunde det være nødvendigt, at en slig Fest sejredes; Arbejderen burde ved en opløftende Tanke ihukomme Mindet om den højsindede Fyrste, som lagde sin nedarvede uindskrænkede Magt i Folkets Hænder; man kunde af det danske Folks Optræden i 1848 lære, at naar Enhver var besjælet af den rette Enigheds- og Broderaand, kunde ethvert Ønske gennemføres. Han vilde idag for Mængden gentage sit bestandige Program: Der burde være fri og fælles Undervisning for Alle. Da det ikke kunde undgaas, at der i Samfundet altid vilde findes Forskel i Vilkaar, saa at Enkelte blev mindre heldig stillede end Andre f. Eks. paa Grund af Evner, Flid, Konjunkturer o. s. v., burde Arbejderen, der ikke aflægges med nogen Pension, naar han endelig engang er opslidt, ikke som nu være Genstand for offentlig Medlidenhed, men nyde en efter Omstændighederne behagelig Tilværelse, ti vore offentlige Forsørgelsesanstalter lade i Virkeligheden meget tilbage at ønske. Hvad det første Punkt angik, da fandt han, at de fleste Ulykkelige, som skabes fra det ene Fængsel til det andet, er i Reglen af den uvidende Almueklasse, som næppe har lært at skælne hvad der er Ret eller Uret. Staten straffer Alle lige, men den belønner ikke Alle lige; naar den straffer alle lige, bør den ogsaa undervise Alle lige. Det er ikke disse Ulykkeliges egen Skyld, at de efter en ynkværdig Barndom, tilbragt i Savn og Elendighed ende med at fylde Statens Fængsler eller Fattighuse; i ethvert Menneske ligger en Spire til det Ædle og Gode, og blev den kun rigtig udviklet hos Enhver, vilde der vist neppe findes saamange Forbrydere som Tilfældet er. Afstanden mellem Kapitalist og Arbejder var for stor, hvilket den frisindede og humane Arbejdsgiver følte, saa at han paa andre Maader stræbte at vare sine Arbejdere til Gavn; men hvormangen Kapitalist fandtes der ikke, der betragtede Arbejderen kun som et Middel til at berige sig ved, og afspiste dem med Utaknemmelighedens karrige Brød; imod saadanne burde Arbejdernes Krig være rettet, ti de forurettede ikke alene Arbejderne, men bidroge ogsaa væsentlig til at gjøre Arbejdsgiverne forhadt hos Arbejderne. Slige burde bekæmpes paa alle Maader. Til Slutning bemærkede Taleren, at ihvorvel Socialisterne betragter hele Verden som deres Fædreland, findes det dog dybt indprentet i det menneskelige Hjerte, at man nærer en vis Forkærlighed til den Plet, hvor man er født, og hvor man saa end færdes, dvæler man dog stundom i Tanken ved den Plet, hvor man saa Lviet, og de Minder, som knytter sig dertil *), da der imidlertid trindt om i Landet udbragtes saamange Hurraer for Konge og Fædreland, vilde han her under Himlens hvalte Bue udbringe Leve for den arbejdende Stand, det første, som muligt paa en saadan Dag var udbragt, men som han haabede ikke skulde vare det sidste. Denne Tale blev besvaret af et nifoldigt Hurra fra Forsamlingen.
Efter ham talte Borger Pihl og Borger Veiss. Den første omtalte, hvilke Midler han foreløbigt ansaa for de tjenligste til at fremme Arbejdersagen. Han beklagede de bedre stillede Klassers Optræden overfor Arbejderne. Den anden Taler fordømte de blodige Krige, som tvinger Menneskene til at hade hinanden; han ønskede en almindelig Tilslutning til "Internationale", og at ethvert Menneske, ligemeget af hvilken Nation, burde betragte hinanden som Brødre. Imellem Talerne spilledes Socialisternes Marked. Efter disse Taler sluttedes den alvorlige Del af Festen, hvorefter Medlemmerne i et Par Timer fik dem en lille Svingom med deres Damer. Fra den slesvigske Sten marscherede Foreningen gennem Dyrehaven langs Jagtvejen til Charlottenlund; ankommen der, takkede Formanden Foreningen for den værdige Maade, hvorpaa den var optraadt, idet den havde sat ham istand til at indfri det Tilsagn, han havde givet Københavns Politidirektør, at Foreningen vilde optræde saaledes, al den skulde erhverve sig, saavel hans som alle Medborgeres Agtelse. Han bad enhver bevare Mindet om denne smukke Dag og udtalte Ønsket om, at det ikke maatte være sidste Gang, man samledes paa denne Maade.
Efter talrige Hurraraab, saavel sor den anholdte som den midlertidige Bestyrelse, opløstes Forsamlingen.
*) Vi tillade os at gøre Opmærksom paa, at vi kun refererer.
Red.
Bladene og "Internationales" Fane. I Anledning at, at den vise Politidirektør nedlagde Forbud imod, at "Internationale" mødte med en rød Fane ved Grundlovsfesten i Dyrehaven, har vore ærede Modblade, der naturligvis har gnedet sig i Hænderne af Glæde over denne store Triumf, opvartet med de sædvanlige dødfødte Negervittigheder. "Dagstelegrafen", eller den aandrige Underneger, der har havt det Hverv at sige de i den Anledning fornødne Brandere, finder, at, da det, "efter hvad det forlyder", skal være paatænkt, at Foreningen vil samles under en hvid Fane, vilde det være rettest, at denne behængtes "med lidt Flor eller Andet, der kunde vidne om, at Foreningen angrende sørger over det Skete." Naar man tænker sig denne Replik foredraget med et vist fedt Grin, bliver Virkningen storartet. "Dagens Nyheder", der just ikke specielt gør sig kaad over Forbudet mod Fanen, giver derimod et lille Kursus i Logik tilbedste i Anledning af Artiklen om "Tyrefægtninger og Nationalitet", sammenholdt med "Internationale"s Anskaffelse af en Fane med den bekendte Indskrift. Det unge Blad finder det "paa engang meget morsomt og lærerigt", at "Internationale" møder med denne Fane et Par Tage efter at "Socialisten" har spottet de forskellige Nationers Klude som Symboler paa den nationale Afsondring, der har holdt Folkene i indbyrdes Tvedragt og Had og maa anses for blandt Mere at vare et godt Middel til at vedligeholde disse Følelser. Hr. Watt, eller vedkommende Negerkorporal, finder, at dette lærer, at Socialisternes højtklingende Talemaader er tomt Ordgyderi, bestemt til at ophidse de Enfoldige, og paa hvis Sandhed de ikke selv tror saa længe, som det Blæk behover til at blive tørt, hvormed de har skrevet". Knusende! Det er beklageligt, at det staar saa simpelt til med "Dagens Nyheders Logik, at Bladet ikke begriber, at man meget godt kan foragte de Klude, der er Tegn paa den nationale Isolation, der kun tjener til at hæmme den almindelige Sammenslutning af de forskellige Folkeslag, samtidigt med, at man selv antager en Fane, der netop skal tjene som Symbol paa Noget, hvorom Alle, uden Hensyn til Nationalitet, skal kunne slutte sig. - Dette Eksempel paa "Dagens Nyheder"s Logik er "meget morsomt"; det er derimod ikke "lærerigt", ti for at Noget skal kunne siges at være lærerigt, maa det fordres, at det i forskellige Retninger aabner Perspektiver til Belæring; men, hvor "Dagens Nyheder" er Genstanden, er der naturligvis ikke Tale om Perspektiver.
(Socialisten 7. juni 1872)
Efter at Pio, Geleff og Brix var arresteret, forsøgte politiet at "købe" lederne, bl.a. cigarmager Johan Carl Christian Würtz. C. Würtz (1832-) var opvokset på Opfostringshuset. 16 år gammel lærte han cigarmagerfaget. Han blev i november 1871 formand for cigarmagernes sektion i Internationale. Hans officielle holdninger blev mistænkeliggjort for at han også skulle have mere skjulte aktiviteter. Han blev i marts 1872 valgt som anden suppleant til bestyrelsen, mens Anthon Mundberg blev første suppleant. De to suppleangter der trådte til da de tre bestyrelsesmedlemmer blev arresteret, var uenige, og da Mundberg blev arresteret, stod Würtz alene i spidsen for Internationale. I efteråret 1872 rejste han rundt til talrige møder i Jylland, og i marts 1873 blev han væltet som formand af kollegaen, cigarmager Johnsen. Kort tid efter blev han ekskluderet og rejste i 1873 til USA, muligvis finansieret af politiets kasse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar